Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Ferielejlighed med fantastisk udsigt

Ferieudlejning i det historiske Lissabon
I Lissabon udlejes en velbeliggende ferielejlighed med plads til op til 6 gæster.

Den store ferielejlighed ligger i en nyrenoveret bygning i Lissabon kvarteret Graça midt i den historiske del af Lissabon.

Lissabon bygget på 7 høje
Lissabon er kendt for sin enestående og betagende blanding af gammelt og nyt.

Fra ferielejligheden i Lissabons højst beliggende bydel Graça er det muligt at se over til middelalder-slottet São Jorge, som er opført på én anden af Lissabons 7 høje.

Der er også udsigt til det moderne Lissabon og floden Tejo, som løber gennem Portugals hovedstad.

Med sporvogn i Lissabon
Den charmerende og moderne indrettede ferielejlighed ligger i gå-afstand fra de fleste af de historiske seværdigheder i Lissabon, men vil man hellere transporteres, er sporvogn linje 28 lige uden for døren. 

Indretning af ferielejlighed
Lejligheden ligger på 3. sal og er renoveret i 2008 med henblik på ferieudlejning. Den fremstår i en stand, som ligger over, hvad man normalt finder i ferielejligheder i Lissabon.

Der er 3 soveværelser med plads til 6 personer, to badeværelser, stor dagligstue og fuldt udstyret separat køkken. Dagligstuen har kabel-TV, DVD, stereo, gratis trådløst internet m.m. Der er karbad med jacuzzi i det ene badeværelse. Der er desuden balkon og elevator i bygningen.

Linned og håndklæder forefindes, og man kan desuden leje garage mod et lille tillæg.

Roligt kvartér med formidabel udsigt
For enden af den rolige ensrettede gade, hvor ferielejligheden ligger, finder man Lissabons bedste udsigtspunkt Senhora do Monte.

Der er et par minutters gang til nærmeste forretninger, restauranter og stoppested for bus og sporvogn.

Ferieudlejning i Lissabon
Vi forventer at der bliver rift om denne store lejlighed i Lissabon. Er man en stor familie, er det en god idé at booke i god tid.

Ferielejligheden i Graça i det historiske Lissabon udlejes for minimum 3-7 dage af gangen.

Bemærk at denne ferielejlighed (nr. 306) ligger i samme kompleks som ferielejlighed nr. 305

Fakta om ferielejlighed i Lissabon
Detaljer
Beboelse: 90 m²
Stue: 1
Soveværelser: 3
Badeværelser: 2
Balkon: Ja
Sal: 3
Elevator: Ja
Parkering: Ja

Lejlighed indeholder: Strygefaciliteter, microovn, ovn, kogeplader, kaffemaskine, toaster, DVD/video, sat-TV, trådløst internet, Jacuzzi m.m.

Afstande:
Lufthavn: 12 km
Togstation: 1 km
Sporvogn 28: 70 meter
Restauranter: 50 meter

Kæledyr:
Tillades normalt ved forespørgsel

Rygning:
Ej tilladt i lejligheden
 
Lejepris per dag
gælder for op
til 2 personer.
 
(tillæg for op til 6 personer kan ses nedenfor)
 
Lav-sæson:
Minimum 3 nætter.*
12. nov. - 25. mar. 
110€ per overnatning
for 2 personer
(undtagen jul/nytår/påske)
 
 Høj-sæson:
Minimum 4 nætter.*
26. mar - 11. nov.
samt jul/nytår/påske
120€ per overnatning
for 2 personer
 
* Dog fra 1. juni - 2. september minimum 7 nætter fra lørdag til lørdag.

Max antal personer: 6
 
Pris per ekstra barn eller voksen ud over 2 personer
per dag: 25 €

Vugge og babystol kan stilles til rådighed gratis.

Slutrengøring 75 €

Evt. leje af garage 7 € per dag
(skal forhåndsreserveres)

Der opkræves depositum.
Udlejning varetages af ejeren


Kontakt: Forespørgsler sendes til: ferie@portugalnyt.dk
(Husk at angive ønsket lejeperiode, antal personer samt bolig-nr. 306)

Perfekt udsigt over Graça fra denne ferielejlighed i Lissabon

Herunder ses et kort over Graça i Lissabon