Vagabond byder på Rejsemesse for Kvalitetsrejser 2015 fra fredag d. 16. til d. 18. oktober i Øksnehallen i København.
Find vej til Rejsemessen 2015
Fredag d. 16. oktober er preopening for særlig inviterede gæster mellem 16.00 og 19.00, hvor lørdag d. 17. oktober og søndag d. 18. oktober er åbent for publikum mellem 10.00-17.00.
Billetterne kan købes ved indgangen og entréprisen er 100 kr. for vokssne og 50 kr. for børn mellem 2-12 år.
Du finder Rejsemessen 2015 i hjertet af København, kun 5 min. gang fra Rådhuspladsen. Nærmere betegnet Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København.
Blandt deltagerne findes blandt andet Bravo Tours, Jysk Rejsebureau, Spies Rejser og Atlantic Airways.
Se udstilleroversigt for Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2015
På Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2014 besøgte hele 15.777 mennesker eventen, hvoraf 1.687 var inviteret til preopening om fredagen og de resterende 14.090 var betalende gæster lørdag og søndag. Dette var en stigning på ca. 10 procent sammenlignet med 2013.
Turen går til Portugal, Madeira, Azorerne og Kap Verde
På messen er der selvfølgelig også rejseudbydere, der har rejser til Portugal.
Blandt andet følgende udbydere har rejser til Portugal: Albatros, Benns, Best Travel, Bravo Tours, Gislev, Kulturrejser Europa, Nazar, Profil, Risskov, Ruby, Spies og Top Tours.
Spies Rejser: Madeira - Lissabon - Algarvekysten
Rejsegiganten Spies tager dig med på en rejse til Madeira, Algarvekysten og Lissabon-området.
Pragtfulde Algarvekysten
På Madeira kan man læne sig tilbage i byerne Funchal, Ponta do Sol, Prazeres og Santo da Serra, og blive forført af unik arkitektur, de mange fascinerende botaniske haver og spille golf i naturskønne omgivelser.
Algarvekysten byder på byer som Albufeira, Vilamoura og Praia da Rocha, hvor man finder de mest fortryllende sandstrande.
Estoril, Cascais og Lissabon er alle byer, man kan udforske ved Lissabonområdet. Her mødes det bedste fra to verdener - nemlig strandferie og storbyferie.
Bravo Tours: Azorerne - Algarve
Rejseudbyderen Bravo Tours byder på rejser til Azorerne og Algarve. På Azorerne kan tage på eventyr til Ponta Delgada eller Furnas.

Ponta Delgadas berømte tvillingesøer
I Ponta Delgada er der aktiviteter for en hver smag. Man kan bestige en vulkan, opleve Atlanterhavets dyreliv til søs, udforske Azorernes særlige natur og svømme i varme kilder. Endvidere kan man besøge de mange imponerende kirker, det livlige lokale marked samt opleve tobaksfabrikker, ananasplantager og sukkerrorer. Læs mere om Ponta Delgada.
I Furnas oplever man naturen på helt tæt hold, idet man bor i frodigt krater omgivet af eksotiske farver. Her kan man opleve varme kilder, tage på flotte vandreture og nyde et måltid, der er tilberedt på de varme klipper.
Algarve er solbadernes paradis, der er karakteriseret ved fantastiske, hvide sandstrande. Her kan man bo i Albufeira, Armacao de Pera og Vilamoura, og prøve kræfter af med tennis, snorkling, dykning, kite - og vindsurfing. Læs mere om Algarve.
Albatros Rejser: Lissabonkysten - Lissabon
Albatros Rejser tilbyder langtidsferie ved Lissabonkysten i 3 uger på 4-stjernet hotel i Portugal.

Lissabons traditionelle sporvogne
Med udgangspunkt i kystbyen Cascais udforsker man de historiske seværdigheder i den romantiske by Sintra. Desuden besøger man Lissabon, der er kendetegnet ved de traditionelle sporvogne, smalle gader og stræder samt det pulsende natteliv.
Albatros giver også mulighed for at skyde nytåret i gang med et brag i søfarernes hovedstad Lissabon. Her bor man på Hotel Turim Avenida, der ligger i hjertet af Lissabon. Nytårsaften samles beboere på pladserne for at iagttage himlen, som fyldes med fantastisk fyrværkeri.
Benns Rejser: Lissabon
Beens Rejser har rejser til Portugals hovedstad Lissabon.

Triumfbuen Lissabon
Her kan man opleve byens moderne kvarterer med flotte bygninger og panorama udsigter, men også de mere forfaldne og slumagtig kvarterer i Lissabon, som Alfama, Costa do Castelo, Bairro Alto, Mouraria og Madragoa - disse har alle fået en make-over i form af stenbro og nymalede facader.
Best Travel: Algarvekysten - Madeira - Portugal
Best Travel har en perlerække af destinationer i Portugal, herunder Algarvekysten, Madeira og Portugal.

Den smukke blomsterø Madeira
I Portugal oplever man de historiske byer Evora og Vila Vicosa samt marmorbyen Estremoz, og drager herefter videre til Marvao og middelalderbyen Castelo de Vide.
Endvidere rammer man portvinens hjemby Porto, tempelriddernesby Tomar og den oprindelige hovedstad Coimbra, foruden afstikkeren til Guimaraes og Braga, hvor der er portvinssmagning. På hjemturen opleves kystbyen Nazaré og landsbyen Obidos.
Gislev Rejser: Azorerne - Lissabon - Maderira
Til Rejsemessen 2015 kan man også finde Gislev Rejser. Gislev Rejser arrangerer rejser til Azorerne, Lissabon og Madeira.

Atlanterhavets enestående dyreliv
Azorerne, der er kommet på National Geographics liste, som en af verdens smukkeste øgrupper, henvender sig til naturelskere. Her oplever man smukke bjerge, fantastiske søer, vilde gejsere, et hav af blomster og varme kilder.
På Madeira får man en fremragende naturoplevelse, hvor man kan opleve alt fra vild natur til velpassende haver. Foruden dette besøger man Madeiras hovedstad Funchal og aflægger visit i de særprægede lavagrotter.
I Lissabon kommer man på storbyferie, og kan opleve de små gader, autentiske pladser og den hyggelige atmosfære.
Kulturrejser Europa: Azorerne - Lissabon - Madeira - Porto - Algarve
Rejseselskabet Kulturrejser Europa udbyder en lang række forskellige rejser til Azorerne, Lissabonkysten, Maderia, Lissabon, Porto, og Algarve.

Smukke Porto Portugal
Azorerne byder på vandreture i spolerede natur, hvor man udforsker smeltet lava, smukke hortensiaer, vindmøller, uimodståelige udsigter, vinmarker og vulkanske kratere. Lissabonkysten byder på en kombination af afstressende feriestemning i Cascais/Estoril og pulsende liv og kulturelle indtryk i hovedstaden Lissabon.
Madeira byder på aktiviteter som levadavandring, sejlture rundt om øen og en oplevelse af de havets dyr på helt tæt hold. Den tidligere handelsby Lissabon byder på et væld af seværdigheder, hvor størstedelen af ligger i hjertet af Lissabon.
Porto tilbyder storbyferie i portvinens hovedstad, hvorimod den i Algarve står på afslapning, fordybelse og kulturelle oplevelser.
Foruden ovenstående rejseselskaber, tilbyder følgende udbydere også rejser til Portugal.
· Profil Rejser: Algarvekysten - Madeira - Lissabon (Estoril)
· Risskov Travel Partner: Madeira: Algarve
· Ruby Rejser: Madeira ligeledes rejser til Portugal.
Din vurdering:
Det er nu ikke fordi fodbold er et spørgsmål om liv eller død i det store verdensperspektiv.
Men alligevel venter endnu en skæbnekamp (igen – igen) det danske fodboldlandshold, hvis målet om deltagelse ved EM slutrunden i Frankrig til næste sommer skal indfries.
Torsdag den 8. oktober 2015 klokken 20.45 spiller Danmark sin ottende og sidste kvalifikationskamp i EM-Gruppe I og skal Danmark på nogen måde have en chance for at gå direkte videre som nummer to i puljen, skal Portugal besejres. Og det er i en periode hvor portugisernes farligste spiller, Cristiano Ronaldo, scorer mål på samlebånd for sin klub i Spanien.
Portugal er storfavoritter
Derfor er Portugal storfavoritter til at besejre Danmark om godt 14 dage og der skal derfor sættes ekstra lid til, at Albanien sætter mange point til i deres sidste to kampe.
Læs også: EM 2016 – Danmark og Portugal bør kvalificere sig til EM i Frankrig 2016
Danmark mangler nemlig kun at spille en kamp i kvalifikationen og har ingen indflydelse på det samlede udfald, når Frankrig kommer på besøg i København til en (i denne sammenhæng) ligegyldig venskabskamp.
For Morten Olsen og hans tropper bestemmer ikke længere selv om alle fodboldglade danskere skal glæde sig til næste sommer med de endnu mere fodboldglade portugisere.
Efter to skuffende kampe mod Albanien og Armenien, har Danmark sat sin ellers gunstige placering i EM-kval gruppe I over styr, kombineret med tildelingen af 3 point til Albanien, som de ellers var blevet fratrukket efter skandalekampen mod Serbien, og skal nu læne sig op af albanske nederlag til Serbien og Armenien for at snuppe andenpladsen i Gruppe I.
Den endelige stilling foreligger 11. oktober 2015, hvor gruppens sidste spillerunde bliver afviklet (uden dansk deltagelse).
Stillingen, inden de sidste kampe i gruppe I afvikles, er som følger:
1. Portugal - 6 kampe / 15 point
2. Danmark – 7 kampe / 12 point
3. Albanien – 6 kampe / 11 point
4. Armenien – 7 kampe / 2 point
5. Serbien – 6 kampe / 1 point
Nummer et og to i puljen går direkte videre og nummer tre skal ud i en knald eller fald kamp mod en treer fra en af de andre puljer om deltagelse ved UEFA Euro 2016 i Frankrig, som afvikles fra 10. juni til 10. juli.
Se mere udførlig stilling i Danmarks EM Gruppe I.
Bragas specielle stadion ikke ukendt for danske fodboldtilhængere
Kampen mellem Portugal og Danmark spilles denne gang ikke i hovedstaden Lissabon eller i Portugals næststørste by Porto, men i Braga i det nordvestlige Portugal (godt 50 km. fra Porto).
Danmark møder Portugal på det arkitektonisk, særegne stadion i Braga, opført i forbindelse med Europamesterskaberne i 2004, hvor Portugal var værtsnation. Det er et stadion, hvor Danmark tidligere har spillet vigtig landskamp og triumferet. Ved EM-turneringen i Portugal besejrede Danmark Bulgarien i sin indledende pulje med cifrene 2-0.
Stadion i Braga, som har plads til 30.000 tilskuere, er hjemmebane for Sporting Clube de Braga. Stadion i sig selv er en særdeles overraskende konstruktion, som kun består af tribuner på langsiderne og naturens elementer bag de to målmænds netmasker. En meget speciel oplevelse for fans på stadion og spillere i særdeleshed.
AXA Stadion som det i dag også kaldes, blev designet af Eduardo Souto de Moura, som blandt flere værker også er kendt for designet af Casa das Histórias Paula Rego i Cascais, til ære for den i London bosiddende, men Lissabon-fødte kunstner, Paula Rego.
Video: Få en fornemmelse af Braga AXA Stadion (helst med lyd på)
Din vurdering:
Paven Frans planlægger at aflægge visit i Portugal i forbindelse med Fatimas 100-års jubilæum i 2017.
Det er kun blevet til en kort visit i Portugal for Frans vedkommende indtil videre, hvilket var i forbindelse med en rejse til Rom, hvor der var mellemlanding i Lissabon.
Fly til Portugal
I 2017 vil Frans gerne besøge Portugal. Dels for at fejre Fatimas 100-års jubilæum, men også fordi det er 300 år siden, at billedet af Virgem Aparecida blev opdaget.
Frans første antydning om, at han gerne ville besøge Portugal i 2017, var tilbage i april foran biskoppen Leiria og Fátima, António Marto.
Paven ønsker at diskutere to emner med de portugisiske biskopper, når han ankommer. Temaerne er unge og undervisning.
Fatima - 4. største katolske kirke
Byen Fatima er den vigtigste religiøse by i Portugal og verdenskendt af tilhængere af den katolske tro. Faktisk har Santissima Trindade kirken op mod fire millioner besøgende hvert år.
Santissima Trindade kirken kan rumme op mod 8.600 mennesker og er den fjerde største katolske kirke i verden.
Det siges, at tre børn der arbejdede som hyrder tilbage i 1917, flere gange så Jomfru Maria, der angiveligt skulle have åbenbarede sig.
D. 13. oktober 1917 skete et usædvanligt fænomen, der var forudset af børnene. Fænomenet kaldes solens mirakel og mindede om solformørkelse, der samlede hele 60.000 tilskuere. Læs mere om fænomenet.
Pizza til Pave Frans i Napoli
Da den argentinske Pave Frans besøgte Napoli tilbage i marts 2015, fik Paven overrakt en pizza af kokken fra restaurant Don Ernesto.
Den gavmilde kok sprang over hegnet og overrakte pizzaen til paven, der overraskende tog imod pizzaen.
På den appetitvækkende pizza stod der il papa, hvilket betyder paven på italiensk.
Se videoen hos Metro Express
Mon Paven Frans får overrakt den berømte kage pasteis de nata af en bager, når han sætter sine ben i Portugal i 2017.
Din vurdering:
Weekenden 18-20 september 2015 bliver varm og solrig, lover meteologerne.
Lissabon skulle være næsten sikker på temperaturer omkring de 30 grader, og også på Algarvekysten er der udsigt til massser af sol og 28-30 grader lidt afhængig af, hvor man befinder sig i Algarve.
Varmeste steder på Algarve
Tavira, Portimão og byen Silves (lidt inde i landet) får de højeste varmegrader i Algarve omkring 30, mens Albufeira, Faro og andre store turistområder må nøjes med omkring 28 grader.
Fælles for hele Algarvekysten og i øvrigt også resten af kontinental-Portugal er at det holder tørt et godt stykke ind i næste uge, og solen vil skinne fra en skyfri himmel.
Se mere om Algarve-vejret i september måned.
Solskin i hele Portugal – Porto temperaturer
I Nordportugal, hvortil efteråret traditionelt ankommer først, er der også udsigt til sol.
Porto får ca. 25 grader og Viana do Castelo 23-24 grader.
I den nordlige del af landet betyder det ikke så meget om man er ved kysten. I eksempelvis Viseu vil der også være ca. 24 grader midt på dagen.
Ser man på de større byer i Sydportugal, vil man langt væk fra det kølende Atlanterhav; eksempelvis i Évora eller i Beja, få det varmeste vejr i Portugal med op til 32 graders varme i weekenden.
Se også: Badevandstemperaturer i september.
Madeira og Azorerne
Både på Madeira og på Azorene er der mindre sandsynlighed for sol hele dagen og temperaturerne når op på 24-25 garder.
På Azorerne er der forecast på regn, men som altid på de grønne øer, vil vejret være stærkt omskifteligt.
Din vurdering:
Portugals køkken er især spændende inden for fisk og skalddyrsretter.
Én af de bedste peixe (fiske) retter i Portugal er 'lulas'. I september og generelt i efteråret er lulas specielt store og lækre. Lulas er cuttlefish, som på dansk kan oversættes til en tiarmet blæksprutte.
Stegt blæksprutte er en klassisk portugisisk hverdagsret, der med lidt god vilje og uden at smagen overhovedet er i spil, kan sammenlignes med den fantastiske danske ret stegt flæsk, der er elsket af stort set alle danskere.
Lulas i mange afskygninger
Lulas serveres ofte grillede, gerne med smørsovs, laurbærblade, citron og kogte kartofler, andre gange batatas a murro, som på dansk betyder bagt kartoffel.
I Portugal har kokken blot givet den bagte kartoffel ’et par på hovedet’. Denne udgave kaldes lulas grelhadas på det portugisiske menukort.

Der findes også en delikat variant af lulas med 'stuffing', der er fyldt med bacon, småstykker af en pølse eller eventuelt rejer, hvor lula'en lukkes og samles med et spyd i toppen. Denne ret hedder lulas recheadas på portugisisk.

Bedst af alt: Retten er billig. Lulas koster sjældent mere end €10 på en god restaurant og mange steder kun €6-8. Dog er stuffed version ofte dyrere.
Lulas er en meget lækker spise, når de er veltilberedte - og de portugisiske kokke er rigtig dygtige til at kokkerere lulas.
Retten polvo a lagareiro er en sammenlignelig ret, der består af stegt blæksprutte - ikke lula, men blæksprutten med lange arme og sugekopper.

Man kan også få friturestegt blæksprutte, der forekommer i retten choco frito, der er en specialitet fra byen Sebubal.

Hvis man ønsker at forsøge sig med portugisiske retter i trygge rammer i DK, kan man besøge den portugisiske restaurant Portugalo Restaurant i København.
Den smagfulde portugisiske mad og overådige vin, der serveres hos Portugalo Restaurant, giver en pragtfuld smagsprøve på det portugisiske køkken.
Bonusinfo om den tiarmede blæksprutte
Den tiarmede blæksprutte har otte korte arme og to lange arme. Fisken er i stand til at skifte farve efter omgivelser, nøjagtig som den ottearmede blæksprutte.
Farveskiftet sker, såfremt fisken føler sig truet og derfor skal se mere frygtindgydende og farlig ud.
En tiarmet blæksprutte lever i kystnære farvande, hvor den svømmer i stimer i dybder fra 20 til 250 meter. Den tiarmede blæksprutte er særlig udbredt i Nordafrika, Middelhavet og Norge.
I vinterperioden findes bestanden på dybt vand ved Portugal og svømmer derefter nordpå, hvor den om sommeren forekommer i store stimer i Nordsøen.
En tiarmede hunblæksprutte kan blive op mod 60 cm, hvorimod hannerne kun kan blive 35 cm. Den maksimale vægt ligger på 1,5 kg.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »