Køb bolig i Portugal - boliger til salg
I denne sektion findes et udvalg af ejendomme til salg i de portugisisk talende lande.
Der vil primært blive annonceret ejendomme i Portugal, men vi satser på sigt også på at tilbyde boliger til salg på Madeira, Azorerne og på Kap Verde.
Både ferielejlighederne og sommerhusene såvel som de mere permanente helårsboliger, som annonceres, bliver solgt af ejer eller via ejers mægler.
Ved køb af bolig i Portugal er det vores opfattelse at med mindre man behersker sproget, er det vigtigt at have en god portugisisk advokat. Se mere i vores sektion om bolig og investering i Portugal.
Portugalnyt står for markedsføringen af ejendommene, som er sat til salg, og udover det, har vi ikke noget at gøre med den enkelte bolig.
Vi opfordrer til at man udveksler erfaringer i Portugalnyts bolig og investerings forum.
Vi har ikke selv forstand nok på det portugisiske ejendomsmarked til at rådgive om boligkøb, men vi vil i nogen tilfælde kunne guide potentielle købere af fast ejendom i Portugal i den rigtige retning.
Kontakt: Forespørgsler ang. boligkøb i Portugal sendes til: info@portugalnyt.dk (Husk at angive bolig-nummer)
Se også: Lej feriebolig i Portugal.
Sælg din bolig via Portugalnyt For dem, som ønsker at annoncere en bolig til salg i Portugal, Madeira, Azorerne eller på Kap Verde øerne, venligst skriv til os på info@portugalnyt.dk.
Har man et hus eller en ejendom til salg i andre portugisisk talende lande såsom Mozambique, Angola eller Brasilien, er man også velkommen.
Ansvarsfraskrivelse Vi forsøger at beskrive boliger til salg på Portugalnyt så nøjagtigt som muligt. Inden vi publicerer en bolig-beskrivelse dobbeltchecker vi alt, hvad vi kan. Der kan dog i oversættelser fra portugisisk/engelsk til dansk indsnige sig fejl, som vi ikke opdager. Der kan også være udtryk som ikke helt dækker det samme på forskellige sprog. Portugalnyt tager derfor forbehold for eventuelle faktuelle fejl, som måtte have indsneget sig i beskrivelsen af en bolig. Det er derfor vigtigt at køber gør sine egne undersøgelser inden køb. |