Portugals historie
Portugal har som så mange europæiske lande en historisk baggrund præget af krige og invasioner. Landet blev grundlagt i 1139 og er således én af de ældste nationer i Europa - rent faktisk 350 år ældre end Spanien.
Opdagelsestiden
Det historiske højdepunkt blev dog skabt uden for landets grænser under de store opdagelsesekspeditioner på verdenshavene i perioden 1400-1570. 'The Age of Discovery', som den portugisiske storhedstid kaldes, resulterede i et stort antal større og mindre portugisiske kolonier.
I 1498 fandt Vasco da Gama søvejen til Indien og to år efter nåede portugiserne til Brasilien. I denne periode blev det portugisiske imperium grundlagt og handlen med krydderier, guld og slaver gjorde landet til et af verdens rigeste med kolonier i både Asien, Afrika og Sydamerika.
Se også historien om, hvordan Portugal og Spanien delte verden imellem sig i Tordesillas Traktaten.
Portugisiske kolonier
De tidligere portugisiske kolonier omfatter:
Og de mindre kendte tidligere besiddelser og handelsstationer i Indien (ligesom Goa) omfatter bl.a.:
- Diu
- Korlai
- Damão
- Cochin
- Bombay (Mumbai)
- Ceylon
- Bengal
- Mangalore
- Chaul
- Kannur
Portugiserne erobrede også områder i Øst-Asien (som Macau), herunder:
- Malacca
- Flores
- Moluccas
- Øst-Timor
På det afrikanske kontinent (som Ceuta, Angola, Mozambique og Guinea) var portugiserne tilstede enten som koloniherrer eller som handelsmænd i bl.a.
- Zanzibar
- Ghana (den portugisiske guldkyst)
- Marokko (flere forskellige besiddelser)
- Mombasa
- Ziguinchor
Rundt om Afrika var portugiserne tilstede på øriger (herunder Kap Verde og São Tome e Principe) som koloniherrer eller handelsmænd på bl.a. følgende øer:
- Fernando Pó (nu Bioko)
- Quíloa (nu Kilwa Kisiwani)
Ved at klikke på de enkelte kolonier foretages en søgning efter stof om kolonien på Portugalnyts sider (eller alternativt på Google).
I mange århundrede havde Portugal populært sagt 'ryggen til Europa' og blikket rettet mod de oversøiske kolonier, men er i dag er Portugal ét af de mest pro-europæiske lande.
Se også artiklen om det portugisiske sprog:
The Empire Strikes Back .
Vendepunktet kom i midten af 70'erne efter opslidende krige i de sidste afrikanske kolonier og deres endelige løsrivelse i 1974 fra Portugal.
Nellike-revolutionen og demokrati i Portugal
Hjemme i Portugal fandt i 1974 en kort og relativ fredelig såkaldt Nellike-revolution sted med et mere demokratisk styre til følge.
Demokratiet fejres hvert år på revolutionsdagen den 25. april, som har givet navn til utallige veje og broer i Portugal.
Portugals demokratisering i 1974-1976 banede vejen for den senere optagelse i EU.
Det første 100% demokratiske parlament siden år 1926 blev valgt i Portugal i 1976.
Historien har selvfølgelig sat sit præg på nutidens Portugal - overalt ser man monumenter og traditioner med rødder i den rige historisk baggrund.
Det moderne Portugal
I befolkningen (og særligt i Lissabon) ser man også spor af de tidligere kolonier. Det giver sig udslag i etniske forskelligheder og blandede familier.
Portugal har i stor udstrækning undgået polarisering af samfundet som følge af religion og race. Det er befriende at opleve et sted i Europa, hvor der for det meste ikke gøres forskel på 'sorte' og 'hvide'.
Alle i Portugal er i øvrigt mere eller mindre solbrune hele året undtagen selvfølgelig turister fra Nordeuropa (som mest er lyserøde) og fastboende nordiske tilflyttere, som har lært at bruge solcreme.
Til gengæld gøres der forskel på folk i forhold til økonomisk formåen i Portugal. Forskellene i indkomst mellem rig og fattig er blandt de højeste i Europa, og 'de rige' i Portugal har efter danske og nordiske forhold ikke megen kontakt eller sympati med 'de fattige'. Der findes dog heldigvis mange undtagelser, men Portugal er - ligesom England - et klasseopdelt samfund.
Én af grundene til at Portugal indtil optagelsen i EU i 1986 orienterede sig mest mod sine gamle kolonier er uden tvivl det fælles portugisiske sprog. |
