Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Rejsebranchen udpeger Portugal som oplagt rejsemål 2014

Engelske undersøgelser har påvist, at Portugal er Vesteuropas billigste feriedestination og værd at holde øje med i 2014.

Algarve er billigste ferieløsning i Europa for en hel familie
Tænker man på sommerferie i Portugal, tænker de fleste på Algarve. Regionen i det sydligste Portugal er almindeligt kendt for sol og sommer med de mange strande og golfbaner.

Nu har en undersøgelse i England, foretaget af det Britiske Postvæsen, målt, hvad briterne får for pengene når de rejser, og påvist, at byen Albufeira i Algarve er den billigste løsning for den budget orienterede familie, der gerne vil på ferie under solens varme stråler. Hele 18 procent er priserne raslet ned med, baseret på flybillet priser, leveomkostninger og euroens ydeevne i landet. Til sammenligning er Costa del Sol i Spanien blevet 22 procent dyrere, baseret på selvsamme rejse- og ferieudgifter.

I øvrigt er det dobbelt så dyrt at rejse til Italien, et andet sydeuropæisk land, der sagtens kan sammenlignes med Portugal på alle turist parametre.

Turister elsker det hyggelige og nostalgiske
Undersøgelsen har også fokuseret på, hvad der kunne drive de ferierejsende tilbage til Portugal igen og igen. Det bemærkedes, at i Lissabon, Portugals hovedstad, koster en kop kaffe med et stykke sødt på en lille café kun et par euro, i modsætning til mange andre landes hovedstæder og storbyers serveringssteder, hvor turisterne skal betale langt mere, end hvad der bare kunne være en anelse fair. Lissabons gamle sporvogne er stadig et nostalgisk hit til en meget taknemmelig billetpris og så er der havet og surferne.

Surferens paradis – Ericeira helt i top
Surf entusiaster er svært begejstret for at kunne surfe på de meget høje bølger, der slår ind på Portugals kyster, uden at der skal bekostes en flybillet til de områder, hvor surfing har sit ophav og ligger ualmindeligt langt væk, specielt hvis man kun har en uges ferie til rådighed.

Her er byen Ericeira, 50 km fra Lissabon, utroligt attraktiv og byens surfer område lægger da også vand til mange nationale og internationale mesterskaber hvert år.

Læs også: Ericeira - strande nordvest for Lissabon på Sølvkysten i Portugal

Det er de gode, gamle dyder Portugal er så kendt for, som tiltrækker de mange, mange besøgende år efter år. Og så er det stadig billigt.

Douro-dalen er et must-see
Rejseguiden Fodor’s har sat Vale do Douro regionen på listen over steder man bør se i 2014. Dette er et af de smukkeste vinproducerende områder i verden og beskrevet som en mindre kendt perle og kendt som et fristed for dem der ofte frekventerer regionen. En sejltur på Douro floden med udsigten til vinmarker, der står som terrasser og flankere flodbredden, samt en tur på stranden når man alligevel er i Porto eller omegn, er i meget høj kurs blandt turister der holder ferie eller forlænget weekend her.

Se også: Billige flybilletter med TAP – København-Lissabon februar, marts og april måned 2014

Portugal er rejsemålet i 2014
Portugal ligger på top ti hos mange anerkendte rejseguide skribenter, der alle opfordrer til, at ferien 2014 går til de mange forskellige regioner i Portugal. Ikke mindst til de knap så turistbesøgte områder, hvor man virkelig kan se det oprindelige og rigtige Portugal - til steder hvor historien giver ekko endnu. Og dem er der rigtig mange af.

Din vurdering:



Expedia udsalg i 72 timer - Expedia vinterudsalg på rejser

En af verdens største udbydere af online rejsesalg afholder på udsalg af rejser I 72 timer.

Expedia-kampagnen løber indtil torsdag den 23. januar 2014 og har særligt fokus på salg af billige rejser til USA.

Se aktuelle rejsetilbud fra Expedia under 72 timers udsalget på rejser

Vinterudsalg på rejser booket hos Expedia.dk
Samtidigt med 72-timers udsalget afvikles vinterudsalg på rejser fra Expedia.

Det er muligt at booke billige flybilletter eller kombinere fly og hotel bestilling hos Expedia, hvormed der ofte er penge at spare ved samlet rejsereservation.

Vinterudsalget har fokus på et bredt udvalg af destinationer i hele verden - også rejser til Portugal.

Spar for eksempel 1000 kroner per person ved booking af Heritage Avenida Liberdade i Lissabon.
Pris per person i februar: 4377 kr. (inkl. flyrejse, hotel, skatter og afgifter)

I skrivende stund kan man også spare 1200 kr. per person ved booking af det 5-stjernede Hotel Quinta da Marinha Resort i Cascais. (kun 1 værelse tilbage)
Pris per person i februar: 3903 kr. (inkl. flyrejse, hotel, skatter og afgifter)

Se flere rejsetilbud under Expedias vinterudsalg

Din vurdering:



Ægte Sangria er fra Spanien og Portugal – fastslår EU

Det skal forbydes andre lande end Spanien og Portugal at lukrere på navnet Sangria, når der fremstilles og sælges sød, aromatiseret vin.

Kun Spanien og Portugal må skrive Sangria på flasken
EU kommissionen har besluttet, at det skal være definitivt slut for vinproducenter udenfor den Iberiske Halvø at skrive Sangria på emballagen.

EU mener, at det er vigtigt at få lavet en revision på ”definitionen, beskrivelsen og markedsføringen af aromatiske vine, aromatiserede vin-baserede drikke og aromatiserede cocktails produceret på vin”.

Det skønnes, at EU laver 90 procent af verdens Sangria, men det skal altså nu mærkes om i forhold til oprindelsesland.

EU beskytter lokal produktion
Det springende punkt her er, at det er slut med svensk og tysk fremstillet Sangria, samt at Sangria bliver beskyttet på lige fod med drikke som Vermouth og tysk Glühwein.

En talsperson fra den spanske sammenslutning af vinproducenter er klar i mælet da han beskriver sin holdning til denne handling fra EU’s side: ”Det er vi glade for”, siger han.

Den endelige lov ventes at blive vedtaget i EU, når den er blåstemplet af de enkelte involverede landes regeringer.

Forslag til en hjemmelavet Portugisisk Sangria:

  • 1 appelsin
  • 1 æble (rødt eller grønt)
  • 1 lime
  • Et dusin druer og bær
  • Rørsukker eller brun farin – 3 spsk. med top
  • Et mål Beirão likør
  • Et mål hvid Martini
  • 1 flaske afkølet rødvin
  • 1 dåse citrus/lime sodavand
  • 2 kanelstænger

Skær æblet og appelsinen i mindre stykker. Skær druer og bær i halve, klem limesaften ud og bland det hele med sukker i en kande. Tilsæt kanelstænger og lad det stå og marinere i 1-2 timer.

Tilsæt likør, Martini og sodavand og rør godt rundt. Til sidst tilsættes den kolde rødvin.

Er den færdige Sangria ikke kold nok, tilsættes et par isterninger.

Tip: Brug en god rødvin.

Din vurdering:



Danmarks ambassade i Lissabon undgår lukning – denne gang

I udenrigsministeriet har det længe været kendt at antallet af danske ambassader i Europa skal reduceres.

Ambassader har mistet betydning I Europa
Repræsentanter for de enkelte lande mødes løbende i EU-regi, og de danske ambassadører rundt omkring i EU har derfor ikke længere den samme politiske funktion, som tidligere.

Man kan derfor argumentere for at et billigere konsulat med lokaltansatte medarbejdere – eventuelt i kontorfælleskab med andre EU lande eller nordiske lande - sagtens kan klare at støtte danske turister og rejsende, som på én eller anden måde får brug for hjælp.

Det er desuden begrænset, hvad store danske virksomheder har brug for af hjælp på nærmarkederne, mens de mindre danske virksomheder eller danske start-up entreprenører i europæiske lande aldrig for alvor har været fokus-område for udenrigstjenesten i Danmark.

Lissabon slap med skrækken
I alt lukkes 5 ambassader i Europa. Det drejer sig om danske ambassader i følgende lande:

  • Schweiz
  • Slovenien
  • Cypern
  • Luxembourg
  • Slovakiet

Der planlægges at skulle spares 190 millioner kroner årligt på den danske udenrigstjeneste, som inkluderer overførsel af midler til nye ambassader i Nigeria, Filippinerne, Colombia og Burma (Myanmar).

Danmark har hidtil haft ambassader i alle europæiske lande; dog eksklusiv i miniput-stater.

Besparelser på Danmarks ambassade i Lissabon
Lissabon-ambassaden går dog ikke helt fri af spareøvelsen.

For et par år siden blev handelsafdelingen på Lissabons ambasade i realiteten nedlagt (én fuldtidsansat) og tidligere nedlagde man stillingen som konsul indenfor det kulturelle område.

Den danske ambassade i Lissabon skal endnu engang spænde livremmen ind, og det skal de danske ambassader i Rumænien, Holland, Albanien, Argentina, Malaysia, Vietnam og Marokko også.

Din vurdering:



Bella Feriemesse 2014 - bestil rabatbillet via rabatkode eller download rabatinvitation med 50% rabat på entré til rejsemesse i København

Rejse og feriemessen "Ferie & Fritid i Bella" afholdes i 2014 fra 17. - 19. januar.

Portugals Ambassade vil være repræsenteret på standen Around the World 

Der er også i 2014 forskellige muligheder for at spare penge på adgangsbilletter til Bella Feriemesse 2014 via rabatkode og download af rabatinvitation med 50% rabat.

Det er umiddelbart ikke muligt at opnå helt gratis adgang til rejsemessen i København - med mindre man har modtaget en særlig invitation med gratis adgang via en udstiller med adgang til gratis billetter til feriemessen.

Rabatkode Bella Feriemesse 2014 - download rabatinvitation online

50% rabat på entrebillet - Gælder kun fredag den 17. januar
Alle besøgende kan opnå ca. 50% rabat på billetter til feriemessen - men kun fredag den 17. januar.

Benyt for eksempel Bella rabatkode RAB61919 (fra Topas Travel) eller Bella rabatkode RAB72552 (for Ældresagens medlemmer).

Ved brug af rabatkoder koster adgang til Bella Rejsemesse 2014 blot 45 kr. for adgang fredag den 17. januar.

Hvis man ikke ønsker at forudbetale og benytte rabatkode via online billetsalg på ferieibella.dk, kan man i stedet blot downloade rabatbillet fra Topas Travel, og medbringe den printede invitation til indgangen og her betale 45. kr. i entré ved indgangen til Bella Center.

50% rabat på indgang til feriemesse i København - Gælder alle dage
Som "aftalekunde" kan man via Club Øresundsbroen opnå 50% rabat på adgang til rejsemessen samtlige 3 messedage i Bella Centret. Tilbuddet gælder kun voksenbilletter. Prisen er 45 kr. per rabatbillet.

Særtilbud til besøgende fra Jylland og Fyn
Besøgende på rejsemessen, der ankommer fra Jylland og Fyn kan opnå 20% rabat på entrébillet samt 40% rabat på hjemtursbillet over Storebælt. Medbring blot kvittering fra Storebælts betalingsanlæg eller BroBizz id-kort mærket med V (Vest) ved ankomst til messen. Samlet rabatpris er 216 kr. (Normalpris 330 kr) for en voksen entrebillet til Bella feriemessen og hjemtursbillet til Storebælt. Læs nærmere på Storebaelt.dk.

Normalpris for adgang til feriemessen I Bella Centret er:

  • Voksen: DKK 95,00
  • Barn: DKK 45,00 (4 - 12 år)
  • 2 voksne og 2 børn: DKK 210,00
  • 2 voksne og 1 barn: DKK 200,00

Åbningstider Ferie & Fritid rejsemesse 2014:

  • Fredag kl. 10.00 - 18.00
  • Lørdag kl. 10.00 - 18.00
  • Søndag kl. 10.00 - 17.00.

Læs også: Feriemesse Bella Center 2014.

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »