Vi har modtaget følgende friskplukkede tilbud fra Fresh.Land, som via Portugalnyt kan bestilles med 5% rabat ved at benytte nedenstående Fresh.Land kuponkode.
Få leveret en kasse med friske portugisiske frugter og specialiteter til døren inden jul. (bestil senest den 14. december kl. 12.)
Hvad kan man købe fra Portugal?
På følgende side (Fresh.Land bestillingsseddel) kan man se, hvad der aktuelt kan bestilles hos Fresh.Land i Danmark.
Der er et stort udvalg af friske citroner, appelsiner, avokado og andet godt fra Portugal. (Plukket i Portugal blot 4 dage før levering i Danmark)
Vil man gerne have lidt af hvert, kan vi anbefale en familie-julekasse fra Freshland til 419 kroner.
Kombinerer man med et par venne-julekasser (219 kroner stk.) og et par veninde-gavekasser (99 kroner stk.) – eller måske en kasse fuld af lækre avokado (8 kilo) til kun 279 kroner, når man op til samlet ordre på 1000 kroner, som giver gratis levering/fragt ved online bestilling via Fresh.Land hjemmesiden.

Fresh.Land kuponkode - opnå rabat ved indtastning af rabatkode til Fresh.Land
En ordre på min. 1000 kroner giver gratis levering i Danmark af godterne fra Portugal.
Med følgende Portugalnyt kuponkode til Fresh.Land PORTUGALNYT2017, får du yderligere 5% rabat. Klik: https://www.fresh.land/shop/
Sådan gør du! – få leveret portugisiske specialiteter til døren
Hvis dig og dine venner/kolleger gerne vil bestille sammen, kan man bruge ovenstående bestillingsseddel til at udfylde inden kontaktperson gennemfører Fresh Land ordren online.
Ordre indtastes på https://www.fresh.land/shop/ - bestilling laves ved at føre pilen hen over den ønskede vare. Tilføj flere varer, hvis ønskes.
Kuponkode indtastes nederst til venstre.
Herefter gås videre "til kassen", hvor navn og adresse indtastes.
Betaling kan ske med enten mobile pay eller kreditkort.
Der sendes bekræftigelse fra Fresh.Land per email, når betaling er sket.
Din vurdering:
I den nye udgivelse af Michael Jepsen beskrives forholdet mellem to af de absolutte stjerner i europæisk fodbold.
Den portugisiske stjerne og tidligere stjerner
Cristiano Ronaldo står på højdepunktet af karrieren og vil per 2018 have spillet mere end 150 landskampe for Portugal.
Den 5. februar fylder Ronaldo 33 år, og skal han nå at spille for endnu en top-klub i Europa udover Sporting Lissabon, Manchester United og Real Madrid, skal det være snart.
I bogen fortæller Michael Jepsen også om andre portugisiske fodbold-stjerner gennem tiderne; helt tilbage fra den legendariske Benfica-spiller Eusebio.
Se uddrag af bogen Ronaldo mod Messi (åbner som pdf) - og Danmarks egen Michael Manniche, som var et stort navn i Benfica midt i 80’erne, bliver også nævnt.
Den argentinske stjerne
Overfor Ronaldo står Barcelona-angriberen Messi, som for nyligt har måttet betale betydelige beløb i bøder til det spanske skattevæsen for at have undladt at opgive indtægter fra lukrative sponsoraftaler.
Messi er 30 år og runder snart 125 kampe på det argentinske landshold.
Forløbig har Lionel Messi kun spillet for Barcelona. Her vil han til gengæld i 2018 nå op på hele 400 kampe for Barcelona A-holdet.
Den lille (1,70 meter) lynhurtige tekniker har knap så farverigt et privatliv og er knap så flamboyant, som Madeira-drengen, der i sin hjemby Funchal allerede har præsteret at få opført såvel en statue, som et museum om sig selv! Se mere om begges privatliv i bogen.
Status på målscoring i La Liga og i Champions League 2017/2018
Et af de områder, hvor de to stjerner kæmper om æren, er antal scorede mål i den fornemste europæiske fordboldturnering Champions League.
Ronaldo scoringer i 2017 tæller per 22. november 8 mål, og han er dermed topscorer i Champions League 2017/2018 turneringen.
Overfor står Messi med kun 3 Champions League mål og dermed en delt 5.-plads på topscorer-listen.
I den spanske liga er Messi til gengæld mest scorende spiller nogen sinde og per november 2017 fører han sæsonen med 12 scoringer (i samlet 12 kampe) foran Ronaldo, som har ‘scoringskrise’ med kun 1 mål i 8 kampe.
Ny bog: Ronaldo mod Messi
Den nye bog ‘Messi Mod Ronaldo’ fra forlaget Memoris er en oplagt julegave-ide til fodbold-enthusiasten.
Prisen for de 188 farvelagte sider er 149,95 kroner. Bogen Messi mod Ronaldo kan bl.a.købes på Saxo.com.
Din vurdering:
Traditionen tro blev Web Summit 2017 skudt igang med et stort åbningsevent i Altice Arena (tidligere Meo Arena) i Lissabon.
Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager var blandt hovednavnene i et interview med titlen “Fair play and tech”.
Margrethe Vestager overtager for øvrigt den danske hovedtaler-stafet fra Mogens Lykketoft, der var på podiet under Web Summit 2016 som daværende formand for FN's generalforsamling.
Der er begrænset plads i Altice Arena, så det var langt fra alle Web Summit deltagere, der fik adgang til åbningsceremonien. Belært af erfaring fra sidste år, blev der i år udstedt særlige billetter til åbningsceremonien, så ingen gik forgæves. Eventet blev istedet streamet online til alle.

Åbningsceremonien bød på flere overraskelser, herunder en keynote af Stephen Hawking.
Portugal og Lissabon fik stor ros af Web Summit-stifter, Paddy Cosgrave, og i åbningscemonien deltog fra Portugal bl.a. António Gurerres (General-sekretær for FN), António Costa (Portugals premierminister) og Fernando Medina (Lissabons borgmester).
Det er andet år i træk at Web Summit afholdes i FIL-messehallerne i Lissabon, og Web Summit 2018 vil ligeledes blive afholdt i Lissabon.
Rekord antal detaltagere på Web Summit 2017
Med knap 60.000 deltagere fra mere end 170 lande kunne Web Summit for et par dage siden melde udsolgt (af hensyn til sikkerheden tillades ikke flere deltagere). Dertil kommer repræsentanter fra over 2000 start-up virksomheder, over 1200 talere, over 2600 medier, over 1400 investorer samt en masse frivillige. I alt er over 80.000 mennesker en del af Web Summit eventet.
Mange danske udstillere samt deltagere
Rigtigt mange danske deltagere har fundet vej til Lissabon - og der er ligeledes en del danske virksomheder repræsenteret.
Blandt udstillerne fra Danmark finder man bl.a.:
A.P.Møller – Maersk, Sitecore, Inscale, Novorésumé, String Learning, Practio, Viamap, Prezentor, Match Board, Wannasport, Hellow, Pre.DO – Innovation, Teamwork Family, TastePlease, BfR Professional, Canecto, Facejob, Yogidia.com, Cubenizer, Part-time Pet, Eurekos, Accordium, Just Bring, Skyid,com, Reflectly ApS, ComplyCloud ApS, Share Robotics, Firmo Network, Augmento, Global Lightning Standard, Peefence, Drivi, Natural Diagnostics, StepUp Air og OBI+.
Danmark er ikke repræsenteret med en decideret lande-stand på messen som en del øvrige lande er – f.eks. Sverige, Holland, Cypern, Polen, Portugal og Spanien.
En del af de danske deltagere mødes tirsdag til et “Startup Night Of Hygge”-arrangement i Lissabon arrangeret af Copenhagen For The Win, Den Danske Ambassade i Lissabon samt Bird&Bird.
Årets hovedtemaer
Det er tydeligt at man i planlægningen af talere/emner under Web Summit har sikret sig at det seneste års tendenser bliver grundigt eksponeret på de 25 simultane konferencer.
Der er således meget fokus på buzz-emner som fintech (financial technology), kryptovalutaer og ICO, cybersikkerhed, fitness apps, håndtering af fake news, robot-teknologi og selvkørende biler. Waymo fra Google demonstrede f.eks. deres fuldt autonome 100% selvkørende bil, der pt. allerede kører tests på offentlige veje i Phoenix, Arizona.
Web Summit 2018
Mens salget af billetter til Websummit 2017 er udsolgt, kan man allerede registrere sig til 2for1 billetter til Web Summit 2018.
Din vurdering:
SAS har netop annonceret 11 nye sommerruter fra Danmark i 2018, og blandt de nye SAS-rute-nyheder finder man en ny direkte rute København-Lissabon.
Den nye direkte SAS Portugal-rute har afgange mandag, fredag og søndag i perioden fra 25. marts 2018 til 26. oktober 2018.
Mere konkurrence på ruten København-Lissabon
Den nye SAS rute vil give større kapacitet og øget konkurrence på ruten CPH-LIS, hvor TAP og Norwegian i forvejen tilbyder direkte afgange mellem Danmark og Portugal.
SAS sommerafgange 2018 fra Danmark
De 11 nye SAS sommerruter fra København og Aarhus giver sammenlagt en øget sædekapacitet på 230.000 sæder fra Danmark.
SAS sædekapaciteten stiger med hele 1.3 millioner sæder, hvis man medregner afgange fra Norge og Sverige.
Nye SAS afgange fra Københavns Lufthavn - Sommer 2018
Desuden indsætter SAS flere afgange på ruterne til Zürich, Schweiz og Rom, Italien. Indenrigsruten til Aarhus, Danmark får også flere afgange.
Nye SAS afgange fra Aarhus Lufthavn - Sommer 2018 samt 3 nye helårsruter
-
Oslo, Norge (ny helårsrute)
-
Stockholm, Sverige (ny helårsrute)
-
München, Tyskland (ny helårsrute)
-
Mallorca, Spanien
-
Split, Kroatien
Din vurdering:
Ny i vinterprogrammet 2017-2018 hos Suncharter er rejser til Madeira.
Se mere om billeje på Madeira.
Det er aldrig for sent at hoppe med på en bølge, og udvalget af charterrejser fra Aalborg Lufthavn til Madeira er faktisk ret begrænset.
Se aktuelle tilbud fra Suncharter.
Udover Suncharter rejser kan man komme til Madeira fra Aalborg med:
- Best Travel
Afgange fra 9. oktober til 30. oktober, 8 dage
Ophold på Hotel Windsor – 4 stjerner, Funchal
Fly: Jet Time
Priser fra 7695 kroner per person inklusiv udflugter og del-pension
- Kultur-Rejser Europa
Afgange fra 9. oktober til 30. oktober, 8 dage
Ophold på Hotel Pestana Bay – 4 stjerner, Funchal
Fly: Jet Time
Priser fra 7995 per person inklusiv udflugter og del-pension
- Nilles Rejser
Afgange fra 9. oktober til 30. oktober (mandage), 8 dage
Ophold på Funchal Hotel Alto Lido med havudsigt – 4 stjerner
Fly: Jet Time
Priser fra 7795 kroner per person inklusiv udflugter og del-pension
Der bliver muligvis udbudt flere Madeira rejser i 2018 (vinter) fra ovennævnte selskaber.
Fantastiske Madeira – dejligt mildt klima i december-januar-februar
Suncharter rejser til Madeira
Den nye udbyder af vinter-rejser til Madeira starter ud d. 23. december 2017 og fortsætter hver lørdag til et godt stykke ind i 2018 (vinter-rejser).
Priserne starter ved 3499 kroner per person ved 7 overnatninger i januar 2018/ophold på det 3-stjernede Hotel Do Carmo med udsigt fra pool’en over havnen i Funchal. Morgenmad er inkluderet.
Suncharter indleder sin sæson på Madeira fra Aalborg med priser fra 6199 per person på afgangen d. 23. december, ligeledes på Hotel Do Carmo.
Der er mulighed for at bestille dyrere/bedre hoteller med op til 5 stjerner.
Bemærk at de billige Suncharter rejser fra Aalborg Lufthavn ikke inkluderer transfers til hotellet, og også indchecket kuffert skal tilkøbes.
Alle afgange sker med direkte fly til Funchal Lufthavn.
Din vurdering:
Både maj og juni måneder 2017 forudses til at få den laveste arbejdsløshed siden november 2008.
Hvis de foreløbige tal holder stik vil der være 9,0% arbejdsløse i Portugal i juni 2017, hvilket er en klar forbedring fra maj, hvor arbejdsløshedsprocenten er endelig opgjort til 9,2%.
Der er ikke set så lav en arbejdsløshed i Portugal siden før finanskrisen, hvor der i nov. 2008 blev registreret en arbejdsløshed på 8,9%.
Samlet set er mere end 460.000 mennesker dog stadig uden job, og i Portugal regnes der desuden med et betydeligt ‘mørketal’ af ikke registrerede arbejdsløse.
Arbejdsløshed i Europa – lav ledighed i de fleste EU-lande
Til sammenligning havde andre lande i EU per juni 2017 følgende arbejdsløshedstal (nogen tal er fra maj måned):
- Tjekkiet arbejdsløshed – 2,9%
- Tyskland arbejdsløshed – 3,8%
- Malta arbejdsløshed – 4,1%
- Ungarn arbejdsløshed – 4,3%
- Storbritannien arbejdsløshed (England, Skotland, Wales, Nordirland samlet) – 4,4%
- Polen arbejdsløshed – 4,8%
- Holland arbejdsløshed – 4,9%
- Østrig – 5,2%
- Rumænien – 5,3%
- Danmark – 5,7% ledige
- Bulgarien – 5,9%
- Luxembourg – 6,0%
- Irland – 6,3%
- Sverige – 6,6%
- Estland – 6,9%
- Slovenien – 7,1%
- Litauen – 7,2%
- Belgien – 7,6%
- Slovakiet – 7,6%
- Letland – 8,3%
- Finland - 8,7%
- Portugal – 9,0%
- Frankrig – 9,6%
- Kroatien – 10,6%
- Cypern – 10.8%
- Italien arbejdsløshedsprocent – 11,1%
- Spanien arbejdsløshed – 17,1 %
- Grækenland arbejdsløshed – 21,7%
Kilde: EuroStat
Portugal ligger fortsat i den tunge ende set i forhold til de øvrige EU-lande, men situationen er trods alt forbedret.
Se også: Arbejdsløshed i Portugal i august 2012 samt oversigt over arbejdsløshedsprocenter 1998-2010.
Din vurdering:
Der er i denne uge (uge 28, 2017) risiko for ekstreme temperaturer i Portugal og Spanien på den Iberiske Halvø.
Temperaturen ventes visse steder at kunne nå op på hele 47 grader, og dermed er der udsigt til at eksisterende varmerekorder evt. kan blive slået.
De højeste temperaturer der nogensinde målt i Spanien og Portugal er henholdsvis 47,2 grader i Murcia (Spanien) den 4. juli 1994 og 47,4 grader i Amareleja (Portugal) den 1. august 2003.
Det er et højtryk fra Sahara-ørkenen i Afrika der breder sig ind over Vesteuropa, og det vil særligt være de indre dele af Portugal og Sydpanien, der bliver udsat for den ekstreme hedebølge.
Ferieområder langs kysterne forventes at få temperaturer mellem 35 og 40 grader.
Hedebølgen kommer blot få uger efter den seneste hedebølge, hvor mindst 62 omkom i én af de værste skovbrænde i Portugals historie.
Over 80% af Portugal er aktuelt ramt af tørke, hvilket naturligvis betyder øget risiko for skovbrænde.
Se også artikel på TV2
Læs også: Severe and extreme drought affects 80% of country: “looming water shortages” a certainty
Din vurdering:
Annett Mottlau er dansker og har boet i Portugal i snart 27 år. Hun er uddannet Iyengar lærer fra Iyengar yoga Institutet i Amsterdam og har kørt hendes yoga skole i Cascais, Lissabon de sidste 13 år og har undervist i mere end 19 år.
Annett var først bosat i Cascais og Lissabon, hvor hun startede sine yogaklasser som den første Iyengar yoga lærer i området og yoga retreats blev langsomt udviklet da forespørgelser på mini yoga ferie og sommer retreats kom fra Danmark. Annett startede de første yoga retreats i Portugal på hotellet Muchaxo i Cascais på Guincho strand med en bragende udsigt til Atlanterhavet.
Lidt senere fandt hun den dejlige villa House of Wonders Bed and Breakfast i Cascais som blev rammen på yoga retreats med paddle surfing i Cascais bay - en ny oplevelse til stor glæde for yogier world wide samt danskere for at nyde Portugals varmere klima og dejlige mad. Paddle surfing var en ekstra aktivitet som mange syntes var sjov da alle kunne deltage uden besvær på det stille vand uden for Cascais strande.
Stadig søgende efter nye oplevelser at kunne tilbyde hendes yoga elever fandt Annett et perfekt nyt yoga retreat i Colares, Sintra lige åbnet i 2016. Området er Sintra men langs kysten og strandene; Praia Grande, Praia Pequena og Praia Maça alle i gå afstand max 2 min. Et nyt retreat åbnede dørene i 2016 hvor Annett kørte fire ugers yoga retreats i juli og august, en bragende succes.
Colares | Cascais Yoga Retreat fortsætter i år med samme koncept og samme perle af retreat.
Yoga ferie i Portugal sommer 2017
Ledige Yoga retreat i Colares: 15. - 22. juli og 19. - 26. august 2017
Du bor så tæt på havet at man kan høre bølgerne fra Atlanten bryde på stranden, en vidunderlig måde at falde i søvn på.
Du har synet af de grønne Sintra bjerge majestætisk rejsende, hyldet i sin morgendis og udsigten af det uendelige blå blå Atlanterhav til den anden side; med uforglemmelige solnedgange og er man heldig, kommer grupper af delfiner og leger i bølgen blå lige der for foden af en - et syn for guder.
Det varmere klima, super lækker sund og billig mad og en dejlig yoga med en erfaren yoga lærer som tager hensyn til både nye yoga elever samt dem med mere erfaring, så alle kan deltage og får en god oplevelse og ny udvikling af deres yogapraksis.
Programmet står på 2 timers dynamic morgen yoga, super healthy morgen buffet, afslapning, fritid til strandtur, gåtur eller en tur til Cascais for en paddle surfing på vandet for at returnere til sen eftermiddags restorative yoga klasse på 1,5 time.
Derefter indgår der fire vegetar middage som er tilberedt af vores super kok Eva, hendes middag er som en drøm, sunde, pragtfulde og mættende! :)
Andre drømme som en massage tilbydes af vores dejlige massør, hun havde travlt sidste år og yogierne svæver på skyer efter behandligen.
Man har 1 1/2 fridag hvor de fleste tager turen enten til Sintra eller Lissabon for at udforske disse to fantastiske byer med oceaner af oplevelser at byde på. Annett tilbyder gerne sin ekspertise i hvor du tager hen og hvordan.
Ledige Yoga retreats i Colares: 15. - 22. juli og 19. - 26. august 2017
Kind Words - anmeldelse fra en deltager på yoga ferie i Portugal:
"I had a thoroughly enjoyable week in Colares. The Lodge was comfortable and clean and situated on a beautiful stretch of coastline. The food was delicious and the staff warm, friendly and helpful. The yoga was first class. Annett is a yoga yoda. And I don’t mean she’s small, green, 800 years old and careless with verb placement. Quite the opposite in that regard in fact, but she can make things move with the power of her mind! Ok maybe a slight exaggeration but it won’t be long I’m sure. Anyway it was a pleasure and a privilege to have access to such expertise so expertly and patiently delivered. From being an intrigued and open minded relative beginner I have now begun a regular practice which is becoming highly addictive and which I’m recommending to anyone who’ll listen. Yoga should be compulsory in schools. Anyway HIGHLY recommend and will definitely come back! Paddle boarding fun too!"
Kontakt Annett iyogaportugal@gmail.com
Yderligere information: www.iyogalisbon.com
Din vurdering:
Dansk-portugisiske Mikkel Solnado har udgivet en ny single i Portugal kaldet "O Teu Sol", der er en rigtig portugisisk ballade.
Singlen er en smagsprøve på Mikkel Solnados tredje album som udkommer senere på året.
Mikkel har denne gang bl.a. samarbejdet med italienske Davide Rossi, der tidligere har arbejdet med Coldplay og Alicia Keys.
Mikkel Solnado slog for alvor igennem med storhittet "We can do anything" i 2009.
Video - O Teu Sol
Mikkel sang for første gang O Teu Sol live i RTP-programmet "Agora Nós". Se video.
Download eller stream O Teu Sol via Soundsgood.pt
Din vurdering:
Fra. 15. - 19. marts 2017 indtager ca. 1200 udstillere og ca. 75.000 besøgende de 4 messehaller i FIL, der ligger i Expo-området i Lissabon.
De indledende dage er forbeholdt rejsebranche-folk, mens der fra fredag den 17. kl. 18 er åbent for alle rejse-interesserede besøgende (entré 5 euro).
2016 var rekordår for turismen i Portugal, hvilket nok er årsagen til, at der i 2017 står endnu flere udstillere klar på Lissabon feriemessen.
BTL 2017 - fokus på natur-, kultur-, og gastronomiske oplevelser i Portugal
Dette års rejsemesse sætter i høj grad fokus på de mange naturoplevelser man kan udforske i Portugal. Desuden er der mange udstillere der har fokus på at promovere særlige kultur- og sportsoplevelser (koncerter, udflugter, vandlande, dykning m.v.)
Man finder som altid store pragende stande fra de større hotelkæder i Portugal og i hal 1 er alle større og mindre portugisiske turistområder repræsenteret. I 2017 er der ekstra fokus på Madeira-standen samt byen Viseu.
Alle stande er naturligvis klar med uddeling af rejsebrochurer samt råd og vejledning. Standene er desuden blevet mere interaktive, og flere udstillere forsøger at tiltrække ekstra opmærksomhed ved hjælp af elektroniske hjælpemidler og kunstig intelligens - herunder "robot"-guider man kan "snakke" med samt virtual reality oplevelser med 3D-briller. Som kontrast kan man også opleve broderende kvinder, blomsterbindere samt traditionel sang og dans (særligt på Brasiliens stand).
Mange udstillere har også fokus på gastronomi, og der kan smages på vin og regionale specialiteter. I hal 4 kan man desuden købe mad og kager fra forskellige portugisiske regioner.
Læs evt nærmere her: BTL
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »