Den verdensberømte installationskunstner, portugisiske Joana Vasconcelos, kan snart se et af sine værker flyde på Douro-floden.
Krydstogtsarrangørerne Douro Azul køber tidligere byfærge
2013 udgaven af Venedig Biennalen havde den tidligere Lissabon byfærge, nu flydende kunstpavillon kaldet Trafaria Praia, sejlende i seks måneder på Venedigs vande, alt imens kunstudstillingen i Venedig fandt sted.
Joana Vasconcelos havde så stor succes med den udsmykkede båd, at hun blev tilbudt at fremvise den mange andre steder, blandt andet på en sø i Zürich, men udgiften til denne transport var for stor.
I stedet har ejeren af den store kanalsejlads virksomhed i Porto, Douro Azul købt færgen og lægger den dermed til hans flåde af imponerende krydstogtsskibe der sejler på Douro-floden. Når færgen ikke sejler kunst-ture på Douro, skal den fortøjes i Lissabon, nedenfor Joanas eget galleri.
Læs også: Flodcruise Portugal - ture på Dourofloden, Targus (ved Lissabon) og Guadiana-floden i Algarve
Færgen er smukt dekoreret af Joana Vasconcelos
Udvendig er færgen dekoret med klassiske håndmalede keramikfliser i blå og hvid, med et nutidigt motiv af Lissabon set fra vandet uden for byen. Færgens interiør er beklædt med stoffer og hæklede materialer, samt LED belysning, der tilsammen skaber en atmosfære af et eventyrlandskab i blinkende, organiske former.
Læs mere om Joana Vasconcelos
Lysekronen og skoene – tidligere værker af Joana Vasconcelos
Den 43 årige kunstner, der blev født i Paris, men nu er bosiddende med eget galleri i Lissabon, slog sit navn fast på den store kunstscene i 2005 udgaven af Venedig biennalen, med den seks meter høje lysekrone, kreeret af 25.000 tamponer og blev i 2012 den første kvinde og yngste, moderne kunstner der nogensinde fik en udstilling op på det franske Versailles slot. Et andet af hendes storslåede værker er de Marilyn Monroe inspirerede damesko i gigantisk overstørrelse, udelukkende fremstillet af køkkengryder, pander og låg.
Video: se den smukke Trafaria Praia udvendig og indvendig
Din vurdering:
Portugals agentur for udenrigshandel og investeringsfremme (AICEP) kunne torsdag 27. februar 2014 meddele, at væksten i Portugals eksport steg med 5,7 procent i 2013 til 68 mia. euro (ca. 500 mia. kroner) i forhold til året før.
Ifølge de fremlagte tal, udgør handelsvarer 69,9 procent, en vækst på 4,9 procent i forhold til 2012, og tjenesteydelser 30,1 procent af Portugals samlede eksport.
Spanien største aftager indenfor EU – Angola størst udenfor
Spanien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien er de største aftagere af Portugals eksportvarer i landene indenfor EU’s grænser. I resten af verden er primært Angola og USA storaftagere af portugisiske produkter.
Førnævnte lande har procentmæssigt aftaget:
- Spanien – 20 procent
- Frankrig – 12,4 procent
- Tyskland – 11 procent
- UK – 8,3 procent
- Angola – 6,6 procent
- USA – 4,7 procent
Eksportvækst indenfor og udenfor EU
Den samlede eksport til lande indenfor den Europæiske Union steg samlet med 5 procent, mens eksport til lande udenfor EU steg med 7,2 procent og udgør nu 31 procent af Portugals samlede salg til udlandet.
Angola aftager 6,6 procent af Portugals totale eksport og er derfor et af Portugals primære eksportmarkeder udenfor EU.
Læs også: Eksporten af landsbrugsvarer fra Portugal til lande uden for EU stiger
Eksport af fodtøj når ny rekordhøjde – storinvestering i støbeskeen
2013 var et godt år for fodtøjsproducenterne i Portugal. Den samlede eksport af fodtøj steg med 8 procent til mere end 1,7 mia. euro (ca. 12.5 mia. kroner) og set i lyset af, at fodtøjsindustrien er et af Portugals vigtigste eksportområder, er der tale om en klar succes historie.
Eksporten er så vigtig, at Portugals brancheorganisation planlægger at investere 20 mio. euro over de næste to år, alene for at markedsføre den portugisiske skoindustri på handelsmesser verden over, med henblik på at nå en fordobling af det samlede eksporttal i 2025.
Der er mere end 42.000 ansatte i ca. 1700 skovirksomheder i Portugal og omkring 95 procent af produktionen eksportes til en gennemsnitspris på 23,45 euro per par. Dette tal overgås kun af Italien, der ligesom Portugal gennem tiden har været førende skoproducenter i Europa.
Portugal stadig under økonomisk pres
Et anspændt forhold er opstået mellem regeringen og ’Trojkaen’, efter at politikerne har afvist påstande om, at landets eksportvækst kan vise sig ikke at være bæredygtig, i forsøget på at få succes med den 78 mia. euro store tilbagebetalingsplan for hjælpepakken fra 2010, Portugal er underlagt af Europa-kommissionen, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank.
IMF fremhæver fem negative punkter i Portugals handleplan
Selvom Portugals regering for tiden er opmuntret af faldende statslige låneomkostninger, fremhæver flere rapporter fra Den Internationale Valutafond (IMF) store risici i Portugals svære tilpasningsprogram.
1. Lønniveauet i Portugal er stadig for højt. Lønomkostninger er allerede reduceret med 5,3 procent siden 2010, men IMF mener den bør falde yderligere 2-5 procent.
2. Eksportvæksten kan vise sig uholdbar. Selvom Portugal har vendt betalingsbalancen fra minus 12,6 procent i 2008 til et lille overskud i dag, skal konkurrenceevnen stadig forbedres og der er desuden tegn på, at importen er begyndt at stige i takt med et opsving i den indenlandske efterspørgsel.
3. Strukturreformer på blandt andet energi og transportinfrastruktur og andre afgørende områder for at forøge den eksterne konkurrencedygtighed har ikke været skarpe nok.
4. Virksomheder skal have længere tilbagebetalingskredit. Privatlån og kreditlån skal udbydes til langt bedre vilkår, for at sætte gang i det private forbrug og investeringer i den private sektor. Bankernes manglende villighed til længerevarende kredit og lavere renter anses for at være et af de helt sårbare områder for portugisiske låntagere og en mulig kilde til stagnering eller måske tilbagegang for Portugals økonomi.
5. Den portugisiske højesterets mange afvisninger af politiske reformer på arbejdsmarkedet, er med til at give indtryk af manglende kvalitet i de økonomiske ændringer, der forsøges foretaget, samt høj politisk usikkerhed, der kan medvirke til stigende arbejdsløshed. Desuden er Portugal meget modtagelig for pludselige ændringer på obligationsmarkedet.
IMF’s bekymringer bliver afvist af Portugals vicepremierminister Paulo Portas, der ikke ønsker at skære så kraftigt ind til benet og han udtaler ifølge Financial Times: ’vi ønsker ikke en udvikling baseret på lave lønninger. De lønnedskæringer der var nødvendige, har fundet sted’.
Læs også:
Långivere lader Portugal få et ekstra år til at få balance på de offentlige budgetter
EU-IMF: Portugal får måske brug for endnu en hjælpepakke
Din vurdering:
Europe’s Best Big-Time Small Destination 2014
Rejseguiden GlobalGrashopper og Hotel.info var gået sammen om at finde den bedste, lille destination i Europa og stemmefordelingen var næsten lige, men med et lille flertal til fordel for Danmarks ældste by. Men der er bestemt også meget, meget hyggeligt i Óbidos!
Der er meget smukt i Ribe
52 byer var på forhånd udvalgt til at deltage i afstemningen på så forskellige kriterier som pittoresk skønhed, popularitet på sociale medier, hotel anmeldelser og afstand til nærmeste lufthavn.
Ericeira med i opløbet
Kun at par hundrede stemmer afgjorde det til fordel for Ribe og de får dermed æren af at være Europe’s Best Big-Time Small Destination 2014 i kategorien ’Brugernes Favorit Destination’. Det skal også nævnes, at Ericeria blev nummer otte i selvsamme afstemning.
Video: den gamle bydel i Óbidos
Din vurdering:
EM i Frankrig spilles fra 10. juni til 10. juli 2016
Det er 3. gang franskmændene skal være vært for det største sportsarrangement i europæisk regi, men det er første gang at europamesterskaberne i fodbold (EM) har 24 deltagerlande.
Frankrig er som værtsnation kvalificeret til at deltage, mens de resterende 23 deltagere til EURO 2016 skal findes blandt UEFA’s resterende 53 medlemslande, der alle er blevet fordelt i ni kvalifikationsgrupper.
EM kvalifikationen starter 7. september 2014 og slutter 11. oktober 2015.
Tre hold fra Danmarks gruppe kan kvalificere sig til EM i Frankrig 2016
Danmark er kommet i en gruppe med det der, på papiret, kan ligne overkommelige fodboldnationer. Portugal, Serbien, Armenien og Albanien bør ikke kunne ødelægge muligheden for dansk deltagelse ved EURO 2016, da både nummer et, to og måske nummer tre kan kvalificere sig.
Nummer et og to i alle grupper kommer direkte til EM
Det er på forhånd givet, at Frankrig deltager som vært.
Derefter følger de ni gruppevindere og de ni lande der bliver placeret på andenpladsen i grupperne. Ydermere er den bedste treer i de ni puljer også direkte kvalificeret.
Det efterlader de sidste otte nationer der alle er blevet nummer tre i deres respektive grupper. De lande skal spille Play-off over to kampe, om de sidste fire pladser. Der trækkes lod blandt de otte lande efter kvalifikationsturneringen er slut. De fire vindere af Play-off kampene går videre til slutrunden i Frankrig.
De fleste husker måske nok, at det var på denne måde Portugal kom til Brasilien 2014, efter to kampe mod Sverige.
I og med der nu er 53 lande der skal dyste om hele 23 pladser, synes det meget oplagt, at Danmark bør være én af deltagerne. Til sammenligning deltog kun otte lande ved slutrunden i 1992 i Sverige.
Læs også: Lodtrækning resultat EM 2016 grupper: Danmark i gruppe med Portugal, Armenien, Albanien og Serbien (EM gruppe I)
Frankrig spiller venskabskampe mod alle i Danmarks gruppe I
Frankrig skal, som et led i deres forberedelser til EM, spille venskabs/træningskampe mod alle fem lande i gruppe I. Det betyder at alle lande også får lidt kvalificeret træningsmodstand to gange mod Frankrig, udover de vigtige kvalifikationskampe. Kampene mod Frankrig tæller IKKE med i regnskabet.
Danmarks gruppe I består kun af fem lande, modsat de otte andre grupper, der alle er sammensat af seks deltagerlande. Et land skal derfor stå over i Danmarks grupper i hver spillerunde og det giver plads til kampene mod Frankrig.
Nyt TV koncept for fodboldelskere – ‘Week of Football’
UEFA indfører et nyt tv koncept, der kommer til at hedde ’Week of Football’. Hver runde i EURO 2016 kvalifikationsturneringen bliver spillet over seks dage, fra torsdag til tirsdag, med fokus på de store landes kampe som primetime live tv. Nu kan alle fodboldelskere glæde sig til at se en storkamp hver aften og endda to kampe lørdag og søndag.
Champions League meget mere populært end ligegyldige landskampe
Dette koncept er formentligt skabt som en konsekvens af de almindelige fodboldglade tv-seeres nedafgående interesse for landskampsfodbold, til fordel for den noget mere højtprofilerede klubturnering Champions League, der tilfredsstiller ethvert behov for at se fodbold af høj international klasse. Det er en turnering der langt overgår en EM kvalifikation, der ofte har været præget af en del ligegyldige landskampe spillet på samme aften. Det skal der tilsyneladene laves om på nu.
Alle store nationer skal med til EM i Frankrig
UEFA ønsker i det stille, at få alle de såkaldte store nationer med til EM slutrunden i Frankrig 2016, og håber på denne måde, at ingen falder af på vejen i kvalifikationen og det ses da også tydeligt i kvalifikationspuljerne, hvor der ikke rigtig er nogle grupper med to eller tre top nationer samlet. Det skulle gerne åbne op for, at alle klarer sig videre, når nu både nr. to og mere end halvdelen af de hold der bliver nummer tre i deres respektive kvalifikationsgrupper kan gå videre til slutrunden i Frankrig.
Kvalifikationskampene i Gruppe I – Danmark og Portugal
EM kvalifikationskampene i Gruppe I har fordelt sig som beskrevet nedenfor. Bemærk, at kampene mod Frankrig for alle deltagere er en venskabskamp og ikke tæller med i den samlede stilling.
Søndag 7. september 2014
17.00: Danmark-Armenien
19.45: Portugal-Albanien
(19.45: Serbien-Frankrig)
Lørdag 11. oktober 2014
17.00: Armenien-Serbien
19.45: Albanien-Danmark
(19.45: Frankrig-Portugal)
Tirsdag 14. oktober 2014
19.45: Danmark-Portugal
19.45: Serbien-Albanien
(17.00: Armenien-Frankrig)
Fredag 14. november 2014
19.45: Portugal-Armenien
19.45: Serbien-Danmark
(19.45: Frankrig-Albanien)
Søndag 29. marts 2015
17.00: Albanien-Armenien
19.45: Portugal-Serbien
(19.45 Frankrig-Danmark)
Lørdag 13. juni 2015
17.00: Armenien-Portugal
19.45: Danmark-Serbien
(19.45: Albanien-Frankrig)
Fredag 4. september 2015
19.45: Danmark-Albanien
19.45: Serbien-Armenien
(19.45: Portugal-Frankrig)
Mandag 7. september 2015
17.00: Armenien-Danmark
19.45: Albanien-Portugal
(19.45: Frankrig-Serbien)
Torsdag 8. oktober 2015
19.45: Albanien-Serbien
19.45: Portugal-Danmark
(19.45: Frankrig-Armenien)
Søndag 11. oktober 2015
17.00: Armenien-Albanien
17.00: Serbien-Portugal
(19.45: Danmark-Frankrig)
Alle klokkeslæt er portugisisk tid. Plus en time i Danmark.
Din vurdering:
Nye indenrigsruter i Portugal med Ryanair
I forbindelse med Ryanairs nye base og deraf følgende udvidelse af det europæiske rutenet til Lissabon Lufthavn, har Ryanair allerede nu intensiveret konkurrencen på indenrigsflyvninger i Portugal.
Ryanair – Lissabon-Faro
Som noget helt nyt flyver det irske lavprisselskab fra 2. april 2014 på ruten mellem Lissabon og Faro i Algarve. Der er planlagt 10 afgange om ugen mellem Portugals hovedstad og feriedestinationen Faro, med mindst én afgang om dagen med Ryanair.
Læs også: Ryanair åbner ny base i Lissabon Lufthavn
Lissabon-Porto – Ryanair ny rute
Ryanair åbner også ruten mellem Porto og Lissabon med fem afgange om ugen per 2. april. Det drejer sig om morgenafgange fra mandag til fredag. Der er pt ikke planlagt weekendafgange mellem Porto og Lissabon.
Udvidelse af ruten Porto-Faro
Indtil slutningen af marts 2014 flyver Ryanair fem gange om ugen mellem Porto og Faro, men antallet forøges til 13 afgange pr. start april 2014
Læs også: Ryanair flybillet bestilling – meget nemmere at bestille billet hos Ryanair
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »