Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Chiado

Bydelen Chiado ligger lige ved siden af og lidt øst for Bairro Alto.

Se også: Moderne ferielejlighed til op til 6 personer i i Chiado i Lissabon Centrum.

Bydelen Chiado er overvejende fra det 18. århundrede, men her ligger dog også Lissabons eneste gotiske bygningsværk: ruinerne af Convento do Carmo som blev svært skadet af jordskælvet i 1755. Det bruges nu som frilufts-scene, men var engang én af byens største kirker.

Chiado oplevede i 1988 en større brand som ødelagde mange gamle huse på hovedgaderne Rua Carmo og Rua Garret. De er nu bragt tilbage til deres oprindelige udseende gennem et dygtigt og tidskrævende restaureringsarbejde. Se mere i artikel om Chiado fra august 2008.

A Brasileira
Den traditionsrige café  ’A Brasileira’ (den brasilianske kvinde) i Chiado på adressen Rua Garret 120 er berømt for at være den første forretning som fra omkring år 1905 begyndte at serverede ’bica’ i Lissabon. Bica er den espresso-lignende lille kop stærk kaffe som portugiserne elsker.

Senere blev caféen populær blandt Lissabons intellektuelle, og en statue er forfatteren Fernando Pessoa står udenfor.

Når turen går til Lissabon er 'A Brasileira' et besøg værd med sin eksklusive Art Deco stil, men regn med at møde flere turister end portugisere. Priserne er desuden også i ’turist-klasse’.

Berømt Lissabon hotel i Chiado
I Chiado ligger det for sin udsigt fra tagterrassen berømte Lissabon Hotel Chiado.

Her kan kan man på øverste etage skue ud over byen og over til Skt. George borgen i Castello området tæt på Alfama.

Kulturinstitutioner i Chiado
I Chiado findes også Teatro Nacional de São Carlos. Den store bygning er fra 1793 og er bygget i nyklassisk stil med elementer af rokoko – lidt a lá det berømte La Scala i Milano.

Omkring år 1800 da Napoleon truede med at invadere Portugal gik kongehuset i Portugal i landflygtighed i Brasilien – hvor man besluttede at bygge en kopi af teatret i Rio de Janeiro. I dag har Portugals symfoniorkester hjemme i Teatro Nacional de São Carlos. Besøg teatrets webside og se koncert programmet på www.saocarlos.pt.

Chiado, Lissabon
Chiado, Lissabon - Foto: Jose Manuel