Azorerne rejse med dansk rejseleder - oplev den grønne ø São Miguel
DENNE REJSE UDBYDES IKKE PT. VIA PORTUGALNYT. Naturoplevelser på São Miguel på Azorerne Via Portugalnyt kan du bestille denne særlige læserrejse, hvor du vil opleve den grønne ø São Miguel på Azorerne. São Miguel har ry for at være én af de smukkeste øer på Azorerne.
Læserrejsen er sammensat af Kulturrejser Europa, og kan bookes via Portugalnyt med læserrabat. Se rejsedatoer og priser i faktaboksen nederst på siden.
Hvordan bookes rejsen til Azorerne? Send os en email på rejse@portugalnyt.dk eller udfyld kuponen nederst på siden.
Beskrivelse af rejsen til Azorerne På denne rejse til Azorerne med dansk rejseleder udforskes øen São Miguel.
São Miguel er den største og blandt de mest frugtbare af de 9 øer i øgruppen Azoerne. São Miguel kaldes ofte for 'den grønne ø', idet plantevæksten hele året er særdeles kraftig.
Azorerne har i alt omkring en kvart million indbyggere, hvoraf omkring 140.000 bor på hovedøen São Miguel.
Temperaturerne på Azorerne er meget konstante omkring 18-22 grader om dagen - en anelse koldere om foråret og af og til lidt varmere om sommeren. Selv om vinteren er der sjældent under 13-16 grader.
Til gengæld kan det regne en del om vinteren. Forår, sommer eller efterår er derfor de bedste tidspunkter at rejse til Asorerne.
Se også Azorerne klima-tabel.
Rejsen til Azorerne er i høj grad en rejse for naturelskere. Landskabet er overordentligt smukt på Azorerne. De mange farver og udvalget af blomster på São Miguel gør øen til en perfekt turistdestination.
Azorerne har på grund af sin beliggenhed i Atlanten gode forhold for såkaldte mikro-klimaer. Plante- og dyrelivet er derfor særdeles varieret.
Der er rig mulighed på denne rejse til Azorerne for at slappe af og eventuelt på egen hånd udforske de lokale områder.
Rejseplan - Azorerne
Azorerne rejse dag 1 - Ankomst til Azorerne Turen med fly til Ponta Delgada lufthavn på Azorerne fra Københavns lufthavn tager omkring 5 timer.
Efter ankomsten til São Miguel indlogeres gæsterne på Hotel Bahia Palace ved Praia de Baia d’Alto på øens sydlige kyst omkring 20 kilometer fra lufthavnen.
Det 4-stjernede hotel Bahia Palace ligger idyllisk med udsigt over havet og omgivet af grønne bakker. Nærmeste by er Vila Franca do Campo omkring 3 kilometer fra hotellet.
Der forefindes swimming pool, helseklub, spa, sauna m.m. på hotellet.
Azorerne rejse dag 2 - Furnas og Furnas-dalen Én af de helt store seværdigheder på Azorerne er Furnas området, som også har givet navn til en lille by.
Vulkanen ved Furnas er ikke længere aktiv, men det er de varme termiske kilder - op mod 30 i alt, hvoraf nogen er mere aktive end andre. Af og til springer vand og damp op som geysere i Furnas.
Azorerne ligger på et geologisk interessant område, hvor jordens kontinental-plader mødes. Derfor er der, som visse steder på Island, populært sagt ikke så langt til 'jordens indre' på Azorerne. Det giver helt specielle forhold i Furnas - af og til med nærmest kogende små kilder.
Samtidig gør den gamle lava fra den nu udslukte vulkan Furnas området særdeles frugtbart. I et af vulkanens kratere er der desuden en sø.
Inden Furnas gøres holdt i Santa Iria Belvedere, hvorfra man se til São Miguel øens nordligste del. Der stoppes også ved Gorreana tefabrikken.
Efter at have studeret Furnas og de varme kilder, er det tid til at smage områdets kulinariske specialitet. De lokale varmer (koger) retten 'Cozido das Furnas' (kød og grønsager) i jorden uden brug af ild eller elektricitet.
Efter frokosten i Furnas går turen til den botaniske have Terra Nostra i nærheden, hvor blomsterne specielt i foråret står i fuldt flor. Se også flora og fauna på São Miguel.
På vej hjem til hotellet kører bussen langs Furnas søen via byen Villa Franca. Der er midddag på Hotel Bahia Palace om aftenen.
Se video 1 om Furnas til højre.
Azorerne rejse dag 3 - til egen disposition Rejsens tredje dag er til fri disposition.
Hotel Bahia Palace har fine faciliteter, ligger meget tæt på havet (se billede) og der er mulighed for dejlige gåture i området.
Azorerne rejse dag 4 - Nordeste området Efter at have spist morgenmad og checket ud fra hotellet, begynder dagen med besøg i den historiske by Povoacão på den østlige del af São Miguel.
Målet for dagen er Nordeste området, som er den nord-østligeste del af São Miguel. Nordeste er også det højst-liggende område på Azorerne med en flora og en natur, som næppe findes magen til i hele Europa.
I Nordeste ligger øen São Miguels højeste punkt Pico da Vara 1103 meter over havoverfladen. Nordeste by ligger dog væsentligt lavere ud mod havet.
Efter besøg ved udsigtspunktet Ribeira dos Caldeirões, fortsættes til Nordeste by, hvor der er frokost på gæstgivergården Estalagem dos Clérigos.
Der fortsættes efter frokost til det idylliske udsigtspunkt Ponta do Sossego (sossego betyder fredfyldt eller stilhed på portugisisk).
Se video 2 om Ponta do Sossego til højre.
Herefter fortsætter rejsen til São Miguel øens vestlige del, hvor gæsterne indlogeres på det 4-stjernede Hotel The Lince i byen Ponta Delgada.
Azorerne rejse dag 5 - Ponta Delgada Den 5. dag på rejsen til Azorerne er til fri disposition i byen Ponte Delgada.
Har man lyst til blot at slappe af, har hotellet gode faciliteter med blandt andet udendør swimming pool, sauna og jacuzzi.
Ponta Delgada er Azorernes største by med små 50.000 indbyggere. Det administrative hovedsæde for hele øgruppen Azorerne er en hyggelig by at besøge. Brostenene med de typisk portugisiske mønstre findes i en stor del af midtbyen i Ponta Delgada..
Azorerne er fortsat et af de billigste områder i Europa med et lavere prisniveau på mange ting i forhold til Lissabon/Portugal (som allerede er meget billigt at besøge efter danske forhold).
Ét af de absolut unikke oplevelser på Azoreren er hval- og delfinsafari. Afhængig af årstid kan man være heldig at se de store prægtige dyr på relativt korte ture fra kysten (der er dog størst chance fra Pico og Faial øerne). Der arrangeres også hval-safari fra Ponta Delgada.
Om aftenen er der middag på Hotel The Lince.
Se video 3 om Ponta Delgada til højre.
Azorerne rejse dag 6 - Sete Cidades og ananasproduktion Den vestligste del af São Miguel domineres af det vulkanske område 'Sete Cidades', som betyder 7 byer på portugisisk.
Naturområdet Sete Cidades dækker 5 gange 1-2 kilometer og anses for at være blandt de smukkeste seværdigheder på Azorerne.
Her findes man blandt andet den blå sø Lagoa Azul, som får sin dybblå farve fra himlen. Ved siden af Lagoa Azul kan man nyde synet af Lagoa Verde - den grønne sø, som afspejler Azorernes frodige bevoksninger.
Legenden siger at der ligger en ulykkelig kærlighedshistorie bag de kraftige farveindtryk, og at de grønne og blå 'øjne' dvs. søer symboliserer de elskendes tårer.
Ingen rejser til Azorerne uden at betages af Cete Cidades områdets skønhed. Udsigtspunktet over Lagoa Azul og Lagoa Verde søerne kaldes også Vista do Rei - eller på dansk: 'Kongens udsigt'.
Se video 4 om Cete Cidades til højre.
Efter besøg i Cete Cidades naturparken spises der frokost i landsbyen og fiskerlejet Bretanha på nordkysten.
Om eftermiddagen besøges en lokal ananas-plantage, før der returneres til hotellet. Der bliver også lejlighed til at smage den specielle ananas-likør fra Azorerne.
Azorerne rejse dag 7 - Lagoa do Fogo Dagen begynder med en tur til Ribeira Grande på Nordkysten af det centrale São Miguel omkring 15 kilometer fra hotellet.
I Ribeira Grande besøges den måske mest berømte kirke på Azorerne ved navn Nossa Senhora da Estrela. Azorerne er som det øvrige Portugal et katolsk land, Der er dog ikke længere så strenge religiøse leveregler, selv om portugiserne stadig holder fast ved mange af de gamle traditioner. Efter kirke-besøget er der besøg og smagsprøver på likør-fabrikken Eduardo Ferreiras.
Herefter går turen til dagens hovedattraktion Lagoa de Fogo - eller på dansk 'ild-søen'. Her findes også varme kilder på vulkanens nordvestlige del.
Lagoa de Fogo søen ligger i den udslukte vulkan også kendt som Água de Pau, hvis sidste kendte udbrud var i år 1564. Lagoa de Fogo er den højstliggende sø på São Miguel, og har det mest dramatiske landskab af de store søer på São Miguel.
Vulkanen når på sit højeste punkt 947 meter over havoverfalden. Naturparken omkring vulkanen kaldes også ofte blot for Fogo.
Se mere om alle São Miguel øens natur-seværdigheder.
På vej tilbage til hotellet besøges ét af Azorernes mange keramik-værksteder.
Azorerne rejse dag 8 - hjemrejse Rejsen til Azorerne er ved sin slutning. Efter udcheckning fra hotellet returneres til lufthavnen ved Ponta Delgada og flyet til København.
Mange rejser til Azorerne igen og igen efter at have oplevet den storslåede natur, det overvældende blomsterflor og det meget milde klima.
Fakta om rejsen
Pris for Azorerne læserrejse Fra 8.595 kr. per person (ved 2 personer) Prisen afhænger af rejseperiode - se herunder.
Rejseperiode - afgange fra København: Ingen afgange pt.
Ovenstående priser inkluderer 100 kr. læser-rabat per person ved booking af Azorerne-rejser via Portugalnyt.
Tillæg pr. person: Administrationsgebyr: 75 kr. (obligatorisk) Enkeltværelsestillæg: 1.890 kr. (valgfri) Sygeafbestillingsforsikring: 527 kr. (valgfri)
Inkluderet i prisen:
- Direkte fly København - Pt. Delgada t/r inkl. alle afgifter
- Servering af mad og drikke ombord på flyet
- Dansk rejseleder
- 3 nætter. på Hotel Bahia Palace 4* i Àgua d’Alto
- 4 nætter. på Hotel The Lince 4* i Pt. Delgada
- 7 x morgenmad, 3 x frokost inkl. drikkevarer, 4 x middag
- Transporter ifl. program
- Udflugter og entréer ifl. program
- Likørsmagning på Eduardo Ferreira’s Likørfabrik
Følgende er IKKE inkluderet i prisen:
- Enkeltværelsestillæg
- Entréer på udflugter
- Forsikringer og gebyrer
Læserrejsens hoteller på Azorerne: Denne rejse til São Miguel inkluderer overnatninger på to moderne og velbeliggende 4-stjernede hoteller i henholdsvis Vila Franca do Campo og Ponta Delgada.
Hotel Bahia Palace i Vila Franca do Campo Moderne hotel beliggende ved Azorernes bedste strand, Baia d'Alto. Fra hotellet er der flot udsigt til Atlanterhavet samt omkringliggende grønne bakker. Hotel Bahia Palaca byder bl.a. på flotte haver, swimming pool, fitness- og helsecenter, læse- og spillerum samt naturligvis gode restauranter og barer,
Hotel Bahia Palace Praia de Baía D'Alto 9680 Vila Franca do Campo São Miguel - Açores
Hotel The Lince i Ponta Delgada Dette nyligt renoverede hotel ligger i centrum af Ponta Delgada, som er Azorernes største by. Hotellet har bl.a. swimming pool, sauna, jacuzzi, spa og fitness-center.
The Lince Azores Avenida Dom Joao III, 29 9500-310 Ponta Delgada Azores - Portugal
Teknisk Arrangør: Kulturrejser Europa, som er medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1920).
Kontakt: rejse@portugalnyt.dk | |