I december 2012 kører en TV programrække om Portugal på DK4 tv-kanalen i Danmark.
Rejsebureauet Tiffany Tours og golfrejsebureauet ClassicGolf har deltaget i produktionen af udsendelserne, der særligt har fokus på kulturperler i Portugal, Fado i Lissabon samt golf i Portugal.
DK4 TV-program om fado i Lissabon - "Fado, Lissabons sjæl"
I én af udsendelserne hyldes den portugisiske fado i Lissabon. Den folkelige sang- og musiktradition, fado, kan særligt opleves i bydelene Alfama, Bairro Alto og Mouraria. Udsendelsen er tilrettelagt af Frantz Howitz i samarbejde med Kirstine Sideroff Larsen.
Flere artikler om fado musik i Portugal:
DK4 TV-program om Sintra - "Portugisiske kulturperler Sintra"
Tiffany Tours og Frantz Howitz går i H.C. Andersens fodspor i Sintra, der ligger ca. 35 km nordvest for Lissabon. Man kan i Sintra bl.a. opleve Castello dos Mouros, Palácio da Pena og Quinta da Regaleira. Det lille hus som H.C. Andersen boede i under sit ophold kan også opleves i byen Sintra.
Flere artikler om Sintra::
DK4 TV-program om Monsanto og Coimbra - "Portugisiske kulturperler Monsanto og Coimbra"
I denne udsendelse besøger DK4 værten Frantz Howitz og Tiffany Tours landbyen Monsanto på grænsen mellem Portugal og Spanien (ikke at forveksle med Monsanto-parken i Lissabon) samt Coimbra i det centrale Portugal. I bjergbyen Monsanto er mange huse bygget ind i klipperne, hvilket giver den portugisiske landsby en meget speciel stemning. Fra Monsanto er der ligeledes en helt fantastisk udsigt.
Fra Monsanto går turen videre til universitetsbyen Coimbra, der i den grad er kendt som en af Portugals største kulturbyer. Coimbra Universitet er det ældste universitet i Portugal, og særligt det velbevarede Coimbra Bibliotek er en storslået oplevelse. I programmet hører man nærmere om studenterlivet og traditioner i Coimbra - herunder den særlige Coimbra-Fado.
Flere artikler om Coimbra og Monsanto:
DK4 TV-program om Porto - "Portugisiske kulturperler Porto"
I Porto fortæller Frantz Howitz og Tiffany Tours bl.a. historien om portvin. Porto er centrum for portvinsproduktion i Portugal. På den ene side af Dourofloden ligger alle portvinshusene i Vila Nova de Gaia. I tv-programmet besøges portvinshuset Taylors, der rådgiver om de forskellige portvinstyper. I Porto by besøges den arabiske sal, Palacio da Bolsa og den berømte Lello boghandel. Programmet fortæller også historien om J. K. Rowling, der hævdes at have fået inspiration til sceneriet omkring Harry Potter i Porto, hvor hun boede som ung.
Flere artikler om byen Porto:
DK4 TV-programmer om golf på DK4 - "Golf i Portugal 1 & 2"
I to udsendelser besøger DK4 fire golfbaner i Portugal. Udsendelserne om golf er produceret i samarbejde med ClassicGolf. De fire golfbaner ligger alle i Lissabon-området. I det første program besøges golfbanen Quinta da Marinha i Cascais samt Campo Real ved Torres Vedras. I det andet golf-program besøges Penha Longa Spa og Golf Resort, der ligger mellem Cascais og Sintra. Den sidste golfbane ved Lissabon, som tv-udsendelsen sætter fokus på, er Praia d'el Rey Golf & Beach Resort, der ligger tæt ved Óbidos ca. en times kørsel nord for Lissabon.
Flere artikler om golf i Portugal:
Portugal TV de kommende uger på tv-kanalen DK4
Følgende programtider er netop nu annonceret i DK4 programoversigt.
- Den 14. december kl. 18:00: Golf i Portugal 1
- Den 14. december kl. 23:00: Portugisiske kulturperler Monsanto og Coimbra
- Den 15. december kl. 23:30: Golf i Portugal 2
- Den 16. december kl. 19:35: Golf i Portugal 2
- Den 17. december kl. 20:30: Portugisiske kulturperler Monsanto og Coimbra
- Den 21. december kl. 23:00: Portugisiske kulturperler Porto
- Den 22. december kl. 17:30: Golf i Portugal 1
- Den 22. december kl. 18:00: Golf i Portugal 2
- Den 24. december kl. 18:00: Golf i Portugal 2
- Den 24. december kl. 20:30: Portugisiske kulturperler Porto
- Den 26. december kl. 15:05: Fado Lissabons Sjæl
- Den 26. december kl. 15:35: Portugisiske kulturperler Sintra
- Den 26. december kl. 16:05: Portugisiske kulturperler Monsanto og Coimbra
- Den 26. december kl. 16:35: Portugisiske kulturperler Porto
- Den 27. december kl. 20:30: Golf i Portugal 1
- Den 27. december kl. 21:00: Golf i Portugal 2
- Den 28. december kl. 21:00: Portugisiske kulturperler Sintra
Programmerne om Portugal genudsendes muligvis flere gange, men DK4 programoversigt er pt. kun tilgængelig de kommende to uger.
Relateret artikel: Lissabon guide – turen går til Lissabon med Anne-Vibeke Rejser på TV-kanalen DK4
Her følger et kort uddrag af programmet om portvin i Porto:
Din vurdering:
Cascais bymidte er som sædvanligt pyntet til jul.
I julen 2012 har bystyret desuden arrangeret et julemarked på flere af byens pladser; heriblandt ved Hotel Baia (Fishermans Beach).
Der vandrer et par klovne rundt og underholder, og desuden er der sat et gigantisk pariserhjul op, som i aftenbelysning er meget farvestrålende.
Pariserhjulet fungerer mellem kl.10 og kl. 20 hver dag til og med 25. december. Pris for en tur er €1,50. Børn under 8 år kun i følgeskab med voksne.
Markeder og udstillinger i Cascais julen 2012
På Cascais bymarked (Mercado da Vila) på 25.April vejen er der udstilling af malerier og fotografier indtil 15. december.
Se mere på Cascais bystyres hjemmeside (portugisisk).
Christmas Cascais 2012 pictures - Copyright: Portugalnyt.dk
På Praça 5 de Outubro (ved Hotel Baia foran o’Neils Pub) er der indtil 6. januar marked for håndarbejder og andet lavet til fordel for sociale hjælpeorganisationer.
På Largo Cidade Vitória pladsen i bymidten (den ‘nye’ plads ved apoteket overfor Englænder-pub’erne) sælges der alle slags hjemmeproducerede varer.
På Jardim Visconde da Luz pladsen i bymidten ved den centrale taxi-holdeplads for enden af gågaden er der opstillet 12 boder i form af små huse med the vin, the, chokolade, kager og meget mere.
Foran Hotel Baia i et telt på 450 m2 arrangeres der i julemåneden showcooking af kokke fra diverse Cascais restauranter.
Se det samlede Cascais-program for julen 2012 (portugisisk).
Din vurdering:
I weekenden fra lørdag den 8. december - søndag 9. december kan børnefamilier deltage i messen Kidstuff Lisboa 2012, der afholdes i FIL messecentret i Expo-området i Lissabon (Metrostation Oriente).
Det er første år at Kidstuff Lisboa eventet afholdes. Det er FIL der arrangerer børnemessen, og det er tanken at det fremover skal være en årlig børnemesse i Lissabon.
Kidstuff messen afholdes i år over 5 dage, hvor de første 3 dage er forbeholdt skoler og børnehaver i Portugal, hvorefter børnemessen de sidste 2 dage (i weekenden) er åben for alle børnefamilier.
"Kidstuff" afholdes i messehal 4, og samtidigt afholdes i øvrige messehaller julemessen "Natalis", Outlet messen "Fil Outlet" med fokus på modetøj, hus, sport og fritid samt messen "Portugal Maior" med fokus på aktiv alderdom.
Med andre ord kombinerer FIL i denne weekend hele 4 messer med emner for hele familien.
Kidstuff Lisboa - aktiviteter og oplevelser for børn
Kidstuff er lørdag og søndag åben for børnefamilier fra kl. 11 - 19.
Entrepriser er:
-
0-3 år: Gratis
-
3-12 år: 5 euro (inkl. 1 voksen gratis)
-
Voksne: 5 euro
-
Familie (2 voksne + 1 barn over 3 år): 10 euro
-
Familie (2 voksne + 2 børn over 3 år): 15 euro
-
Familie (2 voksne + 3 børn over 3 år): 20 euro
Der vil være et væld af aktiviteter og workshops for børn, og ligeledes aktiviteter målrettet forældre og bedsteforældre.
Messen er inddelt i 5 tema-områder: "I hjemmet", "Efter skole", "Min have", "Middelalderborgen" samt "Show-området".
Et utal af børne-relaterede portugisiske firmaer og organisationer er repræsenterede på børnemessen i Lissabon.
Læs nærmere på www.kidstuff.pt
Din vurdering:
Den portugisiske gruppe VA3 har i samarbejde med VerdensKulturCentret lavet en video om Portugals jul – set i cirkulært perspektiv.
VerdensKulturCentret på Nørrebro i København har til opgave at støtte kulturel mangfoldighed, og udlejer blandt andet lokaler til almene formål.
Den portugisiske kulturforening i Danmark Portu-Gale afholdt den 10. juni 2012 arrangement i VerdensKulturCentret i forbindelse med Portugals nationaldag.
Se videoen produceret af 3 portugisiske kvinder til julen 2012:
Din vurdering:
De tilbageblevne hold i Champions League turneringen 2012-2013 deltager den 20. december 2012 i lodtrækning til den såkaldte knockout-phase; i Danmark også kaldet ottendedelsfinaler eller mere generelt slutspillet.
Se resultat af CHL lodtrækning (opdateret 20. december).
Lodtrækning Champions League – 16 hold tilbage
Alle vinderne og alle 2’erne fra grupperne i Champions League (gruppespillet) er med.
Hold, der blev placeret som nummer 3 i deres respektive grupper i Champions League, går videre til slutspillet i Europa League turneringen.
De resterende hold (med en 4.-plads i deres respektive grupper) er ude af de europæiske turneringer.
Ottendedelsfinale-lodtrækning i Lyon den 20. december
Alle hold med placering som nummer to i gruppespillet bliver seeded under vinderne af de 8 grupper.
Følgende hold deltager som vindere i Champions League lodtrækning til slutspillet (ottendedelsfinalen) den 20. december:
- Paris Saint-Germain (PSG) – vinder CL gruppe A
- Schalke 04 – vinder Chl gruppe B
- Málaga – vinder af CL gruppe C
- Borussia Dortmund – vinder Chl gruppe D
- Juventus – vinder CL gruppe E
- Bayern München – vinder Chl gruppe F
- Barcelona – vinder CL gruppe G
- Manchester United – vinder CL gruppe H
Følgende hold deltager som 2’ere i Champions League lodtrækning til slutspillet (ottendedelsfinalen) den 20. december:
- FC Porto – 2’er i gruppe A
- Arsenal – 2’er i gruppe B
- Milan – 2er i gruppe C
- Real Madrid – 2’er i gruppe D
- FC Shakhtar Donetsk – 2’er i gruppe E
- Valencia – 2’er i gruppe F
- Celtic – 2’er i gruppe G
- Galatasaray – 2’er i gruppe H
I lodtrækningen til ottendelsfinalerne kan klubberne ikke trække deres tidligere modstander i gruppespillet.
De første kampe i ottendedelsfinalerne spilles 12+13 februar 2013 samt 19+20 februar 2013.
Se også: Resultater af kampe og stilling i gruppespillet Champions League 2012-2013.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »