Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
Log på Portugalnyt




São Miguel's flora og fauna

São Miguel på Azorerne er berømt for sin fantastiske flora og fauna.

Øen er et obligatorisk stop for mange trækfugle fra Amerika og Europa. Omkring 200 fuglearter kan ses på São Miguel I løbet af året.

Se også: Seværdigheder på Sao Miguel

Se også: Læserrejse - den grønne ø

Sjældne fugle på São Miguel
Én af de virkelig sjældne fugle, som kun findes på São Miguel er priôlo fuglen. Den er i familie med den danske dompap og var oprindeligt anset for udryddet, men blev genfundet på São Miguel.

Priôlo'en lever i Serra da Tronqueira bjergene, som er et særdeles godt sted at observere fugle, og desuden på Pico da Vara, som er São Miguel øens højeste punkt og ligger 1103 meter over havets overflade.

Andre sjældne fuglearter omfatter 'Milhafre' ørnen (som er afbilledet på Azorernes flag) og ‘cagarro', som er en kanarielignende finke. Man findes desuden musvåge, klippedue, picazurodue, fjordterne, rosenterne, solsort, skråpe, rødhals og mange flere.

Dyreliv og lystfiskeri på São Miguel
Udover de mange fuglearter er der et varieret dyreliv på Azorerne. På São Miguel finder man blandt andet ilder (ferret), pindsvin, vilde kaniner, frøer, tudser og firben. De små padder elsker den høje luftfugtighed. Til gengæld er der ingen slanger eller andre giftige dyr. Der afholdes ofte kaninjagt på São Miguel.

I søerne og øerne finder man masser af forskellige fiskearter som for eksempel tværstribet knurhane, karusse, karpe, aborre, sandart, gedde og forskellige ørred arter herunder regnbueørred. Det er ikke svært at få fiskekort hos naturforvaltningen på São Miguel øen i hovedbyen Ponte Delgada. Kontoret hedder
Direccau Regional dos Recursos Florestais. Jagttilladelse til kaninjagt kan også fås efter nærmere regler.

På Azorerne er den sortbrogede ko nærmest et nationalt kendetegn. Den er dog indført til Azorerne som husdyr, men bruges nu i kampagner for at få flere turister til øerne. Se også artikel om besøg af sortbrogede køer i Lissabon.

Træer og buske på São Miguel
På grund af Azorernes klima med den megen nedbør og store luftfugtighed er vegetationen på øen stor og varieret.

Ikke alle planterne på São Miguel kommer oprindeligt fra Azorerne. Der findes blandt andet japansk cedertræ, som blev indført med skovdrift for øje. Japansk cedertræ er meget hårdt og bruges bl.a. til kalligrafi (skønskrift).

Det anden meget udbredte træart på São Muguel er Acacietræet.

Af andre plantearter på São Miguel kan nævnes skotsk lyng, advocado-træ, kvalkved, 'pau branco', morelkirsebær, tyttebær, vortemælkshør, dafne, 'tamujo'.

Specielt laurbær og enebærbuske findes der et stort udvalg af og mange findes kun på São Miguel, som også kaldes 'den grønne ø'. Der er efter sigende 56 endemiske (unikke for São Miguel) plantearter på São Miguel, som ikke findes andre steder i verden.

Man har også introduceret ingefær planten på Azorerne fra det østlige Indien, og den breder sig desværre så meget at den truer andre og sjældnere planter.

Hortensiaen kommer i øvrigt oprindeligt fra Japan, men er nu den mest almindelige blomst på Azorerne og betragtes som øernes 'nationalblomst'.

Gigantisk botanisk blomster-have på São Miguel
São Miguel er på mange måder en gigantisk botanisk have.

Én af de mest almindelige blomster på Azorerne er Hydrangea eller på dansk hortensia. Hortensiaen kræver rigtig meget vand og klimaet på Azorerne er perfekt i den henseende.

Hvad blomstrer om sommeren
Hydrangea (hortensia), Agapanthus, Indian Shot, Ginger Lily, Torch Lily, Large Flowered Magnolia, New Zealand Christmas Tree, Oleander, Cape Marigold, Strawberry Guava, Scarlet Sage, Montebretia, Weigelia, Flame tree, New Holland Daisy med flere.

Hvad blomstrer om foråret
Azaleas, Kaffir Lily, Purple Passion flower, Plane tree, King Proteia, tree Rhododendrom, Garden Nasturtium, Bugle Lily, Wistaria, Chrysanthemum, Hottentot, Giant White Lily med flere.

Hvad blomstrer om efteråret
Belladona Lily, Pampas Grass, Sharons Rose, Morning Glory, Guernsey Lily, Firethorn, Black Berry or Giant Bramble, Cassia, Giant Reed, Agave, Sweet Chestnut tree, Figen træ med flere.

Hvad blomstrer om vinteren
Camelia, Sword Aloe, Blue Gum tree eller Eucalipthus, Poinsettia, Colt´s Foot, Winter Magnolia, Bermuda Butter Cup, Red Flowering Sorrel, Gorse, Adam´s Needle, Japan Plum, Calla Lily, Sweet Orange tree med flere.

Hvad blomstrer altid
Som følge af den meget konstante temperatur og små udsving mellem sommer og vinter findes der mange planter og blomster som står flot hele året. De inkluderer: Begonia, Bougainvillea, Hibiscus, Morning Glory, Dwarf Banana og mange flere.

Fra turistsynspunkt er blomsterne og synsindtrykkene dog flottest i forårs- og sommermånederne.

Azores Taxi Tours
Vi har samlet mange af oplysningerne i denne sektion med hjælp fra Gary Travassos på São Miguel øen, som også venligst har stillet billeder til rådighed.

Gary driver Azores Taxi Tours. Skal man på ferie på São Miguel øen på Azorerne og ikke ønsker at køre i bil selv, kan man hyre Gary og hans Mercedes.

Billeje er smådyrt på Azorerne med omkring 400 kroner per dag, så man kan faktisk komme en del rundt med chauffør for de samme penge eller mindre. Man kan her se Gary's standardpriser på ture på São Miguel.

Samtidig kan det være lidt problematisk at finde parkering i Ponte Delgada. Hvis man lejer bil på São Miguel og skal bo i Ponte Delgada, er det derfor en god ide at checke med hotellet at der er en parkeringsplads til rådighed.

Se også: Seværdigheder på Sao Miguel.

Blomster på São Miguel, Azorerne - Fotos: Gary Travassos