Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
 
Søg billige ferieboliger i Portugal - inkl. Madeira & Azorerne 
Søg ferieboliger
Log på Portugalnyt




Portugal rejse med fokus på kultur 
- oplev det klassiske Portugal

DENNE REJSE UDBYDES IKKE PT. VIA PORTUGALNYT.  

Rundrejse i det klassiske Portugal
Via Portugalnyt kan du bestille denne særlige læserrejse, hvor du vil opleve det klassiske Portugal. Rejsen er sammensat af Kulturrejser Europa. Se rejsedatoer og priser i faktaboksen nederst på siden.

Hvordan bookes rejsen til Portugal?
Send os en email på rejse@portugalnyt.dk eller udfyld kuponen nederst på siden.

Beskrivelse af rejsen
Denne rundrejse i Portugal med dansk guide giver indblik i den rige portugisiske kultur og historie. Rejsen fører på 7 dage gæsterne rundt til nogen af Portugals smukkeste seværdigheder og mest interessante byer.

Blandt andet besøges Douro-området kendt for portvins- og vinproduktion. I Nordportugal går rejsen til Minho-området, som er berømt for sin storslåede natur og for den grønne vinho verde vin.

Under rundrejsen i Portugal besøges nogen af landets flotteste byer herunder naturligvis metropolerne Lissabon og Porto, men også de mindre og særdeles seværdige byer Sintra, Fatima, Guimarães, Batalha, Coimbra, Régua, Braga, Alcobaça, Óbidos, Nazaré og Cascais.

Deltagere på denne interessante og velsammensatte rejse til Portugal får et godt indblik i portugisisk kultur og oplever et stort varieret udvalg af, hvad Portugal har at byde på.

Herunder dagsprogram for rejsen, som Kulturrejser Europa har givet navnet Det Klassiske Portugal:

Rejseplan - Det Klassiske Portugal

Rund-rejse i Portugal dag 1
- ankomst til Lissabon

Flyet fra København lander i Lissabon lufthavn få kilometer fra hotellet.

Gæsterne køres i bus til hotel VIP Villa Rica ikke langt fra den imponerende Marquês de Pombal plads, som definerer indgangen til Lissabons centrale shopping-gade Avenida da Liberdade.

Om aftenen er der middag i Lissabon på det 4-stjernede hotel.

Rund-rejse i Portugal dag 2
- de kulturelle perler nord for Lissabon

Rejsen rundt i Portugal tager sin begyndelse i de smukke middelalderbyer nord for Lissabon.

Batalha betyder slag på portugisisk. Byen blev bygget af den magtfulde Kong João I af Portugal efter at have vundet et vigtigt slag i år 1385. Den storslåede gotiske arkitektur ses i Batalha specielt i det kæmpemæssige gamle dominikaner-kloster Mosteiro de Batalha (inkluderet på UNESCO’s liste over kulturværdier).

Efter Batalha går turen til den nærliggende by Fatima, som er den katolske kirkes center i Portugal. Sådan har det ikke altid været. I år 1917 åbenbarede Jomfru Maria sig flere gange for en lille gruppe børn (hyrder) ved Fatima. Landsbyen Fatima har siden udviklet sig til ét af Europas største valfartssteder for katolikker fra hele verden. Vatikanet har bygget verdens 4. største kirke ved Fatima. Den store Basilica i Fatima besøges af paven i maj 2010.

Turen fortsætter nordpå til Conimbriga, som er berømt for sine romerske udgravninger. Fra de romerske bosættelser ved Conimbriga er der ikke langt til universitetsbyen Coimbra, som sammen med Braga i Nordportugal er Portugals tredje største by.

I Coimbra overnatter gæsterne på det 4-stjernede Hotel Tivoli tæt på Mondego floden, som løber gennem Coimbra. Efter en gåtur gennem byen via universitetsgården og den gamle bydel er der middag på hotellet om aftenen.

Byen Coimbra er oprindeligt en romersk by, og var i sin tid hovedstad i Kongeriget Portugal, som dengang i det 12-13. århundrede var mindre, end Portugal er i dag. Med sit velestimerede universitet, sine gamle bygninger og en historie, som går helt tilbage til år 400 beskrives Coimbra ofte som den portugisiske udgave af den engelske universitetsby Oxford.

Rund-rejse i Portugal dag 3
- langs Douroflodens bredder i Nordportugal
Fra Coimbra i det centrale Portugal går rejsen nordpå til Douro-området, som er berømt for sin overordentlig smukke natur og naturligvis ikke mindst for sin portvinsproduktion.

Byen Régua ligger ved Dourofloden i et område, som i gamle dage var domineret af portvinshusenes udskibning af vin fra dyrkningsområderne i det indre Nordportugal via Douro-floden til havnen i Porto. I dag foregår transporten ofte på landevejen, men området er stadig hjertet i Portugals produktion af portvin - og i øvrigt uendeligt smukt med Douroflodens stejle bredder, gamle broer og vinmarker i form af terrasser.

Nordportugal er i øvrigt kendt for sin gode mad. Selv lisboetterne, som gerne tilbringer en stor del af tiden på restaurant i Portugals hovedstad, mener at maden er bedst i Nordportugal.

På turen langs Dourofloden besøges en portugisisk quinta (vingård) Quinta da Pacheca, hvor der er frokost. Udover byen Régua, hvor blandt andet portvinshuset Sandeman ligger, er der måske også tid til at besøge den arkitektonisk interessante by Lamego ved Dourofloden. Hele det oprindelige Alto Douro område omkring floden er udnævnt til World Heritage af UNESCO.

Der køres derefter mod vest langs Dourofloden til byen Porto, som udover at have én af Europas smukkeste broer over floden Douro også er Portugals økonomiske kraftcenter. Resten af dagen er til fri disposition. Der overnattes på det 4-stjernede hotel Vila Galé i Porto.

Rund-rejse i Portugal dag 4
- besøg i Minho
Minho, mener mange, er det smukkeste område i hele Portugal. Det oprindelige Minho består i stor udstrækning af grønne naturområder.

På turen i Minho besøges såvel mindre som større byer herunder Braga og Guimarães.

I Braga residerer biskoppen i Portugal, og byen er berømt for sine kirker og barok-arkitektur. Guimarães er én af de ældste byer i Portugal og var hovedstad da Portugal blev dannet for omkring 1000 år siden.

Guimarães gamle bydel er udnævnt til UNESCO World Heritage. Blandt de største seværdigheder er byens formidable middelalderborg og Greven af Bragança’s imponerende slot. Guimarães skal i øvrigt være europæisk kulturby i år 2012. 

I det nordligste Portugal er kulturen lidt anderledes end i Lissabon og det øvrige sydlige Portugal. Mange er lidt mere religiøse og konservative i nord, men til gengæld er Nordportugal også på mange måder mere velstående.

Rund-rejse i Portugal dag 5
- byen Porto og portvinshusene

Man kan næsten ikke besøge Nordportugal uden at bruge mindst én dag i Porto.

Med sine 80 portvinshuse og charmerende gamle bydel er Porto stadig én af Europas relativt uopdagede storbyer med masser af spændende seværdigheder at byde på.

Porto har en særlig stemning af gammel handelsby. Englændernes indflydelse var stor (de sad på portvinshandelen) og med handelsmændene fulgte penge og indflydelse.

I vore dage står de karakteristiske broer over Douro i Porto, hvoraf én er tegnet af selveste Gustave Eifel, som et symbol på Porto’s økonomiske storhedstid.

Byen Porto ses bedst til fods med turens danske guide som vejviser. Den gamle bydel i Porto (UNESCO World Heritage) strækker sig over til bydelen Vila Nova de Gaia på den anden side af Dourofloden. Her ligger  portvinshusene som perler på en snor. Der arrangeres naturligvis portvinssmagning, hvor der fortælles om portvinens historie.

Inkluderet er også en 45 minutters sejltur på Dourofloden i Porto. Af andre seværdigheder i Porto kan nævnes det meget usædvanlige og supermoderne musikhus Casa da Musica.

Efter sejlturen er der middag på restaurant ved Dourofloden.

Rund-rejse i Portugal dag 6
- kystbyen Nazaré og klosteret i Alcobaça

I Portugal er bevaret et stort antal af middelalderens fæstninger, kirker og klostre. I Alcobaça ligger et kloster midt i byen, som i størrelse og udsmykning er i en liga for sig.

Man mener, der har boet op mod 1000 munke i Mosteiro de Santa Maria de Alcobaça, hvis facade totalt dominerer torvet i byen Alcobaça omkring 120 km nord for Lissabon.

Efter at have set det velbevarede kloster indefra går turen til Nazaré, som er en hyggelig lille fiskerby ved Atlanterhavskysten.

Som andre af Atlanterhavskystens små fiskerlejer er turisme nu hovedindtægtskilden. Udover strandene ved Nazaré og den fantastiske udsigt er byen også kendt for sine gode fiskerestauranter, som vi besøger én af. Herefter går turen rundt i Portugal videre mod byen Óbidos.

Óbidos er en velbevaret middelalderby bygget på en bakketop. Borgmuren omkring byen står stadig som for mange hundrede år siden. Til Óbidos hører den særlige historie at byen flere gange blev anvendt som bryllupsgave eller ’medgift’ ved kongelige giftermål.

Óbidos ligger i den mest frugtbare del af Portugal og er blandt andet berømt for fremstillingen af den portugisiske kirsebærlikør ginja’en på basis af sure kirsebær.
Efter at have besøgt Óbidos går turen igen mod Portugals hovedstad Lissabon.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Om aftenen er der middag på hotellet.

Rund-rejse i Portugal dag 7
- Lissabonkystens seværdigheder og fado-aften

Lissabon er en fortryllende blanding af gammelt og nyt.

Også de omliggende byer har meget at byde på. Om formiddagen sættes kursen mod Lissabonkysten vest for hovedstaden herunder byen Sintra, hvor forfatteren H.C. Andersen boede i en periode under én af sine mange udlandsrejser.

Sintra var (og er) en rig by og berømt for sine rigt dekorerede slotte og palæer ofte bygget af velhavende Lissabon-borgere som sommer-residens.

Inden besøget i det maleriske Sintra, besøges kystbyen Cascais. I det mondæne Cascais er der hyggelige små gader i bymidten, gode shopping muligheder og relativt ofte royalt besøg i forbindelse med internationale sejlsportsarrangementer. Se eksempelvis billeder af Kongeskibet Dannebrog i Cascais i september 2008.

På vej tilbage til Lissabon af strandvejen (med fantastisk udsigt) Avenida Maginal gøres der holdt i forstaden og kultur-centeret Belém, hvor man blandt andet finder Lissabons vartegn Padrão dos Descobrimentos - eller på dansk: Monumentet for de Opdagelsesrejsende og Torre de Belém tårnet, der skuer over Tejo flodens udløb. Se også kort over de mange seværdigheder i Belém.

Om eftermiddagen viser guiden blandt andet den gamle bydel Bairro Alto frem i Lissabon.

Om aftenen er det tid til fado og folklore show på et af Lissabons mange fado-huse. Fado er en speciel form for sang ofte kaldet ’portugisisk blues’ - som regel akompagneret af guitarspil. Der er middag inkl. vand og vin på fado-restauranten.

Rund-rejse i Portugal dag 8
- hjemtur fra Lissabon til København

Rejsen rundt i Portugal er afsluttet.

Der checkes ud og returneres til lufthavnen og Danmark.

Har man fået lyst til at vide mere om portugisisk kultur og historie efter rejsen til Portugal kan bestselleren ’Nattog til Lissabon’ af Pascal Mercier anbefales.


Fakta om rejsen

Pris for Portugal læserrejse
Fra 8.195,- kr. per person (ved 2 personer)
Prisen afhænger af rejseperiode - se herunder.

Rejseperiode - afgange fra København:
05/10 - 12/10 2012 (Oktober 2012) - 8.195 kr.
12/10 - 19/10 2012 (Oktober 2012) - 8.195 kr.

Ovenstående priser inkluderer 100 kr. læser-rabat per person ved booking af Portugal-rejser via Portugalnyt.

Tillæg pr. person:
Administrationsgebyr: 75 kr. (obligatorisk)
Enkeltværelsestillæg: 1.825 kr. (valgfri)
Sygeafbestillingsforsikring: 533 kr. (valgfri)

Inkluderet i prisen:
  • Fly København-Lissabon t/r inkl. afgifter
  • Dansk rejseleder
  • 3 nt. på Hotel VIP Villa Rica 4*, Lissabon
  • 3 nt. på Hotel Vila Galé 4*, Porto
  • 1 nat på Hotel Tivoli 4*, Coimbra
  • 7 x morgenmad og 3 x middag på hotel
  • 1 fado-middag inkl. drikkevarer
  • 1 middag på restaurant i Porto inkl. drikkevarer
  • 1 frokost på Quinta da Pacheca inkl. drikkevarer
  • 1 frokost i Nazaré (fisk) inkl. drikkevarer
  • Transport ifl. program
  • Besøg i omtalte byer ifl. dagsprogram
Følgende er IKKE inkluderet i prisen:
  • Enkeltværelsestillæg
  • Entréer på udflugter
  • Forsikringer og gebyrer

Læserrejsens hoteller i Portugal:
Denne rejse inkluderer overnatninger på ikke mindre end tre dejlige 4-stjernede hoteller i henholdsvis Lissabon, Coimbra og Porto.

Hotel Vip Villa Rica i Lissabon
Moderne og centralt beliggende hotel i Lissabon med tre restauranter, pianobar, indendørs swimming pool og helsecenter.

Hotel Vip Villa Rica Lisboa
Av.5 de Outubro Nr 295
Lisboa, Portugal

Hotel Tivoli i Coimbra
Her finder man et mix af moderne elegance og tradition. Hotellet ligger midt i Coimbra og læserrejsen inkluderer en middag i restauranten.

Hotel Tivoli Coimbra
Rua João Machado, 4/5
3000-226 Coimbra, Portugal

Hotel Vila Galé i Porto
Flot hotel i Porto beliggende tæt på nogle af de bedste shopping-gader i Porto. Endvidere nem adgang til Portos metrosystem og dermed også alle Portos seværdigheder.

Hotel Vila Galé Porto
Av. Fernão Magalhães, nº 7
4300-190 Porto

Teknisk Arrangør:
Kulturrejser Europa, som er medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1920).

Kontakt: rejse@portugalnyt.dk

Oplev det klassiske Portugal på denne fantastiske kulturrejse.


Send forespørgsel om læserrejsen "Klassiske Portugal"

Kontakt os herunder, hvis du ønsker at sende os en booking forespørgsel på læserrejsen til Portugal.



Bemærk at din eventuelle reservation først bliver endeligt bekræftet, når du modtager en bekræftelse fra rejse-arrangøren. Udfyld formularen herover eller send en email til rejse@portugalnyt.dk.