Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Oplev den fantastiske Camino Portugués

De fleste mennesker kender til- eller har i hørt om pilgrimsrejsen Camino de Santiago, der i daglig tale ofte bare kaldes for Caminoen.

Det er en vandretur, der kan starte forskellige steder i Europa, men alle veje fører i sidste ende til apostlen Jacobs grav i den spanske by Santiago de Compostela.

Der er som sagt mange veje, og de tre mest populære er den franske rute, Camino Francés, Camino del Norte, som er over 800 km lang og meget smuk, Camino Primitivo, som siges at være den ældste og ”originale” vandrerute på omkring 365 km.

Sidst er der Camino Portugués, som er den rute, vi skal se lidt nærmere om lidt.

Camino de Santiago de Compostela

Det siges, at Caminoen siden Middelalderen er blevet regnet for at være en af de allervigtigste kristne pilgrimsvandringer.

Camino de Santiago er en populær pilgrimsvandring, der fører dig gennem nogle af de smukkeste steder i Europa.

Caminoen indeholder mange veje, hvilket gør, at man kan gå et hav af forskellige ruter. Fællesnævneren er dog, at de alle fører til byen Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. Her ligger disciplen Jakob efter sigende begravet, og pilgrimme valfarter til hans grav for at bede.

I dag har den stadig stor betydning blandt Europas kristne, men den er også blevet populær blandt almene mennesker og vandrere, der søger en kropslig og sjælelig udfordring og dermed vælger at fordybe sig i Caminoen. Efter at have nået Santiago de Compostela fortsætter mange pilgrimme videre til Finistere, der bogstaveligt talt betyder Verdens ende.

Planlæg din rute

Der er en del, du skal tænke over og planlægge, før du er klar til at tage af sted på din Camino.

Dette skal naturligvis primært handle om den del af caminoen, der går igennem Portugal, nemlig Camino Portugués. Der er et par forskellige måder, hvorpå du kan starte din Camino Portugués, for du kan nemlig starte din rute enten ved Porto eller Lissabon, som begge er vidunderlige byer at besøge.

Den rute, du vælger bør afhænge af, hvor meget tid, du har til rådighed, og hvor langt du har lyst til og mulighed for at vandre. Uanset, hvad du vælger, så er både Porto og Lissabon helt fantastiske byer, og du kan med fordel vælge en lidt løsere tidsramme, så der er tid til at udforske byen og al dens fascinerende historie.

For eksempel så er Portugals hovedstad, Lissabon, enormt rig på kulturelle skatte og kan blandt andet byde på Torre de Belém, som er et gammelt tårn fra 1500-tallet, der havde til formål at beskytte byen fra udefrakommende fjender.

Man kan også tage en smuk tur med en sporvogn gennem de fantastisk smukke gader, besøge det gamle Alfamadistrikt, det populære Casino Lisboa i hjertet af Lissabon, hvis du får lyst til at bruge tiden på verdens ældste tidsfordriv, eller du kan også besøge et af de mange fascinerende museer i byen.

En tur med sporvogn gennem den gamle del af Lissabon er en fremragende måde at opleve det historiske vingesus på.

Ligeledes har Porto også enormt meget at byde på som indgangsby til din pilgrimsrejse, og hvis du vælger Porto, så må du ikke snyde dig selv for et besøg på et af byens smukke museer eller en gåtur gennem de gamle gader med den fantastiske arkitektur.

Camino Portugués

Det er rimelig let at flyve direkte til Porto eller Lissabon, hvor rejsen som nævnt starter.

Der er overordnet set tre ruter på Camino Portugués, der er populære: Central-ruten, Costa-ruten og Variante Espiritual.

Fra Porto til Santiago de Compostela skal der beregnes omkring 14 dage for at få det meste ud af vandringen uden stress og jag. Her gælder det nemlig ofte om at finde sig selv, slappe af og komme helt ind til kernen af en selv. På turen finder du herberger og shelters - ofte kan du booke et sted at sove på forhånd, hvis du ved, hvor langt du kommer på ruten den givne dag.

Camino Portugués er en relativt hård rute med mange stejle stigninger, men den er til gengæld også usigeligt smuk. Det er muligt at tage en bådtur noget af ruten, og selvom det kan være fristende og til tider også en stor hjælp, så kan det også være et problem, når du ankommer til pilgrimskontoret i Santiago og skal have dit stempel. Regler siger nemlig, at de sidste 100 km af ruten skal være tilbagelagt uden brug af hjælpemidler – og her tæller en båd altså som et hjælpemiddel.

En pilgrimsvandring kræver en god del planlægning, tid og vilje, men det er det hele værd, når du står ved verdens ende og kigger ud over vandet. Vi håber, du fik lidt inspiration her, og der er masser af øvrige ressourcer på nettet både på dansk og engelsk.

God Camino! 

Din vurdering:



Danmark åbner for turistrejser til/fra Europa - undtagen Portugal og dele af Sverige

Fra den 27. juni forventes det at Danmark ændrer rejsevejledninger til de fleste lande i Europa.

Regeringen i Danmark indfører fra 27. juni en ny og mere objektiv model for åbning af grænserne samt lempelse af rejsevejledninger for lande i EU- og Schengenområdet samt Storbritannien.

Portugal forventes fortsat i karantæne - sammen med udvalgte regioner i Sverige 

Portugal er indtil videre en undtagelse, hvortil rejser (turistrejser) fortsat frarådes. 

For at være ”åbent” skal et land eksempelvis have under 20 smittede per 100.000 indbyggere per uge, hvilket i skrivende stund ikke er tilfældet i Portugal samt udvalgte regioner i Sverige.

Øvrige sydeuropæiske lande som eksempelvis Italien, Spanien og Grækenland forventes at blive vurderet som "åbne" lande.

Hvilke lande må man rejse til? (fra 27. juni med nye danske rejsevejledninger)

Overblik over lande, der netop nu opfylder kriterierne for at blive vurderet som "åbne" per 27. juni:

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Cypern
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Island
  • Italien
  • Kroatien
  • Letland
  • Liechtenstein
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Norge
  • Polen
  • Rumænien
  • Schweiz
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig

Relaterede artikler og links

Danmarks grænser åbnes for store dele af Europa

Se listen: Her må danskerne rejse til fra 27. juni

Danmark åbner til Europa – minus Sverige og Portugal

Faktaark: Ny model for åbning for EU- og Schengenlandene samt UK

Din vurdering:



Ideer til din ferie, hvis du ikke kan komme til Portugal

I disse dage er fremtiden meget usikker, særligt hvad angår ferier. Mange rejsebureauer annoncerer ikke med deres rejser, som de plejer at gøre, og derfor kan det meget vel tænkes, at sommerferien i år må afholdes i Danmark. Hvis ikke det er tilfældet, og du alligevel gerne vil rejse ud, så er du nødt til at holde øje med udenrigsministeriets retningslinjer, før du gør det.

På den måde finder du hurtigt ud af, hvilke lande du kan rejse til, og hvilke lande du bør vente med at besøge til en anden gang. Endnu vides det ikke, om det bliver muligt at rejse til Portugal til sommer, og hvis ikke det kan lade sig gøre, så har vi her et par gode råd til, hvad du ellers kan lave.

Tag i sommerhus i Danmark med dine nærmeste
En dansk sommer kan selvfølgelig ikke alt det, en ferie til Portugal kan, men hvis vi er begrænset til at være i Danmark, vil en tur i sommerhus ved Vesterhavet, Dragør eller ved Limfjorden nok stadig være et bedre valg end at blive hjemme.

Husk dog altid at følge den danske regerings retningslinjer. Det blev af statsminister Mette Frederiksen i marts anbefalet danskerne ikke at tage i sommerhus i påsken 2020, men forhåbentlig ændres denne anbefaling snart igen.

Vi har i Danmark mange flotte og luksuriøse sommerhuse, og vi er glade for at leje dem ud til hinanden. Der er masser af flotte seværdigheder i det ganske land, og man kan sagtens tage på en spændende oplevelsestur i Danmark. Hvis tiden skal gå med lidt spænding, kan Betfair måske være behjælpelig med nogle timers god underholdning.

Bliv hjemme og hav kvalitetstid med familien
At blive hjemme i ferien har heldigvis også sin charme. I en hjemme ferie, kan man få set en masse nye ting i lokalområdet, som man normalt ikke ville gøre.

Er der et museum i nærheden, du aldrig har været på?

Har du altid gerne ville forbi det lokale kræmmermarked, eller er der en stor, flot skov i nærheden med masser af dyreliv, du kan kigge nærmere på? Måske er der et vandland i nærheden, ellers kan den lokale strand også nemt være et godt sted at tage hen og få noget kulør.

Husk at regeringens retningslinjer skal følges, når du er uden for hjemmet.

Cykeltur
Danmark er kendt som et af verdens bedste lande at cykle i, og vi har da i Danmark også flere cykler pr. indbygger end noget andet land i verden. Pak en stor madpakke, masser af vand og tag ud og oplev de danske landeveje.

Det hjælper på både humør, konditionen og måske endda på vægten hvis det skulle være ønskværdigt. Eventuelt kan en mindre cykelferie være at foretrække. Et telt, et par soveposer og et par liggeunderlag og hinandens gode selskab er noget de fleste af os kan nyde godt af.

Relateret link: Se aktuel rejsevejledning for Portugal.

Din vurdering:



Besøg Pestana Casino Park: Luksus ved Atlanterhavets kyster

Skal du besøge Madeira i Portugal, så overvej at bo på Pestana Casino Park og besøg Casino da Madeira. Vi fortæller her om de mange luksuriøse fordele, der er ved at bo netop her.

Madeira er ikke blot en af de smukkeste og mest populære øer i Portugal.

Det er også en ø, som bidrager pænt til Portugals turistøkonomi med omkring 1,5 millioner besøgende om året, hvilket gør den til den femte mest populære region i landet. Og det er da heller ikke uden grund, for ud over lækre strande, et behageligt og varmt klima, et guddommeligt køkken og naturområder, som er på FN’s Verdenskulturarvliste, ligger der også nogle af de skønneste og mest luksuriøse hoteller på øen.

Pestana Casino Park er et af dem, og i denne artikel vil vi udførligt guide dig til dette hotel.

 

"Pestana Casino Park Hotel - Funchal Made" (CC BY-SA 2.0) af andynash.

Hvad er Pestana Casino Park
Pestana Casino Park er et femstjernet luksushotel, som ligger i hovedstaden og hovedbyen Funchal på Madeira.

Byen er en havneby, som fortsætter op ad bjergskråninger i over en kilometers højde, hvilket giver en helt fantastisk udsigt.

Hotellet blev bygget i 1976, men blev for nyligt renoveret. Man kan flyve til Madeira fra København, Aalborg og Billund, og fordi det ligger så centralt, er det både nemt og hurtigt at komme fra lufthavnen til hotellet, hvor man kan vælge imellem bus, taxa, lejebil eller luksustaxa. Det tager i gennemsnit mellem 20 minutter og en halv time at komme dertil.

Hotellet har 379 værelser, og man kan vælge mellem luksusværelser, juniorsuiter eller familiesuiter. Værelserne har satellit-tv, telefon, aircondition, minibar, hårtørrer, kaffe og te-faciliteter, og som standard inkluderer priserne morgenmad, hvortil aftensmad kan tilkøbes. En rejse er billigst i sommermånederne med en gennemsnitspris for en person på 5.700 t/r for en uge, mens du om vinteren rejser billigst i marts for gennemsnitligt 6.435 kroner for en uge.

"Casino Pestana Park in Funchal" (CC BY-SA 2.0) by Glen Bowman

Hvad kan man lave hos Pestana Casino Park
Der er ikke noget ved Pestana Casino Park, der er gjort halv, og derfor er der naturligvis adgang til en uendelig række af aktiviteter. Med til hotellet hører for eksempel, som navnet antyder, et casino, hvor du kan underholde dig efter en lang dag i solen.

Casino da Madeira tilbyder alle de klassiske casinospil som roulette, blackjack og over 200 spillemaskiner, hvilket man kender fra fra online casinoer som Mr Green. Inden afrejse kan du på dette prisvindende online casino, som har vundet en lang række priser for sit fokus på tryghed og ansvarligt spil, træne dine færdigheder i casinospil og blive kendt med de mange spil som Casino da Madeira tilbyder.

Pestana Casino Park byder også på et lækkert spaområde med jacuzzi, indendørs pool, sauna og tyrkisk bad, hvor det er muligt mod betaling at få skønhedsbehandlinger og massage.

Hvis man er den aktive type, kan man benytte sig gratis af hotellets motionsrum, der også har havudsigt, to golfbaner inden for en afstand på 30 kilometer samt hotellets tennisbaner.

Det er måske ikke hver sommer eller vinter, du har råd til denne type luksusferie, men måske er det værd at spare sammen til og unde sig selv en enkelt gang i livet?

Din vurdering:



Bliver Portugals spilmarked ligeså sikkert som Danmarks?

Portugal er så småt begyndt at gå i Danmarks fodspor, når det gælder regulering af spilmarkedet. Indtil for nyligt kunne man blive arresteret for blot at spille bingo, men siden lovændringen fra 2015, har portugisiske spillere fået flere muligheder og dermed mere frihed til at udøve deres hobbier.

I denne artikel vil vi se på, hvilke ligheder og uligheder Portugals nye reguleringer har med Danmarks.

Vi vil gennemgå grundene til, hvorfor nogle spillere fortsat vælger at befærdes på ulovlige hjemmesider og ulemperne ved at spille på casinoer uden licens. Derudover vil vi pointere fordelene ved at engagere sig i spil på anerkendte online platforme med dansk licens, fordi det altid er mere sikkert.

En af de største på det danske marked er 888Casino, der altid stræber efter den højeste cybersikkerhed, tilbyder diverse tjenester inden for onlinebetaling, og har et stort udvalg af forskellige sjove og spændende casino spil.

Portugals nye spilleregler ligner mere og mere Danmarks. Billede: Shutterstock.

Farvel til monopolet
Hele diskussionen om at liberalisere online gambling startede med, at EU krævede et større økonomisk overskud i Portugals statskasse. Efter flere positive eksempler, herunder Danmark, er det blevet et populært tiltag at liberalisere spilindustrien for at derefter kunne beskatte den.

I Danmark skal udbydere af væddemål og online casino betale en skatteafgift på 20% af deres BSI, mens udbydere af landsbaseret casino skal af med hele 45%. Pengene er ikke kun med til at styrke den danske økonomi – de er også med til at støtte den danske kultur. Danske Spil har bidraget til det danske sports- og foreningsliv siden firmaets opstart i 1948. Udlodningspuljen er vokset år efter år, og i 2018 lå den på hele 1,2 milliarder kroner.

Efter at have studeret tallene tilbage i 2014, begyndte Portugals daværende statsminister, Pedro Passos Coehlo, at varme op for idéen om et liberaliseret spilmarked, trods modstand fra andre politiske partier, som omvendt var for monopolet. EU Kommissionen, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank bakkede Coehlo op omkring lovændringer vedrørende spilmarkedet, da de mente, at det ville tilføre en yderst nødvendig indtægt.

Portugals nye lovgivning og regulering

 

Serviço de Regulação e Inspeção de Jogos er ansvarlige for regulering af spilmarkedet i Portugal. Billede: Pixabay.

Portugals regeringen endte med at vedtage en lovgivning om liberalisering af spilmarkedet i 2015. I dag skal alle online operatører søge om licens i et af de følgende kategorier: sports betting, hestevæddeløb og casinospil.

I Danmark pålægger Spillemyndigheden også alle udbydere om at søge licens, før de kan tjene penge på nogen former for spil, herunder væddemål, onlinespil og landsbaseret casino.

Portugals svar på Spillemyndigheden er SRIJ (Serviço de Regulação e Inspeção de Jogos) og bærer ligeledes ansvar for regulering af spilmarkedet. Al information om, hvordan man søger licens, samt andre instruktioner, reglementer og guidelines, kan man finde på SRIJs hjemmeside.

Portugals regulering om spilmarked læner sig op ad de følgende principper:

  • Mindreårige samt udsatte skal altid beskyttes mod ureguleret gambling.
  • Svindel og pengevask skal kæmpes imod for at øge borgernes sikkerhed.
  • Alle former for kriminel adfærd skal forhindres.
  • Integriteten af sportsaktiviteter skal sikres ved at bekæmpe manipulation.

Økonomisk set, så har regulering af Portugals spilmarked været en succes. I bare første halvår af 2019 lå spiloperatørernes overskud på €95,6 mio. – næsten det dobbelte af hele forrige års fortjeneste. Til sammenligning lå det danske spilmarkeds BSI for 1., 2. og 3. kvartal 2019 på 4,950 milliarder kroner.

Operatører uden licens trives i Portugal
En 2019 undersøgelse af Portuguese Association of Online Gambling and Gaming har vist, at 56% af portugisiske spillere fortsat benytter sig af ulovlige hjemmesider.

Selvom 44% af alle spillere udelukkende bruger hjemmesider reguleret af SRIJ, så er der stadig et stort behov for at stoppe ulovlig gambling, da det kan have ubehagelige konsekvenser for spillerne. Uregulerede hjemmesider har færre begrænsninger, hvilket lokker spillere til. Til gengæld kan det, på sigt, føre til større økonomiske tab og helbredsmæssige skader.

I Danmark har Spillemyndigheden også været nødt til at blokere diverse ulovlige spilhjemmesider. I april 2019 fik de medhold hos Københavns byret om at lukke 25 hjemmesider.

Ved at have udarbejdet en ny søgeteknik tilpasset skinbetting, har myndigheden fået mulighed for at spotte endnu flere sider, som ikke har licens til at udbyde spil i Danmark. Spilentusiaster kan med stor fordel nyde deres hobby hos tilladelsesindehavere, hvor sikkerheden er i fokus. Således kan man få det bedste ud af sin oplevelse.

Sikkerhed som førsteprioritet

 

Det vil også være mere sikkert at spille i Portugal. Billede: Pixabay.

Der er flere principper, som Danmark og Portugal er enige om, men det største må være beskyttelse af borgere. Det vigtigste, som man skal være opmærksom på, når man liberaliserer spilindustrien, er spillernes sikkerhed. Folk, som lider af ludomani, skal have øjeblikkelig hjælp og mulighed for at blive udelukket af spilmarkedet. Derfor har den danske Spillemyndighed startet ROFUS, Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere.

På hjemmesiden kan man vælge mellem en 24 timers spillepause, midlertidig udelukkelse eller endelig udelukkelse fra både onlinespil og fysiske casinoer i Danmark. De seneste ændringer i ROFUS, som trådte i kraft 1. januar 2020, er ”sletteknappen” og ”nej tak til spilreklamer”. Sletteknappen betyder, at det er blevet nemmere at blive slettet fra ROFUS. Når du bliver registreret i ROFUS, undgår du automatisk at modtage reklamer fra spilselskaber.

For at konkludere, så har Portugal alle forudsætninger for at gøre gambling-markedet ligeså sikkert som Danmarks. Landene har mange principper tilfælles og hvis spilindustrien i Portugal fortsætter med den imponerende, økonomiske vækst, så går der ikke længe før den nødvendige sum kan blive investeret i at forbedre reguleringen.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »