Henrik Søfareren (1394 - 1460)

Infante D. Henrique¹, o Navegador, som Henrik Søfareren hedder i Portugal, var 5. søn af Johan den 1. (D. João I) og Filipa af Lancaster (D. Filipa de Lencastre). Han var hertug af Viseu og herre af Covilhã, Lagos og Sagres, stormester af Kristusordenen og medlem af den engelske Hosebåndsorden. Han blev født i Porto den 4. marts 1394 og døde i Sagres den 13. november 1460 efter på mange måder at have været med til at forme Portugals historie som én af de største søfarernationer verden har set.

Infante D. Henrique var meget interesseret i matematik og navigationsteknikker.

Da han blev 20 år pålagde hans far ham at organisere en militær ekspedition til Ceuta i Nordafrika. Ceuta blev erobret i 1415 og her, kun 21 år gammel, blev han slået til ridder sammen med to af sine brødre D. Duarte og D. Pedro.

Efter den begivenhed, fik den unge ridder frie hænder til at gå i gang med, hvad der i løbet af 150 år, ville gøre Portugal til den mest magtfulde nation i verden.

Broderen D. Pedro, hans fortrolige, rejste ud af landet i 1416. Ved hjemkomsten i 1428 overrakte han Dom Henrique en bog som gave. Bogen var en beskrivelse af Marco Polos rejser, som D. Pedro havde fået foræret af magthaverne i Venedig, hvor han i lang tid havde opholdt sig.

I 1416 eller 1419 rejste Henrik Søfareren til Algarve og ved kap Sagres blev byen Vila do Infante (Infantes by) grundlagt. Infante betyder prins på portugisisk. Man mener, at han i Vila do Infante byggede en søfartsskole. 

Sagres blev imidlertid Henrik Søfarerens hovedkvarter, og her byggede han i 1434 et center for maritim- og navigationstudier. Desuden blev der studeret astronomi, kosmografi og andre grene af videnskab relateret til søfarten. Riddere af hans hus og videnskabsmænd fra udlandet påbegyndte desuden undervisning af kaptajner, lodser og andre søfolk. I Sagres blev også bygget et astronomisk observatorium, som var det første af sin slags i Europa. Observatoriet blev så berømt, at der fra byen Venedig afgik udsendinge til Portugal for at forhandle om at købe observatoriet. Man skulle måske have solgt det. Sagres bliver nemlig i den 16. århundrede invaderet og plyndret af den engelske pirat Francis Drake.

Henrik Søfareren var en meget ambitiøs og foretagsom herre. I 1416 sendte han en ekspedition til de Kanariske øer. I 1418 blev han administrator af Kristus Ordenen (Orden de Cristo), med hovedkvarter i Tomar i det centrale Portugal. Udnævnelsen skete på befaling af Paven Leo d. 10. Kristus Ordenen var en efterfølger til Tempel Riddernes Orden efter at medlemmerne af denne orden var blevet forfulgt og ordenen opløst. Den 25. maj 1420, blev han udnævnt til stormester af samme orden. I 1419 blev Henrik Søfareren på sin fars befaling guvernør af Algarve.

I 1418 nåede den portugisiske opdagelsesrejsende Bartolomeu Perestrelo øen Porto Santo. Senere samme år gik João Gonçalves Zarco og Tristão Vaz Teixeira i land på Madeira øen. Det er dog bevist, at disse øer samt Azorerne, allerede var kendte på kong Afonso den 4.s tid (1324 - 1357). Øerne blev brugt som springbræt til videre sejladser.

Under kommando af Gil Eanes rundede portugisiske skibe Kap Bojador, som ligger i nærheden af d. 27. breddegrad ved Vestsaharas kyst. Det tog 12 år at overvinde sømændenes frygt for at sejle syd for de Kanariske Øer, og det var under alvorlige trusler at kaptajn Gil Eanes blev tvunget til endnu en gang at forsøge at sejle forbi kappet.

Denne bedrift var afgørende for de fremtidige sejladser, fordi menige søfolk på Henrik Søfarerens tid fuldt og fast troede på at man aldrig kunne komme tilbage, men ville ende i kogende vand i et stort vandfald. Stedet var, troede de, også befolket af store havvæsener, som slugte skibene.

Efter kong Johans død, blev Henriques bror D. Duarte udråbt til konge. Se også kongerækken i Portugal. D. Duarte gav sin bror D. Henrique ejendomsretten til øen Madeira. Allerede i 1433 havde Henrik Søfareren monopol på sæbeproduktion. Fedt fra hvalfangst i Atlanterhavet omkring Azorerne blev sejlet til fastlandet og transporteret videre til Torres Novas, hvor sæben blev produceret. Det var den gang kutyme, at medlemmer af konge familien ernærede sig ved hjælp af industri, landbrug og skatter opkrævet i de områder de havde herredømme over for ikke at belaste kronens eller statens finanser.

I starten af 1440 efter udviklingen af en ny type sejlskib (Caravela'en) med trekantede latinsk runde sejl, begyndte for alvor de store ekspeditioner. I 1445 sejlede man til Senegal; i 1446 til Guinea og Sierra Leone; i 1457 til Gambia; i 1460 til Kap Verde og i 1470 går man i land i Ghana, hvor der bliver bygget fortet Castelo de S. Jorge da Mina. Fra Ghana begyndte der nu at strømme guld til Portugal.

I 1450 gav paven Nicolaus den daværende kong Afonso 5. en bulle (pavebrev med blysegl), hvori kongen fik herredømmet over alle landeområder, som blev opdaget på D. Henriques befalinger.

I 1460 døde Infante D. Henrique, o Navegador; 66 år gammel i Sagres og blev begravet i Santa Maria de Lagos (Lagos). Han blev senere flyttet til Mosteiro da Batalha, hvor han hviler i et mausoleum i kalksten med epitafium "Talent de bien faire" (vilje til velgørenhed), sammen med resten af sin familie.

Sammen med D. Afonso Henriques (Portugals første konge), Nuno Álvares Pereira, Vasco da Gama og Luis Vaz de Camões, er Infante D. Henrique betragtet som én af de største bidragsydere til opbygningen af den portugisiske nationalitet og stolthed.

Noter:

¹Infante D. Henrique
Infante = Prins; Infanta = Prinsesse.

D. er en forkortelse af Dom/Dona (maskulin/feminin). Titlen giver man konger, dronninger, prinser, prinsesser, biskopper og kardinaler og den skrives foran navnet. F.eks. D. Manuel, D. Isabel. Dom betyder Senhor på portugisisk, Herre på dansk og svarer til Sir på engelsk.