Facts om Lissabon
Indbyggertal (Lisboa município) : ca. 565.000 på 84,8 m2
Indbyggertal Stor-Lissabon (Área Metropolitana de Lisboa) : ca. 2.800.000
Indbyggertal region Lissabon (Lissabon regionen inklusive Leiria og Setúbal) : ca. 3.340.000
Antal kommuner (freguesia) i Lissabon : 53
Lissabon er én af de hurtigst voksende storbyer i Europa. Byen er desuden den rigeste i Portugal med et BNP per indbygger over EU’s gennemsnit.
Der er 4 større offentlige universiteter i Lissabon og desuden en del private.
Lissabon har ”søster-byer” over det meste af verden, men ingen i de nordiske lande.
I de seneste år er Lissabon blevet kendt for bl.a. Verdensudstillingen Expo 98 i 1998, afholdelse af 2004 Europamesterskabet i fodbold og i 2007 overtog regeringen i Lissabon formandskabet for EU, hvilket bringer mange prominente gæster til byen.
Lissabon har meget mindre kriminalitet end København, men det betyder ikke at man skal være letsindig. Pengeautomater og steder med mange mennesker er typiske steder hvor lommetyvene opererer.
Trafikken i Lissabon er hektisk og der bliver kørt hurtigt og tæt. Det anbefales at se sig godt for og forsøger man sig som bilist i byen skal man ikke tage det så tungt når folk bruger hornet lidt af én – det er helt normalt og der menes som regel ikke så meget med det.
I menu'en til højre findes mere information om de enkelte bydele i Lissabon samt Lissabons historie. |