Tyrefægtning i Portugal

Som turist i Portugal er det en speciel oplevelse første gang at se tyrefægtning. Mange skandinaver vil nok aldrig komme til at forstå, hvorfor man i Spanien og Frankrig stadig har lov at slå tyre ihjel på den for os barbariske måde. I Portugal dræbes tyren dog ikke i arenaen, men der er ingen tvivl om at den udsættes for smerte og stress.

Dyrenes velfærd
Samfundets struktur i middelhavslandene er anderledes end i de nordiske lande. Man har endnu ikke haft den massive nedgang i antallet af små landbrug, som man har haft i Danmark. Næsten alle 'byboerne' i Portugal har stadig familie og venner som bor på landet og er desuden ofte selv opvokset på landet. Forbindelsen til landbruget giver en større accept af at behandle dyr som dyr til forskel fra at behandle dyr som mennesker.

Man har i Portugal i større udstrækning bevaret afstanden til dyrene blandt den almindelige befolkning, hvilket ikke er ensbetydende med at portugiserne synes at man har ret til at mishandle dyr. Portugisisk tyrefægtning er en integreret del af portugisisk kultur og værdsættes at både unge og gamle, på samme måde som f.eks. høstfester og dyrskuer gjorde det i Danmark for mange år siden.

Selv om der selvfølgelig fra tid til anden er protester mod tyrefægtning i Portugal, vil den gennemsnitlige portugiser derfor til enhver tid forsvare tyrefægtning og endog forsvare den behandling tyrene får. Her er, hvad der typisk bliver fortalt:

Tyrene i Portugal opdrættes specielt til formålet og lever 'et luksusliv' med masser af frisk luft og kvalitetsfoder. Det er slet ikke alle landmænd, som får lov at levere tyre til tyrefægtningsarenaerne. Langt de fleste tyre kommer fra professionelle opdrættere, som er under myndighedernes kontrol og i øvrigt nyder stor prestige i Portugal for deres arbejde. Der er en endda en ret stor eksport af tyre til Spanien. Tyrene lever derfor et godt liv mener portugiserne, og tyrenes liv afsluttes rimeligt smertefrit og relativt hurtigt under kontrollerede forhold. Ganske få tyre, som ser ud til at komme sig og har vist sig særligt aggressive i arenaen, får lov at overgå til avlstyre.

Tyrene dræbes ikke i arenaerne i Portugal, som de gør i Spanien. De aflives efter hver tyrefægtning på statskontrollerede aflivningsstationer og kun dér. I Spanien bruges der i øvrigt længere og mere lemlæstende spyd, som efter portugisernes mening skader tyren, gør den sløv, uopmærksom og dermed gør kampen mellem tyrefægter og tyren 'unfair'. Der sker sågar at tyre i de spanske arenaer dør af de første spyd de får stukket i ryggen. Det sker ikke i Portugal.

Bliver man som dansker ved med at spørge til tyrenes velfærd, og om det ikke er dyrplageri at stresse tyren, mener portugiserne at man i Danmark og resten af Europa bør feje for egen dør først inden man kritiserer Portugal. Tyrene i Portugal har et meget bedre liv end grisene i Danmark, som i mange tilfælde aldrig lukkes ud i det fri, og hvor søerne i grelle tilfælde på grund af for lidt plads får skuldersår ind til knoglen. Desuden er der problemerne med de danske transporter af levende dyr over lange afstande, hvor langt flere grise, fjerkræ og kreaturer brækker ben eller dør af dehydrering og udmattelse. Transporterne foregår i langt større målestok i Danmark (flere hundrede dyr per vogntog) end de relativt få tyre, som hver uge må lade livet i Portugal.

Sådan foregår tyrefægtning i Portugal
I en portugisisk tyrefægtning er der to afdelinger. Først udføres cavaleiro og derefter pega. Cavaleiro er også betegnelse for en rytter og tyrefægtningen indledes med en rytter på en Lusitaner hest, som er specielt trænet til formålet. Pega er betegnelsen for den efterfølgende tyrefægtning uden våben af de såkaldte Forcados.

Befolkningen i den centrale og sydlige del af Portugal er traditionelt mere interesserede i tyrefægtning end folk i Nordportugal. Specielt i regionerne Ribatejo og Alentejo og på Azorerne er det meget populært. Kun de mest interesserede fans vil dog gå til tyrefægtning flere gange om måneden. Der findes flere hjemmesider i Portugal dedikeret til tyrefægtning. Tyrefægtning hedder 'corrida de touros' på portugisisk.

De forskellige kategorier af tyrefægtere er følgende.

Cavaleiros
Tyrefægtere til hest kaldes i Portugal Cavaleiros. Den beredne tyrefægter er 'hovedpersonen' og den højt betalte stjerne, som folket tiljubler når tyren næsten får fat i hest og rytter. Der er mange meget kendte Cavaleiros i Portugal og også nogen få Cavaleiras, d.v.s. kvindelige tyrefægtere, som imponerer med både udseende og mod. De mandlige tyrefægtere kan godt være lidt oppe i fyrrerne og er ofte i knap så god form (man spiser godt i Portugal). Der findes dog også unge (og slanke) mandlige Cavaleiros. Som ryttere er selv de lidt ældre Cavaleiros dog fuldt på højde med kvinderne og har ofte lidt mere erfaring. Alle Cavaleiros bærer gammeldags jakker med flotte brokader og ligner i det hele taget fornemme mennesker til hest som i en film fra 1700-tallet. Alle er naturligvis eminent gode ryttere.

Tyrefægtningen er ofte mere show-præget med Cavaleiras og ofte lidt mere sydlandsk 'maskulint' og imponerende når Cavaleiros sidder i sadlen i de portugisiske tyrefægterarenaer. Mange portugisiske mænd synes i øvrigt ikke de kvindelige tyrefægtere er fuldt på højde med de mandlige, men som naiv udlænding er det om muligt endnu mere imponerende at se en smuk portugisisk kvinde til hest lege med et stk. 500 kiloton prustende og gal tyr, end det er at se en mand gøre det.

Peões de brega og Matadores
Til at hjælpe med at alt går som planlagt og ikke mindst til at distrahere tyren, hvis den får held til at ramme tyrefægteren, har Cavaleiros altid 2-3 Peões de brega i arenaen. De må ikke forveksles med Matadores, som ligesom ved tyrefægtning i Spanien er hovedpersoner. Der anvendes dog ofte ikke Matadores i de store arenaer i Portugal. Både Matadores og Peões de brega er til fods.

Tyren afledes som i Spanien ved hjælp af røde klæder. Peoes de brega er i Portugal langt mere anonyme end Matadores og må af og til springe for livet når tyren ser sit snit til at brage ind indhegningen for at stange én af dem.

Bandarilheiros
Bandarilheiros er de nederste i tyrefægter-hierarkiet, hvis man kan udtrykke det sådan. Det er stadig prestigefyldt at være Bandarilheiros, men deres fornemste opgave er at hjælpe Cavaleiros, Matadores og Peões de brega. Bandarilheiros er klædt lidt anderledes end Peões de brega, men anvender lignende lyserøde klæder til at distrahere tyren.

Forcados
Som noget helt specielt for portugisisk tyrefægtning afsluttes hver tyrefægtning efter 20 minutter til en halv time med at Forcados kommer ind i arenaen. Tyren er på det tidspunkt ikke helt så frisk og ilter som da den blev lukket ind i arenaen. Dels har den fået 4-6 små spyd i ryggen, og dels har den brugt en masse energi på at løbe efter tyrefægteren til hest, som under opvisningen og specielt, hvis tyrefægteren har været en kvindelig Cavaleira, har rørt ved tyrens pande fra hesten med sin hånd eller med et tørklæde.

At være Forcado er ikke for tøsedrenge og jobbet er i øvrigt ulønnet. Den modigste (og dygtigste må man formode) af en gruppe på 8 mænd stiller sig op og begynder på afstand at råbe til tyren for at få dens opmærksomhed. De øvrige mænd stiller sig op i en række med nogen meters mellemrum bag ham. Meningen er nu at tyren skal angribe den forreste Forcado, som vil 'lande' på tyrens pande og holde sig fast i tyren i fuld fart inden resten af Forcados gruppen får fat i den og (som regel) stopper den. Jo tættere den forreste Forcado kan komme på tyren før den angriber, jo bedre. Det ser rent ud sagt meget, meget farligt ud - og kræver langt mere mandsmod end at sidde som Cavaleiro på sin hest. Tyren har dog fået klippet spidserne af sine horn, men kan stadig anrette stor skade. Som om det ikke er nok forsøges der igen, hvis stuntet ikke lykkes første gang. Succeskriteriet er at Forcadoen bliver hængende mellem tyrens horn indtil den stoppes af de øvrige Forcados. Som afslutning spankulerer Cavaleiro og den Forcado, som netop har overlevet 'tyrens mordforsøg' rundt i manegen og modtager folkets hyldest. Det sker at Forcado'en lige skal lappes lidt sammen inden æresrunden, men lidt iturevet tøj og lidt blod i ansigtet, måske også lidt synsbesvær tages tilsyneladende ikke så tungt.

Forcados stammer helt tilbage fra middelalderen. På det tidspunkt havde man ikke tyrefægtningsarena'er som i dag, og der var derfor en vis risiko forbundet ved at være publikum. Kongefamilien oprettede derfor et Forcados hold af mænd, som var parate til at sætte livet på spil og overmande tyren, hvis kongen og hans følge skulle blive angrebet. Det var som regel mænd fra de lavere sociale lag, som fik tjansen. Som afslutning på hver tyrefægtning skulle Forcados mændene bevise at de var deres opgave voksen ved at tage tyren ved hornene. I dag er der Forcados i næsten alle portugisiske byer med tyrefægterarenaer og de hårdføre mænd trænes indgående inden de første gang går i arenaen og udfordrer tyren til at stange.