Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
Log på Portugalnyt




Ericeira - strande nordvest for Lissabon på Sølvkysten i Portugal

Langs med Portugals vestkyst, 50 km fra Lissabon, ligger Ericeira, med en fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

Byen har omkring 10.200 indbyggere, der stiger til 30.000 i juli og august måned, og er både en smuk, lille fiskerby, samt feriedestination for mange lokale og udenlandske turister.

Ferielejligheder Ericeira
Ericeira området er generelt billigere at leje feriebolig i end Cascias, Estoril og de øvrige populære byer på Lissabonkysten.

Til gengæld kan det blæse lidt mere i Ericeira, som ligger direkte ud til Atlanten.

Se også: Ericeira ferielejlighed (billig) til 2 pers.

Ericeira er et paradis for amatør surfere og der er 40 strande fordelt på 8 km kystlinje, med gode betingelser for udøvelsen af denne meget populære sportsgren i Portugal.

Se også Ericeira - strande ved Sølvkysten

Byer omkring Ericeira
Mange vælger at besøge den nærliggende by Mafra, der ligger omkring 10 km fra Ericeira. Her kan man opleve det storslåede, kongelige kloster-palads, bygget i det 18. århundrede.

Kun 24 km fra Ericeira ligger Sintra. Efter det store jordskælv i 1755, byggede adelen mange slotte her og ikke mindst det store Nationale Palads.

Er der tid til andre oplevelser bør man ikke snyde sig selv for disse hyggelige byer: Malveira, Cascais, Estoril og Santa Cruz.

Gamle traditioner i Ericeira
I 1547 tillod man fiskerne at sælge fisk efter øjemål og ikke efter vægt. Denne praksis blev først stoppet for omkring 30 år siden.

Byen ændrede karakter, da man i forbindelse med udvidelsen af vejnettet fra Lissabon startende i 1950’erne, oplevede en større udvandring af sommersol søgende indbyggere, der derfor slog sig ned her. Dermed blev Ericeira, fra at være afhængig af fiskeri, omdannet til en turistby og i stedet er indtægter fra turismen blevet fundamentalt for livet og økonomien i byen.

Klassisk musik er også en gammel tradition i byen. Siden 1849 har der eksisteret et symfoniorkester, kendt som Filarmónica Cultural Ericeira, der med succes følger i det historiske fodspor.

Hvert år den 16. august afholder der ’fisker festival’ med et stearinlys optog mod havnen. Her velsigner man fiskernes både.

Hoteller i Ericeira
Der findes både hoteller for de kræsne, der ligger lige udenfor Ericeira, og der er overnatningsmuligheder for surfere, der bare ønsker et værelse med køjesenge på et beach & Surf hostel.

Det er billigst at bo på hotel udenfor højsæsonen, men man skal naturligvis tage højde for, at Atlanterhavet ikke er så varmt udenfor sommerperioden, så man bør tage med i overvejelserne, om der skal være swimmingpool på hotellet:

Blandt hotellerne finder man:

Hotel Vila Gale - Lækkert hotel med swimmingpool og fantastisk udsigt

Beachtour Ericeria - Billigt hotel ved Ericeira

Restauranter - spis godt i Ericeira
Fisk er godt og fisk er sundt. I Ericeira er der mere end 50 restauranter og alle har fisk på menukortet. Er man til rigtig god og grillet fisk, i en ikke alt for højttravende atmosfære, er Restaurant Mar d’Areia på Rua Fonte do Cabo eller Restaurant O Conico stederne man bør frekventere.

Læs mere om billige spisesteder i Ericeira

Om aftenen er der livlig aktivitet på pladsen Praca da República, når byens caféer og barer holder åbent til langt ud på natten.

Ericeiras indre skønhed
Lokal befolkningens gæstfrihed, kombineret med ”den gamle bydel”, med de snævre, brostensbelagte gader, de karakteristiske husbyggerier, de enkeltstående monumenter og fornemmelsen af hav, fiskeri og det lokale køkken gør, at det Ericeira virker meget indbydende og tiltrækkende på turister.

Surf guide Ericeira
Ericeira er et stort surf paradis og mange valfarter til området for benytte sig af de optimale betingelser der findes her.

Se kort over surferstrande ved Ericeira

Området hører med under World Surfing Reserves (WSR) oprettet af organisationen Save the Waves. De skabte i 2009 et koncept med det formål, at identificere, klassificere og stadfæste internationale bølger, surf zoner og omkringliggende miljøer, til bevarelse og beskyttelse af kystområder på verdensplan. I 2011 udvalgte WSR Ericeira, sammen med Malibu og Santa Cruz i Californien, USA og Manly-Freshwater i Australien.

Læs mere om World Surfing Reserves (WSR)

Surfingskoler
Langs med strandene findes masser af skoler der underviser i surfing og surfingteknikker. Det anbefales at man tilmelder sig et kursus, hvis man aldrig har prøvet at surfe før. Skolerne lejer også surfing udstyr ud.

Temperaturer og bølgehøjder ved Ericeira kysten, Portugal
Følelsen af behagelig solvarme i Ericeira starter i april måned, hvor temperaturmåleren svinger sig op omkring 25 grader. Hen over sommeren ligger gennemsnitstemperaturerne på 28-30 grader og den lune luft fortsætter helt hen til medio november.

I vinterperioden fra slut november til marts svinger temperaturerne fra 14 til 18 grader, men det er til gengæld i denne periode man som surfer, virkelig kan blive udfordret. Her har bølgerne en gennemsnitshøjde på 3 meter, så det er bestemt ikke for sjov, at vinterperioden ikke anbefales nybegyndere at lære at surfe.

Vandtemperaturen i januar måned er 12 grader og i højsommeren på 26 grader.

Se kort over årlige gennemsnitstemperaturer for luften og havet, samt bølgehøjder.

Surf turneringer
Stranden ved Ribeira d’ilhas, omkring 2 km nord for Ericeira, er jævnlig vært for en del af ASP World Tour Surf mesterskaberne. Forholdene på netop denne strand anses for at være de bedste i Europa.

Billede Ericeira
Billede Ericeira by i aftenbelysning. Foto: Portugalnyt

Ericeira billeder - Portugals sølvkyst


Video: Ericeira i Portugal - Hotel Vila Gale


Video: Ericeira - World Surfing Reserve



Kort over Ericeira i Portugal