Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



EasyJet lukker flyrute mellem København og Lissabon – fra april 2014

Med tre ugentlige afgange fra det britiske flyselskab, bliver det et større tab, at easyJet fra april 2014 vælger at stoppe flyruten mellem København og Lissabon permanent.

Efter april 2014 er det Norwegian og TAP, der holder en direkte flyforbindelse vedlige mellem den danske og portugisiske hovedstad.

EasyJet forklarer sig med, at omrokeringer på deres base i Lissabon, har forårsaget en ændring i deres flyrute udbud. I stedet vælger flyselskabet af flyve fra København til Nice i Sydfrankrig. Nærmere bliver det ikke præciseret.

Læs også: SAS åbner ny sommer flyrute fra København til Faro, Portugal – sommeren 2014

Din vurdering:



SAS åbner ny sommer flyrute fra København til Faro, Portugal – sommeren 2014

Fra 2. juli 2014 flyver SAS direkte fra Københavns Lufthavn til Faro på Algarvekysten. Ruten er en del af 12 nye ferieruter, der bliver lanceret sommeren 2014.

SAS åbner sommerrute – Faro – Algarve – Portugal
Det er lang tid siden, at det skandinavisk baserede flyselskab SAS har haft en direkte rute til Portugal. Men fra 2. juli 2014, flyver SAS atter direkte til Portugal, som led i en satsning på at flyve passagerer til feriedestinationer i Europa.

Læs også: EasyJet lukker ruten mellem København og Lissabon

Algarve – Portugals mest populære turistdestination
Algarve ligger i den sydligste del af Portugal. Der bor omkring 450.000 fastboende og hovedbyen er Faro, der også huser områdets lufthavn. Andre byer i regionen er Albufeira og Lagos, og meget populære ferieresort områder tæller også Vilamoura og Sagres.

Områderne ved Algarvekysten, er især kendt for sol, strand og vand, hvilket tiltrækker mange tusinder turister hvert år. Temperaturerne er normalt behagelige 25-30 grader i sommerperioden, men kan også svinge sig op på over 40 grader, hvis Portugal bliver ramt af hedebølge. Om vinteren falder temperaturen ikke til under 10-12 grader i dagstimerne.

Lej feriehus eller ferielejlighed på Algarvekysten, Portugal

Det historiske Algarve
Der er mange andre muligheder i Algarve, skulle man ønske at fortage sig andet end at ligge på standen. Området i Algarve er rig på historie og der er stadig mange tegn på Romernes tidlige tilstedeværelse i det andet århundrede f. kr. Landskaberne og naturen indbyder også til en sightseeing tur, med billedskønne områder som naturlige baggrunde.

Læs også: Algarve er mere end et moderne ferie paradis

Golf ferie i Algarve
Algarve er også en meget populær destination for golfentusiaster, der ønsker at spille på de bedste baner i et behageligt klima.

Læs også: Golfrejser til Portugal

Portugals hovedstad Lissabon ligger kun 275 km nord for Faro, en tur på ca. 2,5 time i bil.

SAS – fra luksus til lavprisselskab
Ifølge ekspertudsagn, ligner det, at SAS prøver at tilpasse sit produkt til lavprismarkedet. Det er ikke mere end et år siden, at SAS var helt ude i torvene, rent økonomisk, og kun blev reddet i sidste øjeblik. Dog forventes det, at selskabet først er ovenpå igen om 3-5 år, når en investering i nye fly er leveret fra Boeing.

Det menes nu, at en fremtidig strategi hos SAS indebære, at flyselskabet vil flyve kunderne til feriedestinationer til en lavere pris. Men den helt eksakte pris for en returbillet til Faro ligger endnu ikke fast. Der er ikke åbnet op for salg af flybilletter til Faro, Algarve, på SAS’ hjemmeside per ultimo november 2013.

SAS tager (måske) kampen op med Norwegian
SAS’ største konkurrent Norwegian flyver direkte fra København til Lissabon og håbet for ferierejsende er, at SAS måske vil tage kampen op mod netop det Norskejede flyselskab, Norwegian, og sætte priserne ned. Der er i hvert fald taget skridt til denne proces, i og med SAS har afskaffet Business Class og indført andre billettyper som GO og Plus.

Økonomisk forbedring – SAS er på vej op igen
Forklaringen på tiltaget med sommerruter til feriedestinationer er ifølge SAS, at man har haft succes med at forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten det seneste års tid og derfor, til glæde for kunderne, har valgt at åbne nye og genindføre tidligere sommerruter fra og med sommeren 2014.

I 2012 fortalte SAS ellers, at man ikke havde i sinde, at indføre sommerruter fra Danmark eller Sverige, da omkostningerne til det var for høje.

I Norge har SAS i mange år haft sommerruter med forbindelse til populære feriedestinationer, baseret på kundernes ønsker via SAS’ norske Facebook side. Men nu indføre SAS sommerruter igen i Danmark, både fra København og Jylland.

Din vurdering:



Portugal VM 2014 klar – sammen med Frankrig, Kroatien og Grækenland

Cristiano Ronaldo er dagens, månedens og formodentligt årets helt i Portugal.

Den stærke angriber sikrede den 19. november med 3 mål mod Sverige i Stockholm en udebanesejr på 2-3 og dermed adgangsbillet for Portugals fodboldlandshold til VM 2014 i Brasilien.

Samlet score i Portugals favør efter de to møder med Sverige blev 4-2.

Frankrig slap med til VM 
Frankrig er ligeledes klar til VM efter med en 3-0 sejr på hjemmebane at overkomme nederlaget på 2-0 i Ukraine.

Også Grækenland og Kroatien gik som forventet videre til VM fra playoff kampene med henholdsvis Rumænien og Island.

Stor kamp mellem to af verdens bedste fodboldspillere 
Inden Cristinano Ronaldo slukkede Sveriges håb om VM deltagelse havde Sveriges stjerne Zlatan Ibrahimovic i anden halvleg med to hurtige mål gjort den samlede stilling i de to Sverige-Portugal opgør til 2-2 (dog stadig i Portugals favør på udemål).

Få minutter efter havde Cristiano Ronaldo dog igen gang i scoringerne og præsterede med samlet 3 mål et ‘hat-trick’ under højt pres i én af karrierens vigtigste kampe.

VM 2014 deltagere fra Europa – de 13 VM deltagere er klar
Playoff rundens afslutning er VM kvalifikationene i Europa slut.

Følgende 13 lande fra Europa deltager i VM 2014 i Brasilien:

  • Portugal
  • Grækenland
  • Frankrig
  • Kroatien
  • Italien
  • Belgien
  • Schweiz
  • Tyskland
  • Spanien
  • Rusland
  • Bosnien-Herzegovina
  • England
  • Holland

VM 2014 slutrunden i Brasilien spilles 12. juni til 13. juli 2014 og varer således 32 dage.

Finalen spilles i Rio de Janeiro den 13. juli 2014.

Din vurdering:



Portugals postvæsen til salg – CTT Correios de Portugal skal privatiseres

Som en del af aftalen med långivere og for at skaffe penge til en slunken statskasse har Portugal i november 2013 sat landets postvæsen CTT-Correios de Portugal til salg.

Staten sælger dog kun op til 70% af CTT.

Børsnotering af postvæsenet i Portugal
En femtedel af de nye aktier vil blive udbudt via en børsintroduktion (IPO) til offentligheden.

De øvrige 80% sælges til institutionelle investorer, som allerede har haft en lang række møder med statens repræsentanter.

Bud kan indgives indtil 2. december 2013, og handel på Lissabons Euronext børs med CTT starter den 5. december.

Portugals postvæsen har et godt ry for effektivitet og kan sagtens måle sig med mange andre europæiske landes postvæsener.

Som udviklingen går mod mindre brev-veksling og mere elektronisk post, er CTT dog som alle andre traditionelle postvæsener potentielt presset på indtjeningen.

Trend for privatisering af post-service i Europa
CTT er det tredje europæiske postvæsen, som inden for kort tid bliver delvist privatiseret.

Majoriteten i Britiske Royal Mail blev i 2013 solgt til CVC Capital Partners, og det belgiske postvæsen Bpost er i 2013 blevet børsnoteret.

Flere penge i børsintroduktion
Årsagen til at det portugisiske stat vælger en kompliceret børsintroduktion er at det forventes samlet set at give en højere pris for CTT.

Udbudsprisen for en aktie i CTT er mellem 4,10 euro og 5,52 euro.

Din vurdering:



Portugal-Sverige 1-0 samt resultater af andre play-off kampe 15. november 2013

Portugal trak det længste strå i det første opgør med Sverige i VM-kvalifikationens afsluttende playoff runde.

Med et hovedstødsmål af Cristiano Ronaldo 8 minutter før tid er Portugal foran på point før returopgøret i Stockholm den 19. november.

Kampen Portugal-Sverige i Lissabon blev overværet af  61.467 tilskuere; herunder af mange tilrejsende svenskere.

Se også: Optakt til Portugal-Sverige kampene

VM 2014 kval – play-off resultater 15. november
Torsdagens fire VM kval play-off kampe fik følgende resultater:

- Portugal-Sverige 1-0
- Island-Kroatien 0-0 (lidt af en sensation at Island stadig kan indløse VM billet)
- Ukraine-Frankrig 2-0 (Frankrigs deltagelse i VM 2014 ser meget usikker ud)
- Grækenland-Rumænien 3-1

Cristiano Ronaldo tæt på landskamps-målrekord
Med Cristiano Ronaldos mål nåede stjernen fra Madeira op på 44 landskampsmål – kun 3 mål fra at tangere Pedro Pauleta’s rekord for målscoringer for det portugisiske landshold på 47 mål.

Cristiano Ronaldo har allerede passeret den nok så kendte fodbold-legende Eusebio, som i sin karriere nåede at score 41 landskampsmål for Portugal.

I denne sammenhæng er berømte Luís Figo allerede kraftigt distanceret af Ronaldo. Figo netttede ‘kun’ 32 gange for Portugal.

Odds for sejr til Portugal i Sverige
I returkampen Sverige-Portugal d. 19. november ser bookmakerne Portugal som svag favorit. 

Med odds omkring 1,5 på portugisisk sejr mod odds omkring 1,7 på svensk sejr samt odds på omkring 2 for uafgjort, er Portugal favorit til at gå videre til VM slutrunden 2014 i Brasilien.

Se odds på Sverige-Portugal playoff kampen 19. november på eksempelvis Oddschecker

Din vurdering:



Flere Indlæg « Forrige side - Næste side »