Søndag den 20. juni præsenterer Cascais kommune sammen med luftshow arrangørerne PROAIR Estoril Airshow 2010.

Med hjælp fra det portugisiske flyvevåben (fly og helikoptere) og fra Portugals flåde (helikoptere) vil luften over Tejo-floden mellem Azarujinha stranden og Cascais bugten denne formiddag og eftermiddag blive omdannet til opvisningsområde. Både har ingen adgang.

Militære fly på Estoril Airshow 2010
Luftvåbenet stiller med to stk. F16 ‘Fighting Falcon’ kampfly af samme type, som anvendes af det danske flyvevåben.

Portugals luftvåben er også tilstede med sine to Alouette III opvisningshelikoptere.

Portugals flåde præsenterer sine engelskbyggede Lynx MK95 helikoptere.

Civile fly på Estoril Airshow 2010
Følgende civile opvisningsgrupper vil deltage i Estoril Airshoiw:

- Pioneer Team fra Italien

- Smokingwings Team fra Portugal i YAK 52 fly

- Patrulha Ibérica fra Portugal og Spanien

- Aerobática Team - Pitts Special S2B med Luís Garção og Extra 300 med Marinho Pereira – begge fra Portugal

- Lima Alpha Team fra Portugal

- Aero Fénix - Boeing A75N1 Stearman fra Portugal

- Patrulla Bucker España i Bucker BU 131 Jungmann fly fra Spanien

Flyshowet finder sted mellem kl. 10 og 13.30 søndag d. 20. juni.

Se mere på Estoril Airshow hjemmesiden.

Herunder video fra Estoril Airshow 2009:

Portugiserne går populært sagt ekstraordinært meget op i tre materielle goder: deres solbriller, deres bil og deres mobiltelefon.

Om udsagnet gælder hele landet eller blot er et smart storbyfænomen er ikke afprøvet, men en ny rapport fra EU Kommissionen støtter portugisernes egne antagelser om mobiltelefonen.

Næsthøjeste antal mobiltelefoner i Portugal
Ifølge EU kommissionen – det vil i dette tilfælde sige kommissariatet ‘Digital Agenda’ ledet af den særdeles velrenomerede kommissær Neelie Kroes, ligger Portugal i førerfeltet med såvel antallet af mobiltelefoner (mobile penetration rate) som antal brugere af aktive mobile internet forbindelser (mobile broadband penetration).

Mobile (phone) Penetration Rate udregnes som antal aktive mobiltelefoner i forhold til indbyggertal.

Herunder opgørelse af mobile penetration i EU lande per oktober 2008:

1. Litauen – 147,3 % – alle i Litauen havde i gennemsnit 1,47 aktive mobiltelefoner
2. Portugal – 146,2 %
3. Italien - 146 %
4. Luxembourg – 142,1 %
5. Bulgarien – 138,9 %
6. Finland – 136,7 %
7. Cypern – 135,7 %
8. Tjekkiet – 134 %
9. Østrig – 133,5 %
10. Tyskland – 131,9 %
11. Holland – 128,5 %
12. England – 126,2 %
13. Danmark – 126 %
14. Grækenland – 125,2%
15. Sverige – 120,9 %
16. Irland – 119,3 %
17. Spanien – 117,6 %
18. Estland – 116,1 %
19. Rumænien – 115,3 %
20. Polen – 108 %
21. Ungarn – 106,2 %
22. Belgien – 102,9 %
23. Letland – 102,4%
24. Slovenien – 102,2 %
25. Malta – 101 %
26. Slovakiet – 100 %
27. Frankrig – 90,2 %

EU gennemsnitlige mobile penetration rate var 121,9 %.

Se også: Facebook stormer frem i Portugal.

Mobilt broadband – fremtiden for internet-adgang på farten
Med hensyn til normalt stationært internet via bredbåndsforbindelser var Danmark i januar 2010 dét land i EU, hvor den største andel af befolkningen (37,8%) i januar 2010 var tilsluttet.

I Portugal var der til sammenligning 18,6% af befolkningen, som i januar 2010 kunne gå på internettet via broadband hjemmefra.

I nogle år var mobilt broadband i Danmark til gengæld næsten udelukkende drevet af Mobilselskabet 3. De store danske selskabers nølen i forhold til at markedsføre mobilt internet har formodenligt bragt Danmark lidt bagud på dette område, men væksten indenfor området er i starten af 2010 særdeles høj i Danmark.

Mobile Broadband Penetration Rate udregnes som antal aktive abonnementer på mobilt internet i forhold til indbyggertal.

Antallet af tilsluttede (aktive) kunder til mobilt internet (Mobile Broadband Penetration) i januar 2010 var følgende:

1. Finland – 17,05 %
2. Portugal - 16,13 %
3. Østrig – 15,13 %
4. Sverige – 11,88 %
5. Danmark – 10,65 %
6. Irland – 10,46 %
7. Italien – 6,82 %
8. England – 6,65 %
9. Slovakiet – 5,15 %
10. Litauen – 4,79 %
11. Polen – 4,35 %
12. Tyskland – 4,02 %
13. Spanien – 3,83 %
14. Tjekkiet – 3,54 %
15. Frankrig – 3,26 %
16. Slovenien – 3,22 %
17. Rumænien – 2,21 %
18. Grækenland – 2 %
19. Malta – 1,92 %
20. Belgien – 1,70 %
21. Letland – 1,68 %
22. Estland – 1,67 %
23. Holland – 1,53 %
24. Luxembourg – 1,33 %
25. Cypern – 1,15 %
26. Bulgarien – ingen information
27. Ungarn – ingen information

Gennemsnitlig mobile internet penetration for alle EU lande var i januar 2010 på 5,21%.

Portugals høje placering på mobilt broadband penetration index’et skyldes i stor udstrækning den portugisiske regerings satsning på Next Generation Access (NGA) forbindelser, hvilket har øget udbuddet og konkurrencen på markedet for mobilt internet.

Yderligere information:
Mobil-selskaber i Portugal (artikel på Portugalnyt)
EU Kommissionens rapport om brug af mobilt internet (udgivet maj 2010)

Den spanske modetøjskæde Zara har annonceret at september 2010 bliver åbningsmåned for Zaras webshop med Zara tøj, sko og assessories i følgende lande:

• England
• Frankrig
• Italien
• Portugal
• Spanien
• Tyskland

Vinterkollektion online på Zara webshop
Den nye online salgskanal for verdens største modetøjskoncerns produkter vil efter alt at dømme være en lille revolution i branchen.

Også de eksisterende butikker og (antallet af) personale vil blive berørt, men ingen ved rigtig hvor meget. Inden for Zara koncernen ejer man selv alle sine butikker, hvilket giver øget frihed til selv at bestemme, hvad man gør og ikke gør online.

Webshoppen går i luften fra september 2010 med den nye Zara efterårs- og vinterkollektion. Herefter vil det være muligt at bestille Zara tøj online og få leveret med posten.

Hidtil er Inditex (Zara) koncernen vokset udelukkende ved hjælp vækst i antallet af butikker. Zara har i 2010 over 4600 butikker i 74 lande.

Se også: Zara sommerkollektion 2010.

Zara webshop
Den nye Zara webshop vil være den første test af potentialet online for Zara’s øvrige mærker herunder Pull & Beer, Massimo Dutti, Bershka, Stradivarius og Oysho.

Det bliver desuden spændende at se, hvordan Zara takler forskellen i pris på sine produkter mellem de enkelte markeder på online shoppen.

Hvert af ovennævnte markeder får en online shop, men strengt taget behøves der kun en leverings-adresse i det givne land for at bestille i et andet lands online shop. 

Priser på Zara online – billigste Zara tøj og sko i Sydeuropa
Inden Zara webshop butikken bliver introduceret er der i sommeren 2010 relaivt stor forskel i pris på det meste Zara tøj mellem billige lande i Sydeuropa og det dyrere Skandinavien/Nordeuropa herunder Danmark.

Også indenfor Zara sko er der betydelige prisforskelle.

Zara i Danmark tilhører de dyreste markeder.

Herunder priseksempel på Zara flet-sandaler (brune) til kvinder fra sommerkollektionen 2010:

• Zara pris i Danmark 799 kroner (DKK) – svarende til 107,40 euro
• Zara pris i Sverige 949 kroner (SEK) svarende til 99,38 euro
• Zara pris i Tyskland 99,95 euro
• Zara pris i Frankrig 99,95 euro
• Zara pris i England 69,99 britiske pund (GBP) svarende til 84,58 euro
• Zara pris i Polen 399 polske zloty (PLZ) svarende til 95,11 euro
• Zara pris i Spanien 69,95 euro
• Zara pris i Portugal 69,95 euro

Prissammenligning er baseret på valutakurser per 5. juni 2010.

Her under Zara Lookbook video spring/summer 2010:

For 26. gang afholdes filmfestivallen Festroia i Setúbal – denne gang med 180 film fra 40 lande.

Festivallen finder sted 3-13 juni er som altid centreret om film fra lande, som maksimalt producerer +/- 30 film årligt.

Konkurrencen udelukker eksempelvis på forhånd England, Frankrig og USA. Der er dog lempelige regler for samproduktioner.

Til gengæld kan lande, som producerer mange film, sagtens deltage i Festroia uden for konkurrencen.

Se mere om filmfestivallen i Setúbal (på Setúbal-halvøen syd for Lissabon). 

Den Gyldne Delfin i Sesimbra
Den fornemste pris er den Gyldne Delfin – og der findes faktisk delfiner i Sesimbra.

I 2010 udgaven af filmfestivallen er der følgende hovedtema’er:

• Secção Oficial – den officielle konkurrence
• Primeiras Obras – første arbejder af udvalgte filminstruktører
• Independentes Americanos – uafhængige amerikanske film
• O Homem e a Natureza – menensket og naturen

Desuden er der specialfremvisninger af historiske film om modstandskamp og en særlig sektion for et enkelt land – i år er det Slovakiet.

Danske film på Festroia 2010
To danske film deltager i konkurrencen om den gyldne delfin og yderligere tre danske film er med på filmfestivallen.

"Submarino" af Thomas Vinterberg
11. June - 21:30 - Auditório da Anunciada
12. June - 11:00 - Auditório Charlot

’Submarino’ er med i den officielle konkurrence.

"A Family" af Pernille Fischer Christensen
6. June - 21:30 - Auditório da Anunciada 
7. June - 11:00 - Auditório Charlot

’A Family’ er med i den officielle konkurrence

"R/R" af Michael Noer og Tobias Lindholm
8. June - 21:30-Auditório Charlot

’R/R’ er med i kategorien første arbejder.

Max Manus af Joachim Rønning og Espen Sandberg
Deltager i kategorien modstandskamp

Super Brother af Birger Larsen
Deltager i kategorien Youth Panorama

Mere information om de danske film kan findes på ambassadens kultursider for juni 2010.

Portugals landshold viste gode takter da holdet slog Cameroon fra Danmarks VM gruppe E med 3-1.

Træningskampen blev spillet i provinsbyen Covilhâ og var den sidste forberedelseskamp inden Portugals landshold tager til Sydafrika.

I Sydafrika er der linet endnu en VM træningskamp op mod Mozambique d. 8. juni.

Se også: Portugals gruppekampe til VM i Sydafrika 2010.

Portugals VM spillere
Portugals landstræner har udvalgt de 23 spillere, som kommer med til Sydafrika.

De 23 landsholdspillere i Portugals VM-trup er:

Guarda-redes (målmænd):
Eduardo (Sporting Braga), Beto (FC Porto) og Daniel Fernandes (Iraklis)

Defesas (forsvarsspillere):
Fábio Coentrão (Benfica), Paulo Ferreira og Ricardo Carvalho (Chelsea), Bruno Alves og Rolando (FC Porto), Ricardo Costa (Lille); Duda (Malaga), Pepe (Real Madrid) og Miguel (Valência)

Bemærk at den supervigtige forsvarsspiller Pepe ser ud til at have fået bugt med sin skade.

Médios (midtbanespillere):
Simão Sabrosa og Tiago (Atlético Madrid), Deco (Chelsea), Raul Meireles (FC Porto), Miguel Veloso og Pedro Mendes (Sporting)

Raul Meireles havde en stor andel i Portugal sejr over Cameroon med 2 mål.

Avançados (angrebsspillere):
Nani (Manchester United), Cristiano Ronaldo (Real Madrid); Liedson (Sporting); Danny (Zenit) og Hugo Almeida (Werder Bremen)

Herunder video-sammendrag fra Portugal-Cameroon: 

Hvert år udvælger rejseportalen Expedia verdens bedste hoteller baseret på brugernes vurderinger.

Se også: Nyt 5-stjernet luksushotel på Algarvekysten (2013).

Expedia Insiders Select Hotels 2010
I 2010 udgaven af Expedia Insiders Select Hotels har hele 50 hoteller i Portugal fundet vej blandt verdens 2525 bedste hoteller.

Samlet set har Expedia-brugerne set på 114.000 hoteller. De 2525 udgør således de 2,2% bedste hoteller primært målt på pris i forhold til kvalitet.

Portugals bedste hotel
Ifølge Expedia er Portugals bedste hotel uden sammenligning og i en liga for sig det nyrenoverede Sheraton Hotel & Spa i Portugals næststørste by Porto tæt ved seværdigheden Casa da Música. 

Hotel Sheraton Porto er både et ferie- og forretningshotel. Indretningen er særdeles moderne i en smagfuld kombination af marmor, træ, stål og glas.

Sheraton Porto er en del af Starwood Hotels, som ejer Sheraton hotelkæden.

Der er 266 værelser på Hotel Sheraton Porto, og priserne starter ved omkring 100 euro for en overnatning ved booking på eksempelvis Booking.com.

Sheraton Porto får ros for sin service, for værelserne og for det generelle indtryk af komfort. Der er et stort spa med alle faciliteter på hotellet.

Det 5-stjernede Hotel Sheraton Porto ligger tæt på centrum og der er kun 3 kilometer til stranden.

Hotel Sheraton Porto er ifølge Expedia Insiders Select undersøgelsen det 54. bedste hotel i verden.

Portugals billige hoteller
For et land i Portugals størrelse er udvalget af gode hoteller meget stort.

Det er ikke usædvanligt at kunne finde et topklasse-hotel til under 100 euro per nat.

Hotelpriser i Portugal er dog først rigtigt lave, når man søger på internettet. En service som Pricelines Booking.com giver eksempelvis prisgaranti.

Danske hoteller dyre
I Danmark har kun 3 hoteller kvalificeret sig til Expedia Insiders Select Hotel listen. Det skyldes primært det danske prisniveau.

De bedste hoteller i Danmark omfatter Marriott Copenhagen (1069), Adina Apartments København (1115) og Clarion Collection Hotel Twentyseven (2425) ved Tivoli.

Stort udvalg af gode hoteller i Portugal
Portugal bedste hoteller ifølge Expedia er følgende (tallet i parantes henviser til placering på Expedia verdens-hitlisten):

1. Sheraton Porto Spa & Hotel – (nummer 54 i verden)
2. CS Sao Rafael Beach i Albufeira – et relativt dyrt 5-stjernet hotel med fantastisk udsigt og spa – Algarvekysten (234)
3. Tiara Park Atlantic Lisboa – Lissabon hotel i centrum tæt på parken Parque Eduardo VII (308)
4. Quinta das Vistas Palace Gardens – fornemt Madeira hotel med udsigt i Funchal (334)
5. Quinta Jardins do Lago i Funchal på Madeira tæt på botanisk have (478)
6. Hilton Hotel Vilamoura As Cascatas Spa & Hotel – nyt luksushotel i golfområdet Vilamoura på Algarvekysten (516)
7. Cliff Bay Resort i Funchal på Madeira (519)
8. Penha Longa Hotel & Golf Resort – det berømte Penha Longa golfhotel ved Sintra (529)
9. Tiara Park Atlantic Porto – luksushotel i Portos centrum (534)
10. Lapa Palace Lisboa – Lissabons måske kendteste hotel i det eksklusive Lapa-område ikke langt fra Belém (577)
    
    Se også: Hyggeligt danskejet hotel med perfekt beliggenhed på Algarvekysten
    
    
11. Sheraton Algarve ved Falesia stranden ikke langt fra Vilamoura (654) - Algarvekysten
12. Quintas das Lagrimas (smilenes landsted på dansk) – ligger spa og hotel i Coimbra blandt verdens bedste (685)
13. Eurostars das Artes tæt på portvinsmuseet i Porto (693)
14. Sheraton Lisboa Hotel & Spa – et af Lissabons højeste bygninger ved Marques de Pombal rundkørslen (782)
15. Tivoli Marina Vilamoura – Tivoli hotelkæden i Portugal er ofte særdeles god kvalitet til pengene (820) - Algarvekysten
16. Hotel Solverde Spa & Wellness Center i byen Sao Felix Da Marinha ved Atlanterhavskysten syd for Porto (841)
17. Quinta da Casa Branca – botique hotel i i Funchal på Madeira med opvarmet pool (859)
18. Pestana Palace Lisboa – stateligt Lissabon-hotel i øverste luksusklasse med priser derefter (919)
19. Rio Park Hotel & Spa – 5-stjernet hotel i Algarve i Vale de Garrão tæt på byen Almancil og på adskillige golfbaner (967)
20. Choupana Hills Resort & Spa i Funchal på Madeira – et af de bedste hoteller i luksusklassen på Madeira (1014)
    
    Se også: Billigt solferiehotel i Cascais på Lissabonkysten
    
    
21. Vilalara Thalassa Resort ved Armaçao de Pêra i Algarve øst for Carvoeiro (1052)
22. Quinta do Monte – fornemt spahotel i Funchal på Madeira (1074)
23. Quinta do Estreito – samme hotelkæde som Quinta do Monte og ligeledes i Funchal på Madeira (1200)
24. Quinta da Bela Vista – Madeira spahotel mellem Funchal og Câmera de Lobos (1212)
25. Suite Hotel Eden Mar – 4-stjernet hotel med tennisbaner på Madeira (1278)
26. Bairro Alto – et af Lissabons mest markante hoteller på Praca Luis De Camões tæt på Eifels Santa Justa Elevador (1293)
27. Hotel Palacio Estoril – blandt de bedst kendte hoteller og fornemste på Lissabonkysten (1310)
28. Best Western Santa Clara – her er der virkelig tale om kvalitet for pengene. 3-stjernet hotel i det historiske centrum i Évora (1346)
29. Cascais Miragem – 5-stjernet luksushotel i Cascais med havudsigt, stor gym og sushirestaurant – velegnet til VIP konferencer (1494)
30. Quinta Perestrello Heritage Hotel Funchal tæt på Casinoet (1574)
    
    Se også: Billige hoteller i Lissabon
    
    
31. Pestana Porto – ligger på Praça da Ribeira i Porto tæt på domkirken og portvinshusenes område (1685)
32. Tivoli Lisboa – ofte blandt de billigste luksushoteller i Lissabon på Avenida da Liberdade. Indeholder penthouse brasserie (1728)
33. Dom Pedro Palace – forretningshotel ved siden af Amoreiras Shopping Center ved Lissabon (1815)
34. Le Meridien Penina Golf & Resort ved Portimão (1929) - Algarvekysten
35. Terceira Mar på øen Terceira, som er en del af øgruppen Azorerne (1953)
36. M'AR De AR Muralhas i Évora’s historiske centrum tæt på en 1400-tals bymur (1981)
37. Vila Gale Praia på Algarvekysten – tæt på Gale stranden ved Albufeira (2048)
38. Hotel Dom Henrique i Porto (2057)
39. Mella Gaia i Porto (2062)
40. Marriott Lisbon – beliggende 3 kilometer fra lufthavnen. Marriott Lisbon er relativt billigt med priser fra 100 euro per nat (2154)
    
    Se også: Luksushotel i Lissabon
    
    
41. Balaia Golf Village Resort på Algarvekysten mellem Vilamoura og Albufeira 300 meter fra vandet (2175)
42. Cliphotel Gaia Porto – relativt billigt Porto hotel tæt på portvinshusene (2187)
43. CS Madeira Atlantic Resort & Sea SPA – et Spahotel i den dyre ende af prisskala’en i Funchal (2257)
44. Pousada de Evora-Loios – ét af Portugals mange pousada’er eller på dansk: slotskroer – dette pousada ligger i Évora historiske bydel (2276)
45. Novotel Porto Gaia – prisbilligt trestjernet hotel i Porto med gratis wifi (2298) 
46. Tivoli Marina Portimão – 196 værelses hotel på Portimão Marina ved Praia da Rocha i Algarve (2419)
47. Porto Mare Hotel (2429)
48. Mercure Porto Centro (2486)
49. Marina Atlantico Hotel i Ponte delgada på Azorerne – 4-stjernet hotel på Azorernes hovedø São Miguel (2505)
50. Madeira Regency Cliff – med indendørs og udendørs pool beliggende tæt på Formosa stranden i Funchal (2520)

Vestas kunden EDP Renovaveis forventer medio 2010 at væksten på det amerikanske vindmølle-marked ikke bliver helt så voldsom, som oprindeligt antaget.

Den store vedvarende energivirksomhed lagde i april 2010 en ordre (inkl. optioner) på 2100 MW hos Vestas. Denne ordre regner den danske vindmølleproducent for sin største nogensinde.

Se mere om Vestas største ordre.

Flere vindmøller i Europa og Sydamerika
I USA dæmper EDP Renovaveis (EDP-R) i slutningen af maj 2010 forventningerne fra en vækst på 700 MW på årsbasis til 500 MW indtil år 2012.

Til gengæld mener EDP-R at Europa og Sydamerika står foran en øget opsætning af vindmøller.

Europa havde i slutningen af 2009 en samlet kapacitet på godt 76000 MW mod små 66000 MW i slutningen af år 2008.

Sydamerika er først lige begyndt at opstille vindmølkler i en større skala. I slutningen af 2008 havde Sydamerika en samlet kapacitet på kun 653 MW. Den var ved udgangen af år 2009 steget til 1274 MW.

Til sammenligning havde Nordamerika (USA og Canada) en samlet vindmøllekapacitet på omkring 38500 MW i slutningen af 2009, hvilket er en ganske kraftig vækst fra 27600 MW i slutningen af år 2008. I USA er EDP-R til stede med selskabet Horizon Wind Energy, som i år 2009 øgede sin vindmøllekapacitet til 2859 MW fra 2158 MW ved udgangen af 2008.

Stor vækst i vindmøllekapacitet i Asien
Kina er også godt med med hele 12000 MW nye møller i løbet af 2009 og dermed samlet godt 25000 MW.

Indien har opsat næsten 10000 MW i 2009, og har nu samlet set en kapacitet på små 11000 MW.

Danmark ikke længere blandt de største vindmølle-lande
Allerede i slutningen af 2003 havde Danmark en kapacitet på 3110 MW og var dermed den tredje største vindmølle-nation i Europa efter Tyskland og Spanien.

I de sidst 6-7år har udviklingen i Danmark nærmest stået stille – dog med en lille stigning i år 2009 til totalt 3465 MW (fra 3163 MW i 2008).

Det bevirker at Danmark nu blot er den 7. største vindmølle-nation i Europa efter i år 2009 at være blevet overhalet af Portugal og England og lidt tidligere af Frankrig og Italien.

Fakta om vindmølle-kapacitet (MW) i Europa
Den europæiske kapacitet ser således ud i slutningen af 2009:

1. Tyskland 25777 MW
2. Spanien 19149 MW
3. Italien 4850 MW
4. Frankirg 4492 MW
5. England (UK) 4051 MW
6. Portugal 3535 MW
7. Danmark 3465 MW
8. Holland 229 MW
9. Sverige 1560 MW
10. Irland 1260 MW
11. Grækenland 1087 MW
12. Østrig 995 MW
13. Tyrkiet 801 MW
14. Polen 725 MW
15. Belgien 563 MW

De øvrige europæiske lande havde en samlet kapacitet på 1614 MW i slutningen af år 2009. Se de samlede antal vindmølle-MW for hele verden i 2009 (åbner som pdf).

Bekymring i dansk vindmølle-industri
De danske vindmølleproducenter Vestas og Siemens er bange for at Danmark mister sin plads som foregangsland på vindmølleområdet.

Specielt frygter virkomhederne at såvel nye virksomheder som vidensmedarbejdere i fremtiden vælger andre lande at slå sig ned i.

I sommeren 2009 meddelte Vestas at væksten for virksomheden i fremtiden primært vil ske uden for Danmarks grænser.

Megawatt – MW
Antallet af megawatt (MW) er det mest anvendte mål for kapacitet og vækst i vindmøllebranchen.

En megawatt er en million watt. Som sammenligning genererer et atomkraftværk typisk mellem 500 og 1200 MW. Genereres der tusind megawatt (MW) taler man også om Gigawatt (GW).

Kilder:
EWEA – The European Wind Energy Association
Diverse artikler i danske medier

Den årlige Lusitano festival 2010 finder sted den 2-5 juni.

Lusitano festivallen afholdes på Hipódromo Municipal Manuel Possolo – hippodromen i Cascais bag ved byparken.

Se mere om Lusitano-hesten.

Udstilling af Lusitano-heste
Festivallen omfatter følgende konkurrence-kategorier:

• Model and Paces
• Dressage
• Portuguese Equitation
• Working Equitation
• Show Jumping
• Carriage Driving
• Bullfighting

Lusitano-festivallen er opdrætternes udstillingsvindue og samtidig en chance for at knytte nye kontakter indenfor branchen.

Festivallen afsluttes med overrækkelser af priser til de bedste heste i forskellige alderskategorier – også kaldet Equestrian Gala.

Herunder video med én af vinderne fra International Lusitano Festival i Cascais i år 2008:

Det spanske telekommunikationsselskab Telefonica har gennem længere tid kæmpet med Portugals største teleselskab Portugal Telecom om magten i brasilianske Vivo.

Telefonica vil overtage Vivo
Spanske Telefonica er næsten 10 gange større end Portugal Telecom (PT) og har aktiviteter i 25 lande.

De to iberiske teleselskaber har en stor ejerandel i mobilselskabet Vivo (60%), som ligger i det fælles selskab Brasilcel.

Telefonica bød i starten af maj 2010 5,7 milliarder euro for PT’s halvdel af Brasilcel.

Portugal Telecom var imidlertid ikke interesseret i at sælge.

Trusler om fjendlig overtagelse og formandsskifte
De spanske tilnærmelser fortsatte efter Portugal Telecoms afslag og blev efterhånden optrappet.

Da Telefonicas finansdirektør (CFO) Santiago Fernandez Valbuena i avisen Financial Times luftede muligheden for en fjendtlig overtagelse af Portugal Telecom som et middel til at tvinge PT til at sælge Vivo udbrød der på det nærmeste ‘koldkrig’ mellem de to store teleselskaber.

Der var i maj 2010 vedholdne rygter om at Telefonica, som har en betydelig aktiepost (10%) i Portugal Telecom, var igang med at overtale andre større aktionærer til at skifte formanden i Portugal Telecom og eventuelt flere bestyrelsesmedlemmer ud for at gøre salget af Vivo muligt.

Blandt de større udenlandske investorer i Portugal Telecom finder man Credit Suisse og Deutsche Bank.

Telefonica afhængig af den portugisiske regering
Den portugisiske regering sidder med en såkaldt ‘golden share’ i Portugal Telecom, hvis stemmerettigheder reelt set kan blokere for et salg.

En sådan anvendelse af statsintervenering ville dog formodentlig føre til en retssag ved EU domstolen.

Telefonica ønsker at overtage Vivo med det formål at sammenlægge mobilselskabet med fastnetselskabet Telecomunicacoes de Sao Paulo SA, som allerede ejes af Telefonica. Vivo havde i år 2009 omkring 45 millioner mobilkunder i Brasilien.

Maj måned 2010 bød på store kursudsving i Portugal Telecom aktien, som er noteret på Euronext børsen i Lissabon.

De store danske medicinalvirksomheder Novo og LeoPharma trækker deres nyeste produkter fra det græske marked.

Beslutningen kommer efter at Grækenland i maj 2010 ved lov har indført at al medicin i gennemsnit skal falde 21,5% i pris.

Grækenland i front med strammere priskontrol
Det græske finansministerium lagde oprindeligt ud med at ville spare hele 30% på medicinbudgettet, som er én af de helt store poster i det græske sundhedsvæsens budget.

I alt forventer Grækenland at kunne spare 1,9 milliarder euro på årsbasis på øvelsen.

Den hårde linje fra Grækenland over for medicinalbranchen fik i midten af maj danske Novo til at trække en stor del af sine nyeste produkter fra det græske marked. Ifølge Jyllandsposten har Novo flere hundrede millioner euro til gode hos den græske stat, men det er ikke derfor at virksomheden begrænser salget.

Senere fulgte LeoPharma fra Ballerup i København Novos eksempel. Medvirkende til LeoPharmas beslutning er at den græske stat skylder LeoPharma 300 millioner kroner for medicin leveret til græske hospitaler.

Spanien og Portugal følger trop
Lande som Portugal og Spanien blev sidst i maj inspireret af Grækenlands gode idé – dog i langt mere modereret form.

Spanien vil spare 7,5% på medicinpriserne og Portugals regering vil spare 3,9%.

Spredningen af den græske idé var netop hvad Novo og LeoPharma var bekymret over, omend der endnu ikke har været reaktioner over for landene på den iberiske halvø.

Hvis lande som Irland og Italien også begynder at presse medicinalvirksomhederne forudsiger de danske medicinalvirksomheder at der vil ske fyringer som følge af omkostningsbesparelser i branchen i hele Europa.

Grækenland nødt til at spare på medicinudgifter
Den græske regerings skridt er set i lyset af Grækenlands økonomiske problemer måske ikke helt uventet for medicinalbranchen, som godt ved at medicin udgør en stor del af sundhedsbudgettet.

Grækenland har valgt at skære mindst i prisen på i forvejen billig medicin og mere på dyr medicin. Produkter med en pris på over 100 euro vil således blive ramt med prisfald på op til 27% i Grækenland, mens billig medicin op til 5 euro kun vil falde 3% i pris.

For Novo betyder det græske udspil en prisreduktion på 25% på virksomhedens insulin-produkter. Ifølge Novo håber man stadig på en løsning med den græske regering – se Berlingske.

Manglende konkurrence på nye produkter
De mest effektive nye medicinalprodukter er typisk ikke udsat for særlig stor konkurrence idet der som oftest er patent på den dyrt udviklede medicin.

Derfor er det forholdsvis let for en stor pharmaceutisk virksomhed med monopol – eller eventuelt 2-3 store virksomheder med sammenlignelige produkter at fastholde et højt prisniveau.

De pharmaceutiske virksomheders synspunkt er at investeringen i nye produkter er enorm (og usikker), og derfor skal priserne også være høje for at kunne retfærdiggøre forskningsudgifterne.

Se også kommentar fra biotek-ekspert Florian Schönharting på Berlingske.

Implikationer af prisregulering i hele Europa
Stort set alle lande i Europa har haft problemer med at finde balancen mellem de pharmaceutiske virksomheders priskrav, borgernes behov og midlerne til at betale for den stadig mere avancerede dyre medicin.

Hør mere om stigende udgifter til medicin på P1’s Orientering (udsendelser fra 18 december 2008 og 19 december 2008) samt nyeste opdatering om medicinpriser i Grækenland fra 31. maj 2010.

Der eksisterer allerede et system, som sørger for at udjævne priserne i EU. Det græske initiativ kan meget vel give anledning til at alle medicinpriser i EU får et hak nedaf uden at medicinalbranchen kan gøre så meget ved dén sag.