Portugal blev i fredagens lodtrækning til VM 2014 grupper placeret i gruppe G.
Gruppe G til VM 2014 i Brasilien deltagere
Portugals gruppe til VM består af følgende landshold.
- Tyskland
- Portugal
- Ghana
- USA
Med udsigt til endnu en afgørende Portugal-Tyskland kamp, er der mange portugisere, som godt kunne have tænkt sig en anden deltager end Tyskland i Portugals gruppe G.
Din vurdering:
Cristiano Ronaldo har annonceret at han den 15. december vil åbne et museum i Funchal på Madeira.
Museet dedikeres til den portugisiske ø, hvor Cristiano blev født i 1985.
Det nye museum vil indeholde samleobjekter fra Ronaldos imponerende fodboldkarriere i form af f.eks. trofæer, fodbolde, trøjer, autografer m.v.
Cristiano Ronaldo vil selv være tilstede ved åbningen af Ronaldo Museet den 15. december 2013.
Ronaldo startede sin karriere i den lokale Madeira fodboldklub FC Andorinha, hvor hans far arbejdede, og ideen til det nye museum har han udviklet sammen med sin mor.
Op til åbningen er Ronaldo på familiebesøg på Madeira, og han vil selv forberede de sidste ting på museet inden åbningen. Ud over det nye CR7 Museum, vil Ronaldo også investere i udvikling af erhversliv og turisme på Madeira - herunder opførelse af et nyt 5-stjernet hotel på Madeira.
Din vurdering:
Det irske flyselskab Ryanair har længe fået på puklen for, at det var ualmindeligt besværligt at købe flybilletter på deres hjemmeside.
Ryanair flybillet bestilling – meget nemmere at bestille billet hos Ryanair
Det har Ryanair nu taget konsekvensen af og har, ifølge eksperter, skabt et meget nemt og overskueligt design, der gør det nemmere for kunden, at nå frem til det egentlige formål, nemlig at gennemføre en betaling.
Det er blevet beregnet, at der skulle bruges 18 museklik, bare på at nå hen til betalingsdelen på Ryanairs hjemmeside. Tidligere skulle man tage stilling til mange punkter undervejs, meget af det irrelevant for den almindelige kunde, men det var Ryanairs mulighed for at sælge ekstra.
Det drejede sig om køb af taletidskort og billeje, samt meget, meget andet. Det var et fokusområde, der gjorde Ryanairs hjemmeside til en anstrengende fornøjelse. Nu skal man kun bruge 5 reelle museklik og beslutte sig for det, der er strengt nødvendigt ved flybillet bestillingen.
Positiv respons på Ryanairs nye hjemmeside
Ryanair roses for nu at have en hjemmeside, der er lige så tilgængelig som den, man ser hos for eksempel SAS og British Airways, med et mere glidende og brugervenligt design.
Ryanair har også valgt at gå konkurrenterne i bedene og indføre features, der for længst er helt almindelige hos andre flyselskaber. Blandt andet kan man nu få sit boardingkort på smartphone, som helt bestemt bliver mere og mere almindeligt, frem for en traditionel udprintet kopi, og man har siden november 2013, haft mulighed for at rette i sin booking 24 timer efter bestilling, uden omkostninger.
Nye fly håndbagage regler hos Ryanair – medbring også en lille taske eller en pose fra lufthavnen
I oktober måned 2013, lempede Ryanair også en smule på deres strikse regler om håndbagage og kabinekufferter i flyene.
Nu må man medbringe en lille taske eller pose, ved siden af den ellers tilladte håndbagage, der makimalt må veje 10 kg. Ryanair beskriver den nye tilladte ekstra fly håndbagage som "a small ladies handbag" eller "a small airport shopping bag". Der angives ikke nogen vægtgrænse for en ekstra taske eller pose hos Ryanair.
Nye ruter fra Stansted, London – Ryanair åbner 12 nye ruter
Ryanair har annonceret, at flyselskabet fra april 2014 åbner 12 nye ruter, fra London Stansted lufthavnen, der også er Ryanair største base i Europa med til den tid, samlet 126 udgående destinationer alene fra Stansted lufthavn.
De nye rejsedestinationer går til:
- Lissabon
- Basel
- Bordeaux
- Brive (Frankrig)
- Bukarest
- Comiso (Sicilien, Italien)
- Dortmund
- Osijek (Kroatien)
- Podgorica (Montenegro)
- Prag
- Rabat (Marokko)
- Skellefteå (Sverige)
Udover 12 nye ruter, planlægger Ryanair også at udbygge afgangsfrekvensen af 17 eksisterende ruter. Målet er 1.3 mil. flere passagerer om året. Ryanair transporterede i 2012 omkring 80 mil. passagerer.
Med Ryanair fra Danmark til Portugal
Ryanair genoptager sommerruten fra Billund til Faro per 9. april 2014. Der er ingen andre flyruter med Ryanair fra Danmark til Portugal.
Læs også: SAS åbner ny rute fra København til Faro, Portugal
Ryanairs chef træder tilbage – imageskifte hos Ryanair
Topchefen for Ryanair træder et par skridt tilbage i topledelsen hos Ryanair.
I erkendelse af, at han står i vejen for en ændring af Ryanairs image ændring mod et mere familievenligt brand og ønsket om at hente flere erhvervsrejsende passagerer, har Michael O’Leary valgt at nedtone sit engagement, når det gælder om at provokere alt og alle på sin vej mod et større og større overskud.
Det lader til at Ryanair ikke kan vækste længere og man forsøger nu at gøre flyselskabet mere strømlinet og imødekomme nogle af de mange kundeklager der har været gennem årerne.
Slut med provokerende udtalelser fra Ryanairs topchef Michael O’Leary
Det er derfor slut med provokerende udtalelser om, at der skal være betalingstoiletter i Ryanairs fly og overvægtige passagerer skal betale ekstra.
Ryanair er blevet overhalet på mange parametre af det britiske flyselskab easyJet og Ryanair vil derfor prøve at tage kampen op mod dem, ved at læne sig op af easyJets strategier.
Michael O’Leary mener selv, at Ryanair nu bliver et kedeligt flyselskab, men erkender også, at det er fremtiden der står på spil, og at han altså er nødt til at gearer ned for sin karismatiske fremtoning.
Direktør skifte hos Ryanair i 2014
Michael O’Leary fortsætter som administrerende direktør for Ryanair, men vil ikke længere have ansvaret for salg og marketing, herunder pressekonferencer. Direktør skiftet forventes at finde sted i starten af 2014.
Din vurdering:
Én af sommerens spareforanstaltninger har været en tur gennem Portugals forfatningsdomstol.
Med dommerstemmerne 7 mod 6 blev forøgelsen af de offentlige ansattes arbejdstid fra 35 til 40 timer (dermed på linje med det private) godkendt.
Tidligere i 2013 blev en fyringsrunde for offentlige ansatte underkendt af selvsamme forfatningsdomstol.
Den 26. november vedtog parlamentet i Portugal yderligere besparelser med vedtagelsen af budget for 2014.
Inden da havde der været store demonstrationer i Lissabon, hvor blandt andet politifolk og offentlige transportarbejdere havde vist deres misbilligelse.
Flere besparelser – budget 2014 ikke rar læsning for offentlige ansatte
Der skal spares 3,9 milliarder euro på statens budget i 2014.
Besparelserne i Portugal omfatter en beskæring (mellem 2,5% og 12% - mest for vellønnede) af offentlige ansattes løn for den del af lønnen, som er over 675 euro om måneden.
Høje offentlige pensioner beskæres med 10%. Desuden mister de offentlige ansatte 3 årlige feriedage.
Se også artikel om Portugals nye besparelser på BBC.
Alle de nye offentlige spare-tiltag i 2014 budgettet forventes prøvet ved forfatningsdomstolen.
Din vurdering:
Med tre ugentlige afgange fra det britiske flyselskab, bliver det et større tab, at easyJet fra april 2014 vælger at stoppe flyruten mellem København og Lissabon permanent.
Efter april 2014 er det Norwegian og TAP, der holder en direkte flyforbindelse vedlige mellem den danske og portugisiske hovedstad.
EasyJet forklarer sig med, at omrokeringer på deres base i Lissabon, har forårsaget en ændring i deres flyrute udbud. I stedet vælger flyselskabet af flyve fra København til Nice i Sydfrankrig. Nærmere bliver det ikke præciseret.
Læs også: SAS åbner ny sommer flyrute fra København til Faro, Portugal – sommeren 2014
Din vurdering:
Fra 2. juli 2014 flyver SAS direkte fra Københavns Lufthavn til Faro på Algarvekysten. Ruten er en del af 12 nye ferieruter, der bliver lanceret sommeren 2014.
SAS åbner sommerrute – Faro – Algarve – Portugal
Det er lang tid siden, at det skandinavisk baserede flyselskab SAS har haft en direkte rute til Portugal. Men fra 2. juli 2014, flyver SAS atter direkte til Portugal, som led i en satsning på at flyve passagerer til feriedestinationer i Europa.
Læs også: EasyJet lukker ruten mellem København og Lissabon
Algarve – Portugals mest populære turistdestination
Algarve ligger i den sydligste del af Portugal. Der bor omkring 450.000 fastboende og hovedbyen er Faro, der også huser områdets lufthavn. Andre byer i regionen er Albufeira og Lagos, og meget populære ferieresort områder tæller også Vilamoura og Sagres.
Områderne ved Algarvekysten, er især kendt for sol, strand og vand, hvilket tiltrækker mange tusinder turister hvert år. Temperaturerne er normalt behagelige 25-30 grader i sommerperioden, men kan også svinge sig op på over 40 grader, hvis Portugal bliver ramt af hedebølge. Om vinteren falder temperaturen ikke til under 10-12 grader i dagstimerne.
Lej feriehus eller ferielejlighed på Algarvekysten, Portugal
Det historiske Algarve
Der er mange andre muligheder i Algarve, skulle man ønske at fortage sig andet end at ligge på standen. Området i Algarve er rig på historie og der er stadig mange tegn på Romernes tidlige tilstedeværelse i det andet århundrede f. kr. Landskaberne og naturen indbyder også til en sightseeing tur, med billedskønne områder som naturlige baggrunde.
Læs også: Algarve er mere end et moderne ferie paradis
Golf ferie i Algarve
Algarve er også en meget populær destination for golfentusiaster, der ønsker at spille på de bedste baner i et behageligt klima.
Læs også: Golfrejser til Portugal
Portugals hovedstad Lissabon ligger kun 275 km nord for Faro, en tur på ca. 2,5 time i bil.
SAS – fra luksus til lavprisselskab
Ifølge ekspertudsagn, ligner det, at SAS prøver at tilpasse sit produkt til lavprismarkedet. Det er ikke mere end et år siden, at SAS var helt ude i torvene, rent økonomisk, og kun blev reddet i sidste øjeblik. Dog forventes det, at selskabet først er ovenpå igen om 3-5 år, når en investering i nye fly er leveret fra Boeing.
Det menes nu, at en fremtidig strategi hos SAS indebære, at flyselskabet vil flyve kunderne til feriedestinationer til en lavere pris. Men den helt eksakte pris for en returbillet til Faro ligger endnu ikke fast. Der er ikke åbnet op for salg af flybilletter til Faro, Algarve, på SAS’ hjemmeside per ultimo november 2013.
SAS tager (måske) kampen op med Norwegian
SAS’ største konkurrent Norwegian flyver direkte fra København til Lissabon og håbet for ferierejsende er, at SAS måske vil tage kampen op mod netop det Norskejede flyselskab, Norwegian, og sætte priserne ned. Der er i hvert fald taget skridt til denne proces, i og med SAS har afskaffet Business Class og indført andre billettyper som GO og Plus.
Økonomisk forbedring – SAS er på vej op igen
Forklaringen på tiltaget med sommerruter til feriedestinationer er ifølge SAS, at man har haft succes med at forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten det seneste års tid og derfor, til glæde for kunderne, har valgt at åbne nye og genindføre tidligere sommerruter fra og med sommeren 2014.
I 2012 fortalte SAS ellers, at man ikke havde i sinde, at indføre sommerruter fra Danmark eller Sverige, da omkostningerne til det var for høje.
I Norge har SAS i mange år haft sommerruter med forbindelse til populære feriedestinationer, baseret på kundernes ønsker via SAS’ norske Facebook side. Men nu indføre SAS sommerruter igen i Danmark, både fra København og Jylland.
Din vurdering:
Cristiano Ronaldo er dagens, månedens og formodentligt årets helt i Portugal.
Den stærke angriber sikrede den 19. november med 3 mål mod Sverige i Stockholm en udebanesejr på 2-3 og dermed adgangsbillet for Portugals fodboldlandshold til VM 2014 i Brasilien.
Samlet score i Portugals favør efter de to møder med Sverige blev 4-2.
Frankrig slap med til VM
Frankrig er ligeledes klar til VM efter med en 3-0 sejr på hjemmebane at overkomme nederlaget på 2-0 i Ukraine.
Også Grækenland og Kroatien gik som forventet videre til VM fra playoff kampene med henholdsvis Rumænien og Island.
Stor kamp mellem to af verdens bedste fodboldspillere
Inden Cristinano Ronaldo slukkede Sveriges håb om VM deltagelse havde Sveriges stjerne Zlatan Ibrahimovic i anden halvleg med to hurtige mål gjort den samlede stilling i de to Sverige-Portugal opgør til 2-2 (dog stadig i Portugals favør på udemål).
Få minutter efter havde Cristiano Ronaldo dog igen gang i scoringerne og præsterede med samlet 3 mål et ‘hat-trick’ under højt pres i én af karrierens vigtigste kampe.
VM 2014 deltagere fra Europa – de 13 VM deltagere er klar
Playoff rundens afslutning er VM kvalifikationene i Europa slut.
Følgende 13 lande fra Europa deltager i VM 2014 i Brasilien:
- Portugal
- Grækenland
- Frankrig
- Kroatien
- Italien
- Belgien
- Schweiz
- Tyskland
- Spanien
- Rusland
- Bosnien-Herzegovina
- England
- Holland
VM 2014 slutrunden i Brasilien spilles 12. juni til 13. juli 2014 og varer således 32 dage.
Finalen spilles i Rio de Janeiro den 13. juli 2014.
Din vurdering:
Som en del af aftalen med långivere og for at skaffe penge til en slunken statskasse har Portugal i november 2013 sat landets postvæsen CTT-Correios de Portugal til salg.
Staten sælger dog kun op til 70% af CTT.
Børsnotering af postvæsenet i Portugal
En femtedel af de nye aktier vil blive udbudt via en børsintroduktion (IPO) til offentligheden.
De øvrige 80% sælges til institutionelle investorer, som allerede har haft en lang række møder med statens repræsentanter.
Bud kan indgives indtil 2. december 2013, og handel på Lissabons Euronext børs med CTT starter den 5. december.
Portugals postvæsen har et godt ry for effektivitet og kan sagtens måle sig med mange andre europæiske landes postvæsener.
Som udviklingen går mod mindre brev-veksling og mere elektronisk post, er CTT dog som alle andre traditionelle postvæsener potentielt presset på indtjeningen.
Trend for privatisering af post-service i Europa
CTT er det tredje europæiske postvæsen, som inden for kort tid bliver delvist privatiseret.
Majoriteten i Britiske Royal Mail blev i 2013 solgt til CVC Capital Partners, og det belgiske postvæsen Bpost er i 2013 blevet børsnoteret.
Flere penge i børsintroduktion
Årsagen til at det portugisiske stat vælger en kompliceret børsintroduktion er at det forventes samlet set at give en højere pris for CTT.
Udbudsprisen for en aktie i CTT er mellem 4,10 euro og 5,52 euro.
Din vurdering:
Portugal trak det længste strå i det første opgør med Sverige i VM-kvalifikationens afsluttende playoff runde.
Med et hovedstødsmål af Cristiano Ronaldo 8 minutter før tid er Portugal foran på point før returopgøret i Stockholm den 19. november.
Kampen Portugal-Sverige i Lissabon blev overværet af 61.467 tilskuere; herunder af mange tilrejsende svenskere.
Se også: Optakt til Portugal-Sverige kampene
VM 2014 kval – play-off resultater 15. november
Torsdagens fire VM kval play-off kampe fik følgende resultater:
- Portugal-Sverige 1-0
- Island-Kroatien 0-0 (lidt af en sensation at Island stadig kan indløse VM billet)
- Ukraine-Frankrig 2-0 (Frankrigs deltagelse i VM 2014 ser meget usikker ud)
- Grækenland-Rumænien 3-1
Cristiano Ronaldo tæt på landskamps-målrekord Med Cristiano Ronaldos mål nåede stjernen fra Madeira op på 44 landskampsmål – kun 3 mål fra at tangere Pedro Pauleta’s rekord for målscoringer for det portugisiske landshold på 47 mål.
Cristiano Ronaldo har allerede passeret den nok så kendte fodbold-legende Eusebio, som i sin karriere nåede at score 41 landskampsmål for Portugal.
I denne sammenhæng er berømte Luís Figo allerede kraftigt distanceret af Ronaldo. Figo netttede ‘kun’ 32 gange for Portugal.
Odds for sejr til Portugal i Sverige
I returkampen Sverige-Portugal d. 19. november ser bookmakerne Portugal som svag favorit.
Med odds omkring 1,5 på portugisisk sejr mod odds omkring 1,7 på svensk sejr samt odds på omkring 2 for uafgjort, er Portugal favorit til at gå videre til VM slutrunden 2014 i Brasilien.
Se odds på Sverige-Portugal playoff kampen 19. november på eksempelvis Oddschecker.
Din vurdering:
I aften kl. 19.45, er der kick-off til kampen mellem Portugal og Sverige. Det er første dyst ud af to, og den samlede vinder skal til VM i Brasilien 2014. Returkampen spilles tirsdag i næste uge (19. nov.) i Sverige.
Christiano Ronaldo mod Zlatan Ibrahimovic
Én stjernespiller skal ikke med til VM. Bliver det Ronaldo eller Zlatan der trækker nitten?
De to spillere scorede hattrick for deres respektive klubber sidste weekend, men der er mange andre elementer, der kan gøre disse to kampe ualmindelig spændende. Én spiller kan som bekendt ikke gøre et helt hold alene.
Portugal stjerner mod Sveriges holdånd
Ronaldo spiller på et landshold, der har langt flere fodboldstjerner og individualister, end Sverige har. Udover Ronaldo, stiller Portugal også med spillere som Nani fra Manchester United og den tidligere Porto spiller, nuværende Monaco stjerne João Moutinho.
Sverige kan ikke mønstre mange andre stjerner end Zlatan, men har i stedet et hold, der kan stå sammen og spille defensivt, med øje for, at returkampen skal spilles på det nye stadion i Stockholm, Friends Arena, med plads til 50.000 tilskuere.
Umiddelbart ville en ønskesituation for Portugal være et hurtigt mål og for Sverige ville det være en målmand, der står en brandkamp…Portugal skal i hvert fald åbne op for kampen mod et formentlig defensivt indstillet svensk mandskab, hvis de skal have et par mål med til Sverige.
Portugal er favorit
Ifølge Portugisiske aviser er Portugal favorit til den samlede sejr. De hæfter sig ved, at ’De Udvalgte’ også skal huske at holde nullet, så en 1-0 eller 2-0 sejr, ville være det optimale. Håbet er så, at Ronaldo kan lave det mål i Sverige, der gør det endnu svære for svenskerne at vinde samlet, og dermed sender Portugal til Brasilien næste sommer.
Zlatan mener Sverige har fortjent at gå videre
Til svenske aviser, har Zlatan udtalt, at han mener Sverige har fortjent at gå videre, på baggrund af, at Portugal kun blev nummer to i en gruppe de burde have vundet klart (og dermed være gået direkte videre).
Zlatan husker specielt, at Sverige var i gruppe med blandt andre Tyskland, og spillede 4-4 i en svær udebanekamp, efter at have været nede med 1-4. Han husker så ikke, at Tyskland vandt 5-3 i Sverige i den sidste gruppekamp for nogle uger siden, efter Sverige var foran 2-0…!
Kampstatistik Portugal-Sverige – seneste to opgør målløse
De to landes tre sidste indbyrdes kampe er endt uafgjort. Portugal og Sverige var i samme kvalifikationsgruppe til VM i 2010 og spillede 0-0 i begge kampe. Dengang trak Portugal det længste strå, og kvalificerede sig til VM i Sydafrika. Endestationen i 2010 hed ottendedelsfinalen med et 0-1 nederlag til Spanien, de senere verdensmestre. Sverige kvalificerede sig ikke til denne slutrunde.
- Kampstart: 15. november kl. 19.45
- Spillested: Estádio da Luz, Lissabon
- Kampen vises direkte på RTP1
- Returkamp: 19. november, Stockholm
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »