Lissabons grundlæggelse
Arkæologiske fund tyder på at fønikerne var i Lissabon allerede omkring år 1200 før Kristi fødsel. Det er dog først langt senere under de puniske (puner er en romersk betegnelse for føniker) krige, at Lissabon med sikkerhed bliver markeret som en vigtig by.
Fønikernes hovedby var Kartago i det nuværende Tunesien, og de ekspansive romere trængte med deres effektive militær-apparat ind på fønikernes interesseområde på den iberiske halvø. Det resulterede i fønikernes fordrivelse omkring år 200 før Kristi fødsel, og romerne tilbød herpå Lissabon (som man mener, var kendt som Olissipo) selvstyre og skattefrihed under romersk overherredømme.
Borgerne i Lissabon fik endog romersk ”statsborgerskab” – alt sammen meget venligt og betænksomt bortset fra at borgerne i Lissabon ikke havde noget valg.
I de følgende godt 700 år var Lissabon romersk og utallige bygningsværker bærer vidnesbyrd herom. Omkring år 585 indtog visigoterne, som til dels var kristne og havde tyske rødder, byen og indlemmede den i kongeriget Toledo, som i dag ligger i Spanien.
I år 711 blev Lissabon indtaget af maurerne, som oprindeligt kom fra Nordafrika og til dels havde muslimske rødder. Under maurerne blomstrede Lissabon kulturelt og mange af de arkitektoniske mesterværker er opført i denne periode. Under den portugisiske conquista (erobring) blev mange af maurerne i 1147 dræbt eller fordrevet fra Lissabon. De resterende fik lov at bosætte sig i nærheden af fæstningen Castello de São Jorge i bydelen Mouraria, som også i dag er ét af de mest multietniske kvartérer i hovedstaden. Lissabons erobring i 1147 tilskrives Dom Afonso Henrique, men kunne nok ikke havde ladet sig gøre uden støtte fra kriste korsfarere fra det øvrige Europa, som i store tal kom til den iberiske halvø under den såkaldte '2. bølge af korstog'. De fleste historikere uden for Portugal anser derfor sejren i 1147 for en del af den portugisiske reconquista (generobning) fordi den i europæisk perspektiv markerer korsfarernes fordrivelse af maurerne fra Europa.
I menu'en til højre findes mere information om de enkelte bydele i Lissabon. |
|
Belejring af Lissabon i 1147 |
|
| |