Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
Log på Portugalnyt




Pedro Nunes (1502 - 1578)

Pedro Nunes var læge, matematiker, kosmograf og opfinder af nonius - eller på dansk: skydelæren. Opfindelsen af skydelæren var måske ikke så stor sammenlignet med mange andre, men den nøjagtige måling af grader fik kolossal betydning for navigationen på verdenshavene og dermed Portugals muligheder som søfarer- og opdagernation i 1500-tallet, som populært kaldes 'Age of Discovery' eller på dansk opdagelsernes tid.

Nunes blev født i 1502 i Alcácer do Sal i Alentejo regionen syd for Lissabon. Den unge Nunes begyndte at studere på universitetet i 1520 og i 1529 blev han udnævnt til kongeriget Portugals kosmograf.

Pedro Nunes var meget videbegærligt, og efter at have giftet sig i Salamanca med den spanske pige Guimar Aires, læste han lægekunst på universitet i Salamanca, som ligger i Spanien. Han underviste også i filosofi og i 1531 i logik på universitetet i Lissabon. Senere begyndte han at undervise prinsen D. Henrique (Henrik Søfareren). Multitalentet Pedro Nunes underviste også i matematik på Coimbras universitet. På det tidspunkt, omkring 1544, havde han allerede udgivet flere værker indenfor matematik, filosofi og kosmografi.

Hans metode til aflæsning af intervallerne mellem graderne, blev til stor hjælp i videreudvikling af astrolabium, et astronomisk instrument, som blev brugt til navigation.  

I 1577 blev han kontaktet af Pave Gregorius XIII angående et projekt om ændring af kalenderen.

Danske Tycho Brahe brugte Pedro Nunes nonius opfindelse og opdagede, at ved at bruge hans metoden til måling af grad-inddeling, blev Brahes målinger mere nøjagtige. Dette skrev Tycho Brahe i et brev til Christopher Rothmanns og i værket "Astronomie Instauratae Mechanica" fra 1602 nævner han Pedro Nunes.

Den tyske matematiker og astronom Chistopher Clavius, (1534-1612) overværede en del af Pedro Nunes lektioner på universitetet i Coimbra.

Pedro Nunes har blandt andet skrevet bøgerne: "Sfærisk Trigonometri", "Afhandling om Forsvar af Søkort", "Afhandling om Tvivl i Sø Navigation", "Om Dæmring", "Bogen om matematik, aritmetik og geometri" og "Fejl hos Orontii Finei".

Når man som turist i Portugal besøger Belém lidt uden for Lissabon er Pedro Nunes én af de skikkelser som kan ses på Padrão dos Descobrimentos, som betyder monumentet for portugisiske opdagelsesrejsende. Monumentet ligger ned til vandet og forestiller et skib. Der er afbilledet 30 af de kendteste sønner fra
Portugals historie heriblandt Pedro Nunes.


Portugalnyt retter en stor tak til Fernando C. Kvistgaard, der har bidraget som hovedforfatter af denne artikel.

Læs også indlæg om nonius i Portugal Forum:
Hvad har en nonius eller en skydelære med Portugal at gøre?  

Pedro Nunes
Pedro Nunes blev berømt for opfindelsen af skydelæren (nonius)