Hvilke hvaler kan ses omkring Azorerne?

I det nordlige Atlanterhav findes der et stort antal hval arter. Farvandet omkring Azorerne er faktisk et af de bedste steder i verden, hvis man vil se hvaler. Nogen hvalarter er mere almindelige end andre.

Her følger en oversigt ordnet efter størrelse over, hvilke hvaler man kan være heldig at se i farvandet omkring de portugisiske øer i Atlanterhavet. For en ordens skyld er også medtaget en kort introduktion til de hval arter, som ikke findes ved Azorerne.

Blåhval - på latin Balaenoptera musculus
Verdens største nulevende dyr lever både i Atlanterhavet og i havet syd for ækvator. Blåhvalen kan blive op til omkring 30 meter lang og veje et godt stykke over 120 tons. Blåhvalen er kendt for den meget karakteristiske søjle af vand, som den undertiden sender op når den er ved overfladen. Søjlen, som opstår når hvalen ånder ud efter dykning, kan være op til 12 meter høj. Man mener blåhvaler normalt bliver 80-100 år gamle; måske endda endnu ældre. Den ældste blåhval er så vidt vides vurderet til 110 år.

Blåhvalen lever af plankton og kril, som er små rejelignende krebsdyr. Forskere som beskæftiger sig med blåhvaler kan som regel kende dyrene fra hinanden på halefinnen, som ligesom et fingeraftryk har individuelle aftegninger fra hval til hval. Der er mellem 600 og 1500 blåhvaler i Nordatlanten. Chancen for at se blåhvalen ved Azorerne er ikke så stor, men det sker, og når det sker, er det som regel i par. Der er størst chance i april, maj og juni, hvor hvalerne trækker forbi de vestligste øer Pico og Faial.

David Attenborough er speaker på denne lille video om blåhvalen:

Finhval - på latin balaenoptera physalus
Finhvalen er den næststørste hval på kloden efter blåhvalen. Finhvalen kan blive op til 22 meter lang og veje op til omkring 75 tons. Verdens næststørste pattedyr er en hyppig gæst i farvandene omkring Grønland og grønlandske hvalfangere har speciel tilladelse til at fange 19 finhvaler hvert år. Finhvalen lever ligesom blåhvalen af smådyr, som den filtrerer fra vandet ved hjælp af sine barder. Både blåhval og finhval hører til familien af bardehvaler. De store dyr har ingen tænder, men har i stedet lange trevler i overmunden som fungerer som net. Finhvalen er relativ normal i det nordlige Atlanterhav, hvor man mener at der måske findes 40-50.000 dyr. Der er en god chance for at se finhvaler omkring Azoerne specielt i månederne april, maj og juni. Øerne Pico og Faial er de bedste steder for hvalsafari, fordi vanddybden her er størst, hvilket de store dyr foretrækker.

Man troede egentlig ikke finhvalens alder kunne overstige 110-120 år, men i 2010 blev en strandet 24 tons finhval obduceret i Danmark, og forskerne mener at kunne fastslå at hvalen havde en alder på mellem 130 og 140 år. Finhvalen er sammen med blåhvalen og grønlandshvalen blandt de hval-arter, der har størst chance for at blive rigtig gamle.

Grønlandshval også kaldet rethval
Grønlandshvalen er en bardehval, som kun findes i de allernordligste farvande i verden. Den kan blive op til omkring 18 meter lang og kan veje op til 60 tons. Rethvalen kan måske blive op til 250 år gamle, men ses aldrig omkring Acoerne. Der findes desuden en rethval, som kaldes den sydlige rethval, som kan veje op til 80 tons. Heller ikke den sydlige rethval findes omkring Azorerne.

Sejhval - på latin Balaenoptera borealis
Sejhvalen er i familie med finhvalen og blåhvalen, men væsentlig mindre. Den bliver op til omkring 16 meter lang og vejer op til omkring 30 tons som voksen. Sejhvalen ligner både finhvalen og blåhvalen, men den ser lidt mere strømlinet ud og er i øvrigt den hurtigste svømmer af de 3 bardehvaler. Ligesom de to andre store fredelige pattedyr lever sejhvalen er de smådyr den med sine barder filtrerer ud af havvandet. Finder fiskerne store mængder af kril i fangsten af tunfisk er det som regel et tegn på gode chancer for at se bardehvaler herunder sejhvalen. Man mener at der er mellem 10 og 15 tusinde sejhvaler i Atlanterhavet, men antallet er meget usikkert. Der er en rimelig chance for at se sej-hvaler i forårsmånederne omkring Acorerne, men den er stadig sjælden og finhvaler ses der gennemsnitligt langt flere af.

Kaskelothval eller spermacethval - på latin Phiseter macrocephalus
Kaskelothvalen var i gamle dage meget vigtig for befolkningen på Azorerne. Hvalens karakteriske hoved indeholder voksolie eller spermacet, som i starten af 1900-tallet inden elektricitet blev hvermandseje, blev brugt som lampeolie. Spermacethvalen (eller kaskelothvalen) er den største hvalart med tænder. Den kan blive op til omkring 18 meter lang og veje op til 50 tons. Kaskelothvalen er en fremragende dykker og kan nå ned til omkring 1200 meters dybde og forblive neddykket i over en time. Kaskelothvalens føde består i stor udstrækning af kæmpeblæksprutter på op til 10 meters længde, som den jager på de store dybder. På store han-kaskelothvalers hoveder findes ofte sugemærker fra kæmpeblæksprutter, som hvalen har kæmpet med i havet. Det menes at kaskelothvalens store spermacetholdige hoved bruges som navigationsinstrument når den jager fisk og blæksprutter i tusmørket. Samtidig hjælper hovedet sandsynligvis hvalen med at overleve trykket når den dykker dybt ned i oceanet. Tidligere brugte man kaskelothvalens ambra til at lave parfume af. Ambra formes i hvalens mave og kaskelothvalen 'spytter' af og til en klump ambra på størrelse med en fodbold ud, som derefter kan findes i vandet. Kaskelothvalen er berømt fra Herbert Melvilles roman Moby Dick. Spermacethvalen er relativ udbredt og bestanden i Atlanterhavet tæller sandsynligvis over 100.000 individer. Kaskelothvalen eller spermacethvalen er meget udbredt i farvandet omkring Azorerne, og der er en god chance for at se det prægtige dyr hele året.

Brydes hval - på latin Balaenopteridae edeni
Brydes hval er en mindre hvalart som ligner finhvalen. Den bliver op til 15 meter lang og kan veje op til 19 tons. Brydes hval findes ikke omkring Azorerne.

Pukkelhval - på latin Megaptera novaeangliae
Pukkelhvalen er en bardehval, som kan blive op til 14 meter lang og veje op til omkring 30 tons. Den kan være meget livlig og er kendt for at kunne kaste sig op af havet for at lande igen med et stort plask. Pukkelhvalen kan blæse en vandsøjle på 3 meter op i luften, når den returnerer til overfladen efter en dykning. Det kaldes også blåsten. Hvalfangerne brugte ofte blåsten til at artsbestemme hvalerne omkring Azorerne, da det ofte var lettere end at vente til man fik et glimt af hvalen på overfladen. Pukkelhvalen lever ligesom blåhvalen og finhvalen af krill, men jager dog også fisk, som den lammer ved at baske én af sine meget store finner i havet. Det sker at pukkelhvaler jager i flok og blæser luftbobler, som former et 'net', hvor byttet ikke vil svømme igennem. Pukkelhvalerne skiftes derefter til at tage en stor mundfuld af byttet, som er 'fanget' i boblenettet. Pukkelhvalen er i øvrigt én af de hvaler, som 'synger' mest. Man mener der lever omkring 15.000 pukkelhvaler i det nordlige Atlanterhav. Der kan ind imellem være mange pukkelhvaler omkring Azorerne. Ligesom blåhvalen, finhvalen og sejhvalen trækker pukkelhvalen forbi Azorerne i april, maj og juni. Der er i denne periode rimeligt gode chancer for at se pukkelhvaler i farvandet omkring øerne Pico og Faial på Azorerne.

Gråhval - på latin Eschrichtius robustus
Gråhvalen kan blive 15 meter lang og veje op til omkring 35 tons. Gråhvalen findes ikke længere i Atlanterhavet. Man mener den blev udslettet som følge af hvalfangst for omkring 300 år siden, men årsagen kan dog have været en anden. Gråhvalen lever heldigvis stadig i Stillehavet ud for Californien. Den karakteristiske hval med de mange grå-hvide aftegninger (som er parasitter) bliver også kaldt 'devil fish' på engelsk, fordi den var kendt for at kæmpe voldsomt mod hvalfangere som harpunerede den. I dag er gråhvalen fredet.

Minkhval eller vågehval - på latin Balaenoptera acutorostrata
Minkhvalen er en lille bardehval, som kun bliver op til 10 meter lang og vejer op til omkring 9 tons. Minkehvalen er én af de mest almindelige hvaler i verdenshavene. Man regner med at der er omkring 70.000 i det nordlige Atlanterhav. Hvalen bliver stadig udnyttet til kommercielt og norske hvalfangere tager hvert år omkring 1.000 minkehvaler. Japanske hvalfangerskibe menes ligeledes at tage over 1.000 dyr årligt. Grønlandske fangere har lov til at tage 187 minkhvaler årligt. Minkhvalen er i familie med Blåhvalen og Finhvalen. Der er flere forskellige slags minkhvaler, men den som findes ved Azorerne har det latinske navn Balaenoptera acutorostrata. Man kan iagttage minkhvaler ud for Islands, Irlands og Skotlands kyster. Der er gode chancer for at se minkhvaler i farvandet omkring Azorerne i perioden april til juni, hvor minkhvalerne vandrer ligesom blandt andet finhvalerne, sejhvalerne og blåhvalerne.

Grindehval eller pilothval
Grindehvalen tilhører i modsætning til, hvad navnet antyder, delfinfamilien. Den er en meget normal gæst i farvandet omkring Azorerne om sommeren og kendes også fra danske farvande.

Spækhugger eller killer whale - på latin Orcinus orca
Spækhuggeren tilhører ligeledes delfinfamilien. Den let genkendelige spækhugger med de hvide aftegninger har spidse tænder i både over og undermund og er én af havets mest effektive jægere. Navnet har den fået fordi hvalfangere i gamle dage ofte fik besøg af det kraftfulde dyr inden de kunne nå at hive en hval, som de havde fanget indenbords. Spækhuggeren begyndte simpelt hen at spise af hvalerne til stor irritation for hvalfangerne. Den kan blive op til 10 meter lang og veje op til 6 tons. Spækhuggeren er en formidabel svømmer hvilket alle, som har set den 'in action' vil skrive under på.

Mange kender spækhuggeren fra diverse delfinparker i USA, eksempelvis Seaworld i byerne San Diego, Orlando og San Antonio. Det frygtindgydende dyr gør tilsyneladende ikke mennesker skade i naturen, men der har dog været nogle få uheld med dyr i fangenskab. Spækhuggeren er ikke en truet dyreart og er udbredt i det meste af det nordlige Atlanterhav. Der er god chance for at se spækhuggere i farvandet omkring Acorerne specielt om foråret.

Se også: Hvalsafari på Azorerne

I august 2008 besøgte Greenpeace Lissabon. Se artikel om blandt andet hvalfangst i Japan.