Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Ny rute fra Billund til Madeira med Star Tour

Rejseselskabet Star Tour gør klar til at sende 8000 danske charterturister til Madeira, når der bliver åbnet op for en ny direkte rute fra Billund Lufthavn til Madeira Lufthavn, som ligger nær hovedbyen Funchal, på Portugals skønne ferieø. Det skriver netmediet take-off.

Den nye rute træder i kraft fra februar 2017.

Star Tours feriemål på Madeira
Star Tour har 18 hoteller på Madeira, fordelt på 4 forskellige destinationer: Funchal, Santana, Canico do Baixo og Calheta.

Santana ligger på den modsatte side af øen i forhold til Funchal og her bor man på en ombygget vingård med udsigt over havet. Der indgår endda en udlejningsbil i rejseprisen.

Fiskerbyen Canico do Baixo ligger mellem lufthaven og Funchal og her har hotellet et stort pool-område med udsigt over havet.

Læs også om Levadavandring på Madeira.

Calheta ligger på det sydvestlige Madeira langs med kysten fra Funchal. Her er et familievenligt hotel, med en af øens få sandstrande, kun for hotellets gæster.

I Madeiras hovedby Funchal ligger flere hotelmuligheder og ikke mindst den hyggelige atmosfære med shopping og restauranter.

Madeira er en yndet feriedestination for mange
Det nye udbud af ferierejser fra Billund til Madeira kommer efter, at charterrejser til Egypten og Tunesien ikke længere tilbydes og rejser til de kanariske øer som regel hurtigt bliver revet væk. Især i vintermånederne er efterspørgelsen på en charterrejse til en lunere destination altid populær og Madeira skuffer aldrig.

Læs også: Lej Madeira feriehus med plads til 4-6 personer – Bo i naturskønt område

Din vurdering:



To strande i Portugal blandt de bedste i verden - Marinha Beach og Salema stranden ved Vila do Bispo

Der er allerede indløbet godt med bookinger til sommersæsonen på mange hoteller i Portugal.

Se Online-tilbud: Billig charter-ferie til Spanien 

Faktisk ser det ud til at 2016 bliver et nyt rekordår for turisme-industrien. Medvirkende årsag er at flere europæiske turister end normalt forventes at holde sommerferie 2016 i Europa.

Samtidig ser det ud til at turismen på de græske øer Lesbos og Kos forskubber sig lidt, men mange græske destinationer er dog stadig særdeles populære.

To af verdens bedste strande på Algarvekysten
På Algarvekysten håber man at få et ekstra skub efter positiv omtale af to af de bedste strande i Algarve.


Video fra Marinha Beach i Carvoeiro .

Verdens bedste strand – nummer 18: Marinha Beach, Carvoeiro
Det er en årlig tilbagevendede begivenhed at turist-virksomheder som Tripadvisor og lignende udnævner Top-10, Top-20 osv. indenfor en masse forskellige kategorier. 

Når et turistområde formår at komme med på en ‘verdens bedste’ liste er det dog stadig en stor fordel; også selv om Tripadvisor uden tvivl laver øvelsen for at gøre opmærksom på sig selv og af og til henfalder til at overdrive lidt. 

Herunder video fra Marinha Beach med fokus på oplevelser under vandet.

The Guardians choice nr. 15: Salema Beach ved Vila do Bispo
Blandt den bristiske avis The Guardian’s 50 bedste strande i verden finder man Selema straden ved Vila do Bispo.

Salema finder man vest for Portimão helt ude på den sydvestligste del af Algarvekysten, som af og til godt kan være lidt vindblæst – men der er lækker blød sandstrand og ofte ikke overfyldt.

Video fra Salema Beach

Se også:
Cascais-Estoril strande på Lissabonkysten
Billeder fra Foz do Arelho stranden
Algarve-rejser 2016 – se mere om rejser til Algarvekysten Din vurdering:



Billig charterferie - Beach Tours udfordrer etablerede rejseselskaber med lavpris-charterrejser til Spanien

Når ferieturen går sydpå; eksempelvis til Spanien, er der efterhånden gode muligheder for at spare penge ved at finde billige charterrejser på nettet.

Book selv fly og hotel     
Er man villig til at bruge lidt tid ved computeren, kan man finde endog særdeles gode tilbud på lavpris-charterferie online.

Jo dyrere hotel-kategori, man efterspørger, jo bedre chance er der for at finde tilbud på en rigtig billig solferie - hvor prisen er lavere, end hvad danske rejseselskaber som Star Tours og Spies normalt tilbyder.
 



På de billigste hotel-kategorier er det som regel svært at lave en stor besparelse, men det nye charterselskab Beach Tours gør forsøget med både de billigere hoteller og de lidt dyrere former for charterrejser til syden på hotel med 4 stjerner.

Fordelen ved at bestille rejsen ved Beach Tours er at man af og til kan finde særdeles billige charterferie-tilbud på rejser til Spanien; specielt hvis man er tidligt ude før højsæsonen.

Den mest prisbevidste kunde vil naturligvis efterprøve priserne ved at sammenligne på hotellernes egen hjemmeside, og her kan man også være heldig at finde bedre priser end hos mange danske charterselskaber. Flybilletten koster, hvad den koster. Her får rejseselskaberne i langt de fleste tilfælde ikke længere rabat.

Beach Tours lavpris charterferie - Spanien
Spanien er langt den største destination for sol-hungrende danskere, og det har Beach Tours naturligvis taget bestik af. 

Der tilbydes lavpris-charter til følgende destinationer: 

Costa del Sol - Malaga-Marbella-Fuengirola-Nerja-Torremolinos

Den spanske solkyst er ét af de helt store charter-destinationer.

Beach Tours har aftaler med hoteller i de større byer på Costa del Sol og også i eksempelvis Benalmadena mellem Torremolinos og dansker-enklaven Fuengirola.

Et godt tilbud på lavpris-charterferie til Costa del Sol i maj-juni: 

29 maj - 5. juni 2016 (1 uge), 2 voksne, 1 værelse, Hotel MS Amaragua 4 stjerner, Torremolinos, afrejse fra København direkte med Norwegian (Malaga Lufthavn)

- Beach Tours lavpris: 7224 kroner
- FDM Rejser (samme hotel, samme periode): 7488 kroner

Morgenmad er inkluderet. Billeje/transport til/fra hotel ikke inkluderet. Besparelsen hos Beach Tours i forhold til FDM Rejser er her relativ lille.

Alicante - Costa Blanca området

Omkring storbyen Alicante ligger strandene som perler på en snor.

Benidorm nordøst for Alicante er én af de kendteste Costa Blanca destinationer. 

Pris-eksempel Beach-Tours lavpris-charter i august 2016:

13-20 august 2016 (1 uge), 2 voksne, 1 værelse, Hotel Melia i Benidorm, 4 stjerner, afrejse fra Billund direkte med Norweigan (Alicante Lufthavn)

- Beach Tours lavpris: 9928 kroner
- Spies Rejser pakkerejse (samme hotel, samme periode): 12648 kroner

Hos Spies er morgenmad inkluderet. Hos Beach Tours er halvpension inkluderet. Billeje/transport fra/til hotel er ikke inkluderet.

Der er således væsentligt billigere at booke rejsen til Benidorm hos Beach Tours. 

Costa Brava kysten omkring Girona nord for Barcelona

Metropolen Barcelona ligger tæt på Costa Brava, og der er billige flyrejser til både Girona Lufthavn og Barcelona Lufthavn fra Danmark.

Booker man pakkerejse til Costa Brava kysten er Lloret de Mar området et populært valg.

Beach Tours kan tilbyde Hotel Encantrada lejlighedshotel med 4 stjerner med flyafgang til Barcelona Lufthavn (BCN) fra København med det spanske lavprisselskab Vueling/Norwegian. Pris for to voksne i samme lejlighed.

Priseksempel samlet pakkerejsepris 11-18 juli 2016:

- Beach Tours: 11864 kroner uden måltider/14776 kroner all inclusive
- DTF-Travel: 10911 kroner uden måltider/ 14562 kroner all inclusive (samme hotel, samme periode)

Dette populære lejlighedshotel i Lloret de Mar med stort poolområde er billigere at booke hos DTF-Travel, hvor priserne dog er 350-500 kroner højere, hvis man ønsker mulighed for at kunne aflyse. Bemærk at der kan være forskel på lejlighederne (alle priser for 2-værelses lejligheder)

Gran Canaria - super-billig charter til De Kanariske Øer

Den klassiske vinterdestination Gran Kanaria er også populær om sommeren.

Her er der som regel rigtig gode tilbud, men i 2016 er priserne på Gran Canaria charterferie dog lidt højere end normalt som følge af uro i Mellemøsten (Egypten), Tyrkiet og Nordafrika.

Hos Beach Tours kan man finde en familie-pakkerejse til Gran Canaria for 2 voksne og 2 mindre børn (max 5 år) til absolut lavpris.

Bo på det 3-stjernede Hotel Duna Beach i en 2-værelses lejlighed (i alt 4 personer). Duna Beach ligger i turistområdet Maspalomas på den sydlige spids af Gran Canaria. 

Priseksempler:

- Lavpris-charter hos Beach Tours: 8870 kroner eksklusiv måltider (kan tilkøbes) 13-20 august (2 voksne og to børn)
- Spies Rejser - billigste sammenlignelige charterferie på Gran Canaria eksklusiv måltider: 14096 kroner (Arpartamentos Karina 10-17 august, 2 voksne+2 børn)
- Apollo Rejser - billigste sammenlignelige charterrejse til Gran Canaria for 4 personer (2 voksne og to små børn over 2 år), eksklusiv måltider: 14992 kroner (hotel Corona Blanca i Playa del Ingles) 

Ovenstående tilbud er i august og eksklusiv alt ekstra såsom transport til/fra hotel, billeje etc. For Beach Tours gælder det at børnene til denne meget lave pris til Gran Canaria ikke må være ældre end 5 år.

Mallorca charter-tilbud - sommerdestination på De Baleariske Øer

Mens besparelsen ved booking af Beach Tours Gran Canaria rejser med to små børn fra CPH er enorm, er situationen lidt anderledes med to børn på 12 og 14 år til feriedestinationen Mallorca med afrejse fra Hamburg.

Ved afrejse fra Hamborg Lufthavn til Mallorca, kan lavprischarter-selskabet tilbyde følgende pris for 2 voksne + 2 børn, 2-værelseslejlighed i en uge på Hotel Ola Es Ravalles d'Or lejlighedshotel i byen Cala d'Or.

Mallorca charter tilbud 2016

- Beach Tours: afgang 29/6 fra Hamburg Lufthavn med Air Berlin: 15280 kroner (uden måltider)
- Spies Rejser: afgang 29/6 fra Hamburg Lufthavn med Air Berlin men hjemkomst 1 dag senere (8 dage): 21550 kroner (uden måltider) på samme Mallorca lejlighedshotel

Det er muligt at flyve med Lufthansa hos Spies til en lavere pris (samlet 18974 kroner) med et stop/flyskift både på udtur og hjemtur. Hos Beach Tours er der direkte fly med Air Berlin.

Se alle aktuelle lavpris charterrejser hos Beach Tours


Alle ovenstående tilbud på pakkerejser til Spanien er set online den 3. marts 2016. Redaktionen på Portugalnyt har forsøgt at sammenligne rejserne på et så fair grundlag, som muligt. Der kan imidlertid sagtens være forskelle i værelsesstandard, forplejning eller lignende, som vi ikke har været opmærksomme på.

Sammenligningen og priserne på charterferie i Spanien per sommer 2016 i ovenstående artikel er et øjebliksbillede af markedet for lavpris-solferie til populære områder i Spanien. Bemærk at priserne på Spanien charterferie næsten altid vil variere med afgangslufthavn. Vælger man eksempelvis at rejse fra Hamburg Lufthavn, er der typisk mulighed for at spare penge i forhold til at rejse fra København, Billund eller Aalborg.

Din vurdering:



Portugiser i semifinalen i Danmark har talent

Danmark har talent - nu med hjælp fra Portugal.

Lørdag aften (5. marts) kl. 20 dansk tid, skal portugisiske Marcos Bessa forsøge at synge sig i finalen i TV2’s underholdningsprogram ”Danmark har talent” 2016.

Og der er rigtig mange af hans landsmænd, der krydser fingre for ham.

Designeren fra Lego vil også være sanger
Marcos Bessas succes indtil videre i et dansk tv-program er ikke gået ubemærket hen i de portugisiske medier.

Historien om den 26 årige Lego designer fra det venlige Portugal, er blevet samlet op af blandt andet Diário de Notícias, som skrev, at han tilsyneladende har vundet danskernes hjerter og referere til Bessas Facebook side, hvorpå han udtrykker et stort ” Obrigado, thank you, tusind tak!!!!”, efter det lykkedes ham at komme videre til semifinalen.

Se også nyhedsindslag på portugisisk tv her.

Video: Marcos Bessa synger Adeles ’Someone Like You’ i Danmark har talent:

Men den talentfulde sanger fra Paredes nær Porto, er ikke uvant med at synge og han har endda sine egen You Tube kanal.

Her kan man blandt andet kan hører ham synge Coldplays Fix You med veninden Maria:

Marcos arbejder som Lego designer i Billund, synger Gospelkor i Vejle og har en lillebror og en mor og far hjemme i Portugal, som bare er umådeligt stolte af ham. Vi, her på PortugalNyt, krydser også fingre for Marcos og ønsker ham al mulig held og lykke.

Se også tidligere artikel: Portugiser designer for Lego

Din vurdering:



Danmarks fodboldkvinder godt fra start i Algarve Cup 2016

Update 9. marts 2016: Danmark og Portugal mødes om 7-8. pladsen, onsdag den 9. marts kl. 15 i Parchal.

Det danske kvindelandshold i fodbold fik en fin start på den årlige forårsturnering i Algarve, ved at besejre Canada med 1-0 i Albufeira i åbningskampen, som blev afviklet onsdag den 2. marts 2016.

Årets udgave af Algarve Cup har deltagelse af Danmark, Canada, Island og Belgien i Gruppe A og i Gruppe B spiller Portugal, Brasilien, Rusland og New Zealand mod hinanden. Alle kampe spilles fra 2-9. marts 2016.

Algarve Cup 2016 kampprogram
Er man i Algarve regionen den næste uges tid, er her en oversigt over Danmarks første tre kampe.

Gruppe A – spilledato og tidspunkt:

2. marts: Island-Belgien 2-1
2. marts: Canada-Danmark 0-1
4. marts: Canada-Belgien 1-0  
4. marts: Danmark-Island 1-4  
7. marts: Danmark-Belgien 1-2  
7. marts: Canada-Island 1-0

Gruppe B – spilledato og tidspunkt:

2. marts: Portugal-Rusland 0-1
2. marts: Brasilien-New Zealand 1-0
4. marts: New Zealand-Rusland 0-0  
4. marts: Portugal-Brasilien 1-3  
7. marts: Brasilien-Rusland 3-0  
7. marts. Portugal-New Zealand 0-1

Alle tidspunkter er lokal tid og finalen spilles onsdag den 9. marts mellem de to gruppevindere.

Se stillinger på det portugisiske fodboldforbunds hjemmeside.

Sidste års vinder deltager ikke i Algarve Cup 2016
Årets udgave af Algarve Cup er desværre uden sidste års vinder fra USA. Desuden har store nationer indenfor kvindefoldbold som Kina, Norge og Sverige også meldt afbud. Det skyldes, at disse nationer skal spille kvalifikationsturnering til OL i Rio og det foregår i Holland i perioden 2-9. marts.

Danmark har tabt fem finaler ud af fem mulige
De mange afbud fra stærke nationer, giver måske Danmarks landshold chancen for at forbedre sit hidtil bedste resultat i Algarve Cup. Senest var de danske kvinder i finalen både i 2007 og 2008, men tabte begge år til USA (som har vundet turneringen 10 gange!).

Danmark har været i finalen fem gange, siden turneringen startede i 1994, men har desværre aldrig løftet vindertrofæet op i luften.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »