Penthouse i Praia da Rocha, Algarve med fabelagtig udsigt og tagterrasse
DENNE FERIEBOLIG UDLEJES IKKE PT.
Privat dansk-ejet udlejning i Algarve - fra 415 € per uge i lavsæsonen Stor flot penthouse lejlighed med fantastisk udsigt udlejes ved Praia da Rocha stranden i Algarve tæt på Portimão.
Området Praia da Rocha (klik for mere information) er et af de mest populære på Algarvekysten og lejligheden ligger kun 70 meter fra den to kilometer lange fine sandstrand, som ligger omkranset af sandstensklipper.
Flot penthouse lejlighed med swimming pool Der er plads til i alt 6 personer i den fuldt udstyrede ferielejlighed, som har tre soveværelser med plads til hver to personer med henholdsvis en dobbeltseng, to enkeltsenge og en sovesofa. (De to af soveværelserne er forbundet)
Lejligheden har entre, to badeværelser og fuldt udstyret køkken inklusiv vaskemaskine. Der er desuden spisestue/stor dagligstue med fladskærms-TV og internet.
TV'et er koblet til internettet, hvormed det er muligt at se DR1, DR2, TV2, BBC, CNN, Sky News, div. portugisiske kanaler, samt 35 radiokanaler deriblandt div. danske.
Flot udsigt over havet samt stor tagterrasse Fra stuen er der en fantastisk udsigt over havet samt stranden ved Praia da Rocha, og rundt om hele lejligheden er der en privat balkon.
Til lejligheden hører der en 300 m2 klinkebelagt tagterrasse, hvor man kan solbade under åben himmel samt nyde den fabelagtige udsigt over Praia da Rocha.
Ferielejligheden er udstyret med såvel air condition som varmeanlæg til eventuelle kolde nætter om vinteren.
Lejlighedskomplekset har swimming pool, elevator og der er privat parkering i kælderen.
Der er gåafstand til centrum af Praia da Rocha med restauranter, barer, caféer og butikker. (ca. 800 m.)
Den flotte marina og fortet i Praia da Rocha ligger også inden for gåafstand.
Der ligger et indkøbsområde med store supermarkeder mv. ca. 1,5 km fra lejligheden.
Værd at se omkring Praia da Rocha Fra feriebyen Praia da Rocha er der små 3 kilometer til Portimão, som med omkring 45.000 indbyggere er én af de større byer på Algarvekysten.
Portimão (klik for mere information) byder på gode shopping muligheder og ugentlige lokale markeder.
Der er desuden masser af aktiviteter for besøgende herunder ridning, bowling, golf, jeep safari, sejlture fra marina'en i Portimão og meget andet. Desuden afholdes der utallige sejlsports events ud for Portimão i løbet af sommerhalvåret. Se liste over events i Portimão (opdateres løbende).
Algarve for børn Praia da Rocha ligger tæt på vandlandet Slide'n'Splash og delfinparken Zoo Marine. Se mere på vores oversigt over sjov for børn på Algarve.
Afstand til Faro lufthavn i Algarve er små 65 kilometer og tager omkring 1 time af hovedvej N125 afhængig af trafikken.
Algarve i Portugal er et af de varmeste områder i Europa og har faktisk et klima, som ligner Californiens.
Se også: Vejret på Algarvekysten med vejrudsigt, temperaturtabel og badevandstemperatur.
Fakta om ferielejligheden i Praia da Rocha, Algarve |
Detaljer Størrelse: 114 m2 Stue: Stor Køkken: Udstyret Soveværelser: 3 Badeværelser: 2 Air conditioning: ja Balkon: Ja Tagterrasse: Ja, 300 m2 Fladsskærms-TV: Ja Internet: Ja Swimming pool: Ja Elevator: Ja
Lokale aktiviteter: - Golf - Vandland - Ridning - Vandsport |
Lejepris per uge April - Maj: 415 € Juni: 610 € juli - august: 870 € september: 610 € oktober: 415 € nov - marts: spørg!
Let rengøring foretages 2 gange ugentligt.
Håndklæder og linned findes i lejligheden.
Slutrengøring: 60 €
Der opkræves depositum. |
Udlejning varetages af dansk ejer | Kontakt: Forespørgsler sendes til: ferie@portugalnyt.dk (Husk at angive ønsket lejeperiode, antal personer samt bolig-nr. 303)
|