Standard for lusitanoracen

Her følger en detaljeret racestandard beskrivelse for Lusitano heste. 

Lusitano type:
Lusitano hesten er en middelkraftig hest, ca. 500 kilo. Alle kropsafsnit er af middel længde og danner til sammen et afrundet - subkonvekst - helhedsindtryk, fra næseryggen over halsen til krydset og den lavt ansatte hale. Formatet er kvadratisk, dvs. mankehøjden svarer til kropslængden målt fra bovspids til sædebensknude.

Lusitano middelhøjde:
Hingste 1,60 m. Hopper 1,55 m.
(målt i stangmål ved 6 års alder):

Lusitano lød:
Mest udbredt er skimlet og brun i alle afskygninger. Også sort, fuks, gul, blak (musegrå), isabellafarvet, palomino, cremello, albino og hvid forekommer.

Lusitano temperament:
Ædel, generøs og modig. Vågen og opmærksom, men altid lærenem og samarbejdsvillig.

Lusitano bevægelse:
Livlig, smidig og fremadsøgende med højt løft. Yderst behagelig for rytteren.

Lusitano brugsegenskaber:
Lusitano heste har en medfødt evne til at koncentrere sig og er særlig velegnet til den høje skole. Racens store mod og samarbejdsvilje har op gennem historien gjort den til den foretrukne hest til brug i krig (nærkamp) og siden til jagt, tyrefægtning og arbejde med kvæg.

Lusitano hestens hoved:
Velproportioneret, af middel længde, med fine og tørre linjer. Underkæben er ikke særlig fremtrædende, mens ganascherne er forholdsvis lange. Profilen er let buet (subkonveks), panden hvælvet mellem øjenbrynsbuerne. Øjnene er store og mandelformede, levende og meget udtryks- og tillidsfulde. Ørerne er af middel længde, slanke og udtryksfulde.

Lusitano hals:
Middellang, buet. Manen finthåret og særdeles veludviklet. Overgangen mellem hals og hoved er fintformet. Halsen er bred ved basis og velansat mellem skuldrene. Lansemærket er ikke udpræget.

Lusitano manke:
Lang og velmarkeret, danner en harmonisk overgang mellem hals og ryg. Højere end krydset (ikke overbygget). Hos voksne hingste kan mankestykket være dækket af fedtvæv, men det er altid tydeligt adskilt fra skulderen.

Lusitano bringe:
Af af middel bredde, dyb og muskuløs.

Lusitano brystkasse:
Veludviklet, lang og dyb. Ribbenene er let hvælvede og skråt indsat i rygsøjlen (elliptisk tværsnit), så der dannes en kort og udfyldt flanke.

Lusitano skulder:
Llang, skrå og muskuløs.

Lusitano ryg:
Velformet og horisontal, udgør en harmonisk forbindelse mellem manke og kryds.

Lusitano lændestykke:
Kort, bredt, muskuløst og let afrundet (konvekst). Forbundet med både ryg og kryds, så de til sammen danner en flydende og harmonisk linje.

Lusitano kryds:
Kraftigt og afrundet, velproportioneret og let hældende. Set fra siden er det konvekst og harmonisk med et ringe markeret hoftehjørne (elliptisk tværsnit). Haleansats og -føring følger i forlængelse af krydsets afrunding. Halen består af langt, fyldigt og silkeagtigt hår.

Lusitano lemmer:
Forlemmerne er muskuløse og velformede.

Overarmen er lige og muskuløs med albuen vel inde under kroppen.

Underarmen lodret og muskuløs.

Forknæene store og tørre.

Forpiben er lang og tør med tydeligt markerede sener.

Kodeleddet er forholdsvis stort og tørt, med sparsomt hovskæg.

Koden er relativt lang og skrå.

Hovene er af god kvalitet, velformede og velproportionerede, smalle i dragterne og kronranden kun svagt markeret.

Baglåret er kort og konvekst.

Overlåret er muskuløst, forholdsvis kort og vinklet således, at knæleddet er i samme lodrette plan som hoftehjørnet.

Underlåret er relativt langt og vinklet, så haseleddet er i samme lodrette plan som sædebensknuden.

Haserne er brede, kraftige og tørre.

Bagbenenes led danner til sammen lukkede vinkler.

Lusitanoen bedømmes efter følgende pointsystem:

Portugalnyt retter en stor tak til Eva Ørndrup, der har bidraget som hovedforfatter af denne artikel om Lusitanoracen.

Portugalnyt er meget interesseret i at modtage respons (e-mail) med kommentarer til emnerne eller forslag til nye emner.