Portugal nåede kun til semifinale 1 i MGP 2011 Eurovisions konkurrencen. Se mere nederst i denne artikel.
Se mere om de samlede 19 deltagere i semifinale 2 til Melodi Grand Prix 2011 torsdag den 12. maj på Eurovisions hjemmesiden.
MGP 2011 – semifinale 2 - Danmark og Sveriges bidrag
I MGP semifinale 2 den 12. maj er der blandt andet deltagelse af Danmark og Sverige.
Det danske bridag har allerede inden semifinale 2 torsdag den 12. maj fået lidt af en favorit-værdighed hæftet på sig.
Gruppen A Friend in London synger nummeret ‘A New Tomorrow’.
De fire medlemmer af bandet er Tim Schou - sang og guitar , Sebastian Vinther - guitar og sang , Aske Damm Bramming - bas og Esben Svane på trommer.
A Friend in London blev dannet i 2005 efter at alle fire gutter havde mødt hinanden på en efterskole i Vestjylland.
Se det danske bridrag til M elodi Grand Prix 2011 herunder:
Semifinale MGP 2011 12. maj – Sverige bidrag
Fra Sverige deltager Eric Saade med sangen Popular.
Det Boney M inspirede nummer ligger godt til i central- og østeuropæisk musiksmag.
Se semifinale 2 deltager Sverige’s bidrag herunder:
Portugals tager afsked fra MGP 2011 med sjove interviews
Gruppen ‘Homens da Luta’ fra Portugal stod ikke så mange chancer i semifinale 1.
Se mere om MGP 2011 semifinale 1.
Til gengæld blev gruppen velkendt for at give sjove interviews med pressen.
Se et af dem herunder:
Din vurdering:
Mens mange portugisere forbereder sig på at spænde livremmen ind som følge af betingelserne for EU’s økonomiske hjælpepakke, er der udbrudt ‘våbenhvile’ i video-kommunikationen mellem Portugal og Finland.
En kort video med stor synlighed på Youtube
Anledningen til at Cascais borgmester fandt det formålstjenligt med et glimt i øjet at præsentere en video om Portugal og Portugals relationer med Finland på en globaliseringskonference i Estoril i starten af maj var at partiet ‘True Finns’ gik skarpt imod deltagelse i hjælpepakker.
Se den humoristiske video fra Cascais konferencen ved navn ‘What The Finns need to know about Portugal’.
Denne video fik enorm eksponering i portugisiske medier og nåede også i mindre grad ud til andre lande. Video'en produceret af Generacão-C i Cascais var per 11. maj 2011 allerede blevet set næsten 700.000 gange.
Finland stemmer ja til Portugal hjælp
Et veto fra det finske parlament kunne potentielt sætte alle EU’s 27 lande i stå i forhold til at undgå et økonomisk kollaps i Portugal med deraf følgende indvirkning på specielt Spanien (banker med hovedsæde i Spanien).
Det sker dog næppe. Finlands parlament vedtager med stor sandsynlighed at støtte hjælpen til Portugal.Den endelige afstemning er dog udskudt til fredag den 13. maj - se eksempelvis artikel på Business Spectator.
Youtube svar fra Finland
Under navnet Finlandnomics har en finne (må man formode) taget til genmæle på Youtube med video’en ‘What the Portuguese need to know about Finland’.
Den et minut og 32 sekunder korte gennemgang af Finlands bedrifter i nyere tid er absolut ikke provokerende - udover at EU skeptikere og EU modstandere i både Portugal og Finland må finde sig i at der tilsyneladende er mere vilje på EU-støtte siden til at lave Youtube-indlæg af en vis kvalitet, end på der er på EU-modstander side.
De mange negative kommentarer under Youtube video’en om Portugal, Finland og EU generelt vidner dog om at en forholdsvis stor befolkningsgruppe anser EU projektet og det tætte samarbejde mellem de europæiske lande for at være gået for langt.
Måske det vigtigste i video-debatten om EU’s hjælp til Portugal, er at debatten for en gangs skyld på trods af at den blev startet på Youtube af en borgmester i Portugal, nu bæres videre af ‘almindelige’ mennesker. Det kræver trods alt lidt mere vid og forberedelse at sammensætte og producere en seværdig video, end det kræver blot at skrive en sur kommentar i et forum.
From Finland with Love
Selv nedenstående Youtube-svar, der selv om den ikke har taget lang tid at producere, har fået omtale i portugisiske medier – se eksempelvis ugeavisen Expresso.
Se Youtube video’en ‘What Portuguese should know about Finland ‘:
Din vurdering:
Tirsdag den 10. maj er Eurovision Melodi Grand Prix aften.
I den første semifinale i MGP 2011 mødes blandst andet Norge, Finland og Portugal.
Se den samlede liste over Melodi Grand Prix 2011 deltagere i semifinale 1 den 10. maj 2011.
Düsseldorf vært for Melodi Grand Prix 2011
Begge MGP 2011 semifinaler afholdes i den nordvestlige tyske by Düsseldorf på fodbloldklubben Fortuna Düsseldorf Arena.
I alt 43 lande deltager i MGP 2011.
Landene Tyskland, Spanien, England, Italien og Frankrig er prækvalificerede til MGP 2011 finalen af seermæssige årsager. Der er nemlig som sædvanligt vigtige økonomiske aspekter af den årlige Eurovision Song Contest.
I de to MGP 2011 semifinaler deltager 19 lande per aften. De 10 lande med flest point fra hver semifinale går videre til finalen lørdag den 14. maj i Düsseldorf.
Portugals MGP 2011 bidrag
Fra Portugal deltager gruppen Homens da Luta, der kan oversættes til dansk med ‘Mænd i Kamp’ eller ‘Kampens Mænd’.
Se Homens da Luta med sangen Luta É Alegria:
MGP 2011 – bidrag fra Norge til Melodi Grand Prix 2011 – hør ‘Haba, Haba’
Norge deltager i Melodi Grand Prix 2011 med Stella Mwangi, der synger på både norsk og swahili.
‘Haba haba, Hujaza Kibaba’ er et ordsprog på swahili betyder på dansk at ‘det er de små skridt, som vil gøre dig lykkelig’.
Stella Mwangi, der er vidt berømt i Norge, deltager i MGP 2011 for Norge med sangen Haba Haba:
MGP 2011 – Finland til Melodi Grand Prix med Paradise Oskar
Paradise Oskar hedder i vrkligheden Axel Ehnström og er en kun 20-årig musik-studerende fra Helsingki.
Se Paradise Oskar med Finlands MGP 2011 bidrag Da Da Dam:
Din vurdering:
PSD er foran, men i realiteten er der dødt løb i Portugal mellem de to fløje i parlamentet.
De mere venstreorienterede partier herunder det store centre-venstre parti PS er dog samlet en anelse foran i meningsmålingerne i forhold til de mere højreorienterede partier herunder centre-højre partiet PSD.
Ifølge meningsmålingen foretaget af avisen Público og TV-stationen TVI ville portugiserne stemme følgende i begyndelsen af maj 2011:
- PSD 36,2%
- PS 35,1%
- CDS-PP 10,9% (kristelige demokrater – forventes at ville støtte en PSD regering)
- CDU 7,7% (kommunister/grønne – vil støtte en PS regering)
- BE 6,5% (venstreblokken – vil støtte en PS regering)
- Andre partier – 3,6%
Det mest overraskende er måske at Venstreblokken BE og Kommunisterne/De Grønne på den yderste venstrefløj står til så lille en tilslutning, mens den afgående socialistiske regering, der har måttet forhandle skrappe betingelser igennem med EU for økonomisk hjælp til Portugal, tilsyneladende er sluppet relativt godt fra det i vælgernes øjne.
På grund af valgsystemet i Portugal er 45% af stemmerne til ét parti som regel nok til at sikre majoriteten i parlamentet.
Se også: Meningsmåling fra marts 2011, da valget i Portugal blev udskrivet.
Din vurdering:
Ifølge nyhedsbureauet AFP vil Finlands parlament onsdag den 11. maj 2011 godkende EU’s hjælpepakke til Portugal.
Finske nationalister imod al EU-relateret hjælp
Finland er det eneste land i den europæiske union, hvor parlamentet skal tage stilling til økonomiske hjælpepakker i EU regi.
Efter at først Grækenland og Irland i 2010 og senest Portugal i 2011 bad om hjælp, blev EU samarbejdet et tema i valgkampen i Finland.
Partiet ‘Rigtige Finner’ blev Finlands tredje største parti ved det finske valg i april 2011, og pludselig var der skabt usikkerhed om Finlands vilje til at godkende EU-landenes hjælpepakke til Portugal.
En kilde i den finske regering har dog udtalt til AFP at godkendelsen i det finske parlament er en formalitet.
Hjælpepakke godkendes endeligt mandag den 16. maj
Efter at Finland godkender aftalen vil EU’s finansministre mødes for at tage den endelige beslutning om hjælpepakke til Portugal.
Under en nyligt afholdt konference om globalisering i Cascais-Estoril præsenterede borgmesteren i Cascais de forsamlede internationale topledere for en video-opfordring til Finland angående hjælpepakken til Portugal.
Se video’en ‘What the Finns need to know about Portugal’.
Engelsk kritik af EU hjælpepakker
Også i England er store dele af specielt det konservative partis vælgere samt øvrige EU skeptiske partier ikke særligt indstillede på at betale for andre EU landes dårlige økonomiske ledelse.
Finansminister George Osborne (De Konservative) har skarpt kritiseret hjælpen til Portugal, som han ikke mener er rimelig at britiske borgere skal betale. Samtidig har han dog udtalt at Storbritanien naturligvis står ved sine aftaler med EU og derfor betaler sin andel af hjælpen.
Den højreorienterede avis The Daily Mail i England har regnet ud (udregning ikke efterprøvet) at hjælpen til Portugal vil koste hver britisk familie 160 £.
Se artikel om Portugal hjælpepakke på Mail Online.
Din vurdering:
International Airlines Group (IAG), der i 2011 blev dannet ved en fusion af flyselskaberne British Airways og Iberia, vil byde på det portugisiske luftfartsselskab TAP.
Forhandlinger med TAP
TAP skal sælges som følge af Portugals betingelser for at få den økonomiske hjælpepakke godkendt af EU og IMF.
Ifølge The Sunday Times har der allerede været uformelle samtaler om en overtagelse mellem repræsentanter fra TAP ledelsen og IAG’s ledelse.
En investeringsbank har fået til opgave at vurdere Portugals nationale luftfartsselskab med henblik på at afholde en auktion over virksomheden.
TAP har især en stærk position på trafik mellem Sydeuropa og Brasilien.
Se også: Find billig flybillet med Momondo.
IAG leder efter opkøbsemner
Den engelske avis skriver desuden at IAG’s topchef Willie Walch er ivrig efter at ekspandere via opkøb på et tidspunkt, hvor mange af Europa’s luftfartsselskaber er under pres.
Willie Walch skulle efter sigende have en ‘ønskeliste’ på 12 selskaber, hvor TAP – siger rygtet – skulle være det mest attraktive opkøbsemne.
Kort efter fusionen med Iberia var en realitet i starten af 2011 udtrykte British Airways topchefen siden 2005 at det ikke var sidste gang at IAG ville vokse ved opkøb.
Man forventer derfor i branchen at IAG vil forsøge at indlemme TAP Airlines i det britiske-spanske selskab.
Store flyselskaber bliver større
British Airways (fra 2011 IAG) er ét af de få flyselskaber i Europa, der har klaret sig nogenlunde gennem den økonomiske krise, der startede i 2008.
Også tyske Lufthansa har klaret sig pænt og menes at være den eneste anden interesserede køber til TAP fra Europa.
Fra udlandet nævnes TAM fra Brasilien og LAN fra Chile som interesserede købere.
TAP Airlines forventes solgt i løbet af sommeren 2011.
De største luftfartsselskaber i Europa
De største flyselskaber i Europa målt på passagerer per år (2010) er i 2011:
- Lufthansa – 90 millioner
- Ryanair – 72 millioner
- Air France-KLM – ca. 70 millioner
- IAG – 57 millioner - British Airways, Iberia, OpenSkyes, Comair, Vueling og Sun-Air (franchise)
- Easyjet – 50 millioner
- Air Berlin – ca. 32 millioner
- Turkish Airlines – ca. 29 millioner
- SAS – ca. 25 millioner
- Alitalia – ca. 23 millioner
- Swiss – ca. 14 millioner
TAP Airlines er nummer 18 i Europa målet på passagerer i 2010 (ca. 9 millioner)
Din vurdering:
I forbindelse med konferencen ‘Global Challenges, Local Answers’, der 4-6 maj 2011 for anden gang blev afholdt i Estoril, blev der fremstillet en humoristisk video.
‘What the Finns need to know about Portugal’ præsenteret på konferencen af Cascais-Estoril nytiltrådte borgmester Carlos Carreiras er måske en anelse provokerende.
Video'en forsøger at understrege en samhørighed, som mange pro-europæere håber Europas befolkninger i såvel nord som syd kan blive enige om.
Finsk kritik af hjælpepakke til Portugal
Den over 6 minutter lange opremsning af små og store historiske begivenheder, myter og fakta om Portugal er en venlig opfordring til det finske folk og måske især til støtter af det finske nationalistiske parti ‘True Finns’ om at se med milde øjne på den økonomiske hjælpepakke til Portugal.
Youtube video’en er lavet efter at True Finns som nationalistisk EU modstander-parti i forbindelse med valgkampen og regeringsdannelsen i Finland i april-maj markerede sig stærkt som modstander af økonomiske hjælpepakker til Irland, Grækenland og ikke mindst Portugal.
True Finns taler til EU modstandere
Partiet True Finns, ‘rigtige finner’ eller på finsk ‘Perussuomalaiset’ blev ved valget i Finland den 17. april 2011 overraskende Finlands tredjestørste parti med 39 medlemmer i Finlands parlament Eduskunta, der i alt har 200 medlemmer.
På grund af den finske tradition om at danne flertals-samlingsregeringer har det længe været usikkert, om Finland vil give den nødvendige støtte (skal godkendes i alle euro lande) til den økonomiske hjælpepakke til Portugal, såfremt 'True Finns’ blev en del af regeringen.
Hør mere om den lettere kaotiske situation og modvilje mod at godkende hjælpepakken til Portugal i det finske parlament efter valget i april på P1's Orientering fra 10. maj 2011.
‘Rigtige Finner’ markerer sig især stærkt på afstandtagen til EU og immigration, udtrædelse af euro samarbejdet, hårdere straffe til kriminelle og afskaffelse af svensk som obligatorisk fag i finske skoler.
Det populistiske anti-EU parti henter især støtte uden for Finlands store byer. True Finns har fællestræk, men deler ikke nødvendigvis ideologi med partier som Dansk Folkeparti (Danmark), Sverigesdemokraterne (Sverige), The Tea Party movement (USA) og i lidt mindre grad Fremskrittspartiet (Norge).
Se video’en ‘What the Finns need to know about Portugal’ herunder – man ser allerede frem til den uundgåelige fortsættelse, der må skulle hedde: ‘What the Portuguese need to know about Finland’.
Din vurdering:
Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo, der bor og spiller i Madrid, er kommet på forsiden i Portugals boulevardpresse som følge af en usædvanlig sag.
Røvere boede i Cristiano Ronaldo lejlighed
Cristiano Ronaldo ejer flere boliger i Portugal, og én af dem ligger i Lissabon på den anden side af Tejo-floden i Alcochete.
Beliggenheden i Alcochete er ikke særlig eftertragtet, men luksuslejligheden er tæt på, hvor Portugals fodboldlandshold ofte træner, når holdet er samlet i Portugal. Det er i øvrigt også Alcochete at men finder det store Freeport Factory Outlet ved Lissabon.
Cristiano Ronaldo købte lejligheden allerede i 2008 som en praktisk foranstaltning, da han spillede for Manchester United.
Det viser sig at lejeren i Cristiano Ronaldos lejlighed var den 38-årige bankrøver Ricardo Alves.
Portugisisk politi havde fået færten af at lejligheden blev anvendt af kriminelle elementer, og specialstyrker til bekæmpelse af voldelig kriminalitet fra Lissabons GNR politi (Unidade Especial de Combate ao Crime Violento de Lisboa) stormede i starten af maj 2011 lejligheden.
Multibanco banden
Banden speciale var pengeautomater og gik derfor under navnet Multibanco-banden efter portugisiske pengeautomaters betegnelse.
Udover at stjæle og sprænge pengeautomater i Lissabon-området var banden kendt for at ‘organisere’ og videresælge hurtige luksusbilerbiler og motorcykler.
Banden betalte ifølge portugisisk presse 700 euro (ca. 5200 kroner) per måned for Cristiano Ronaldo’s luksuriøse duplex-lejlighed i Alcochete.
Det var dog ikke Cristiano Ronaldo selv, der stod for udlejningen, men derimod én af hans søstre.
Portugisisk politi viser røvernes værktøj frem
Herunder video med politiets fremvisning af røvernes ‘arbejdsredskaber’ i form af et stort arsenal af mobiltelefoner, skærebrændere, handsker, falske nummerplader, ‘ekstranøgler’ og sågar en miniature fjernstyret overvågningshelikopter.
Ud af de 5 biler ved lejligheden var de 3 anmeldt som stjålne. Politiet slog til, da nogen af røvere ankom til Cristiano Ronaldo’s lejlihed med en ‘varm’ Audi A6, som netop var blevet carjacket i Benfica området i Lissabon.
11 bandemedlemmer er anholdt, og politiet forventer at foretage flere arrestationer i sagen.
Din vurdering:
Det var næsten ventet, men alligevel.
Spanske Villarreal kunne intet stille op i Spanien overfor et overlegent FC Porto hold i returkampen i semifinalen i Europa League 2011.
Med en føring på 5-1 fra første semifinalekamp kunne Porto holdet tillade sig at spille, som det passede dem.
Braga-Benfica resultat 1-0
Da den anden Europa League semifinale stod mellem Braga og Benfica,, var der meget stor sandsynlighed for et rent portugisisk opgør i finalen i Europa League den 18. maj på Dublins største stadion i Irland.
Resultaterne af Europa League semifinalen blev:
- Villarreal (Spanien) mod FC Porto (Portugal) 3-2 (samlet 4-7)
- Braga mod Benfica (begge Portugal) 1-0 (samlet 2-2,.men Braga vinder på udebanemål)
Storfavorit til Europa League titlen 2010-2011 er FC Porto.
Måske det ville se anderledes ud, såfremt finalen skulle spilles på Bragas eget stadion ‘The Curry’, hvor formidable SL Braga indtil videre i 2010-2011 har slået Arsenal, Liverpool og Benfica – Braga fra Nordportugal er i sandhed et storhold ‘in the making’.
Din vurdering:
Malervare-virksomheden Dyrup er blevet solgt.
Køber er den amerikanske koncern PPG Industries, der betaler ca. 135 millioner US-dollars (ca. 1 milliard danske kroner) for at overtage Dyrup.
PPG blev grundlagt i 1883 som Pittsburgh Plate Glass Company og er en gigant inden for overfladebehandling; herunder til blandt andet biler og den aeronautiske industri.
Dyrup i Portugal
Dyrup er én af de mest veletablerede danske virksomheder på det portugisiske marked.
Se også: Kampagne for Dyrup i Portugal.
Man kan finde Dyrups letgenkendelige logo i alle byer af en vis størrelse i Portugal, hvilket dog ikke betyder at portugiserne ved at Dyrup oprindeligt er dansk.
Industri-konglomeratet Monberg & Thorsen ejer Dyrup, der blev grundlagt i 1928.
Træbeskyttelse (Gori og Bondex) samt maling er virksomhedens hovedområder, men selv om Dyrup specielt på førstnævnte er Europas førende, er det ifølge M&T nødvendigt at være større i et marked med øget konkurrence.
Dyrup overtages af PPG blandt andet som følge af den danske virksomheds stærke postioner i specielt Spanien, Tyskland og Portugal, hvor PPG gerne vil udvidde sine markedsandele. PPG’s overtagelse af Dyrups finder sted senere i år 2011.
Se også nyhed om Dyrup på Jyllandsposten.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »