Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Aktuelle tips og links
Rejser til Algarve
Prøv ny søgemaskine
 
Billeje i Portugal 
- se aktuelle tilbud
Log på Portugalnyt




Shopping i Portugal

Prisniveauet i Portugal ligger stadig godt under det danske, så der er muligheder for at gøre gode køb især hvis kvaliteten samtidig tages i betragtning. Er man på ferierejse i  Portugal kan det betale sig at gå efter traditionelt håndværk og hjemmelavede produkter, da prisen til forarbejdning er væsentlig lavere end i Nordeuropa.

Lokale markeder
Selv om shoppingcentre er skudt op i alle større byer, er det traditionelle daglige marked, med frisk fisk, kød og grøntsager samt ofte en mindre afdeling med brugsgenstande og tøj, stadig almindeligt overalt. Der findes også store ugentlige markeder, hvor der virkelig kan gøres nogle gode køb, hvis man ved, hvad man køber.

Se også. Europas største Factory Outlet i Lissabon.

Supermarkederne i Portugal har desuden  som regel mere fokus på friske varer end de har i Danmark. Prøv at besøge fiskeafdelingen, som i enhvert supermarked med respekt for sig selv har et stort udvalg af frisk fisk (og her er den som regel virkelig frisk) og selvfølgelig bachalau (saltet tørret torsk) som er portugisernes nationalspise.

Når priserne sammenlignes med Danmark er det vigtigt at sammenligne med tilsvarende produkter. Et par håndsyede sko virker måske ikke umiddelbart specielt billige i forhold til sko har en dansk skobutik, men det er jo heller ikke de samme produkter (hvornår har du sidst fået håndsyet et par sko?). Generelt er håndfremstillede lædervarer, som sko, bælter og tasker fortsat billige i Portugal.

Se også: Lissabon den billigste storby i Vesteuropa.

Der er også gode muligheder for at købe nogle fine ting indenfor keramik. Mange steder finder man stadig den lokale pottemager, som selv hånddekorerer deres varer. Hver egn har sin specielle stil ligefra den robuste rødbrune lervarer til det fineste fajance og porcelæn (Vista Alegre). Det er meget almindelig, at keramik udsmykkes med små historier eller hverdagens motiver.

Hver egn har iøvrigt sine specialiteter - Madeira er specielt kendt for kurveflet og gode kurvemøbler, Alentejo for korkprodukter, sengetæppe og sweaters er specielt gode og flotte fra den midterste del af landet og i Nordportugal og på Madeira laves flotte kniplinger og broderier.

Portugals vinproduktion er under stadig udvikling. I de seneste år er der kommet meget mere kvalitet i vinproduktionen, så den på mange måder kan måle sig med det bedste i USA og resten af Europa. Portvin er naturligvis stadig én af Portugals kendteste eksportvarer. 

Se forslag til portvins-tur i Lissabon

Billigt modetøj i Portugal
Der fremstillet fortsat meget modetøj i Portugal, men dog ikke i så store mængder som førhen.

Til gengæld er den spanske Zara kæde meget, meget kraftigt til stede i Portugal - og priserne er konkurrencedygtige - ofte 20% under priserne i Danmark.

Zara i Portugal har et større udvalg og desuden mere sommerlige kollektioner i Portugal og Spanien specielt til pigerne og flere mærker - herunder Massimo Dutti, Stradivarius, Bershka og Pull & Bear, som alle har egne butikker.

Se mere om Zara i Portugal

Elektronik ofte billigst i Danmark 
Det kan normalt ikke betale sig at købe udenlandske importerede mærkervarer inden for elektronik og musik, da prisen vil være næsten som i Danmark eller endda højere i Portugal.

Praca do Comercio, Lissabon
Portugal er særligt kendt for sin portvin - Foto: BigFoto