Tomar

Middelalderbyen Tomar ligger omkring 140 kilometer nordøst for Lissabon ikke langt fra katolikkernes valfartsby Fatima.

Tomar blev på grund af sine mange unikke bygninger allerede i 1983 nomineret af UNESCO som bevaringsværdig 'World Heritage'.

Bygningsværkerne stammer i stor udstrækning fra Tempelherreordenens etablering i Portugal i middelalderen.

Tomar ligger i Ribatejo regionen og hører under bystyret i Santarém. Byen har med omkring 20.000 indbyggere en størrelse som Vordingborg og ligger i et naturskønt område i det centrale Portugal.

Hotel i Tomar
Der er gode muligheder for overnatning på prisbillige hoteller og på campingpladser.

• Tomars borg, som hedder "Castelo de Tomar" er grudlagt i 1160 er byens ældste bygningsværk.
• Kristus Kloster komplekset, som hedder "Convento de Tomar", er opført sideløbende med borgen. 
• Den velbevarede "Tomar Synagoge", som Henrik Søfareren fik bygget i midten af det 15. århundrede til jøderne på flugt fra Spanien. Jøderne var drivkraften for den økonomiske udvikling af byen. Den kaldes også for "Museu Luso-Hebraico Abraham Zacuto".
• Den 6 km lange akvædukt af Pegões (Aqueduto de Pegões), som forsynede klosteret med vand.
• "Festa dos tabuleiros" er en offerkortege, hvis tradition stammer fra det 14. århundrede og som holdes hvert 4. år i starten af juli måned. Den fandt sted sidste gang i år 2007 og afholdes igen i år 2011.
• "Museu dos Fósforos" er Europas største samling af tændstikæsker.
• "Nossa Senhora da Piedade" en religiøs procession, som afholdes hvert år første søndag i september.

Se også denne guide til Tomar.

Sitet her er på portugisisk, men har gode billeder fra Festa dos tabuleiros.

Her kan du via YouTube se en video-sekvens af nogen af Tomars attraktioner: (Spanske tekster)

Og et videoklip, som fokuserer mest på Castelo de Tomar og Convento de Tomar, som også kaldes Convento de Cristo:

Tempelherrerne i Tomar
Ved bredderne af floden Nabão eksisterede allerede i romernes tid to byer ved navn Nabamtia og Sellium. Efter at området i 1147 blev erobret tilbage fra maurere af den første portugisiske konge D. Afonso Henriques, blev landområdet givet som len til Tempelherreordenen. Ridderen Gualdim Pais var ordenens stormester og kongens ven. Han påbegyndte i 1160 opførelsen af en borg og et kloster, som senere skulle blive hovedsædet for tempelherrerne i Portugal. I nogen lande kaldes tempelherrerne også for tempelridderne. Med udgangspunkt i Tomar midt i Portugal var ridderne forpligtede til at forsvare det store landområde mod mauriske angreb fra syd.

I 1190 blev Tomat belejret af kong Almóada Yakub fra Marokko, men Gualdim Pais var i stand til at modstå belejringen og drive maurerne på flugt.

I år 1312 opløste pave Clemens V tempelriddernes orden. Begivenheden er omgærdet af mystik, men nogle historikere mener at mange af de europæiske kongehuse efterhånden blev bange for at tempelriddernes magt blev for stor, og derfor rettede man alvorlige anklager om bl.a. gudsbespottelse mod ordenen. Paven, som ikke syntes om at være på den forkerte side af en strid mellem konger og tempelherrer, valgte at støtte kongehusene.

Der var også et økonomisk aspekt i konflikten. Tempelridderne, som oprindeligt var en munkeorden, havde udover en vis militær formåen opbygget det hidtil bedst fungerende bankvæsen og efterhånden samlet store rigdomme og besiddelser. Det var en torn i øjet på specielt den franske kong Filip d. 3. - også kaldet 'den smukke'. Med vanlig sans for at jage en skræk i livet på eventuelle modstandere lod han efter 'konfiskationen' af tempelherrernes værdier i 1314 et par af deres ledere afbrænde på bålet for kætteri. Nogle undslap dog til Skotland, og den 'moderne' frimurerorden, som også findes i Danmark, angiver selv at stamme derfra.

Det er i 2007 kommet frem at paven for mange hundrede år siden frikendte tempelridderne for anklagerne, men at det vigtige dokument, meget belejligt, blev 'arkiveret forkert' i Vatikanstaten.

Forfatteren Dan Browns bog 'Da Vinci Koden' blev i 2006 filmatiseret, og selv om filmen i høj grad er ren fiktion, indeholder den scener fra tempelherreordenens kirke i England, hvor kong Edward II i begyndelsen af 1300-tallet 'konfiskerede' tempelriddernes ejendom. I London er der stadig en metrostation, som hedder 'Temple', i nærheden af, hvor tempelriddernes gamle kirke ligger. Kirken benyttes stadig som kirke og huser derudover to af Londons fire såkaldte 'Inns of Courts', hvorfra alle Englands advokater med møderet for Englands højesteret skal have autorisation. Den næste Dan Brown roman forventes i 2008 med titlen 'The Solomon Key' og vil blandt andet handle om frimurerne, d.v.s. tempelriddernes efterfølgere. I Portugal findes både frimurerordenen og også den i Dan Browns bog mistænkeliggjorte hemmelige orden 'Opus Dei'.

Tilbage til middelalderens Portugal.

Kristus ordenen
I Portugal kunne kong D. Dinis overbevise Vatikanet om at stiftelsen af en ny religiøs orden i Portugal, kaldet Kristus Ordenen eller på portugisisk 'Orden de Cristo' (fulde navn: 'Orden dos Cavaleiros de Nosso Senhor Jesus Cristo'), som paven Johannes XXII godkendte. Det ville løse problemerne, som tårnede sig op for Tempelherrerne overalt i Europa.

Som følge deraf blev alle Tempelherreordenens medlemmer og ejendomme i Portugal flyttet til den ny orden, og hovedsædet for ordenen flyttedes i 1319 til Castro Marim på Algarvekysten i nærheden af Faro. Kristus Ordenen kom dog tilbage til Tomar i år 1356.

Henrik Søfareren, som af Paven i 1418 blev udnævnt til stormester af Kristus Ordenen, var den første efter Gualdim Pais, som renoverede hele bygningskomplekset i Tomar. Nabãos flodleje blev ændret for at muliggøre dræning af sumpområder og undgå oversvømmelser. 

Ordenen blev afhængig af den portugisiske krone i 1484 under D. João II's tid og blev sekulariseret i 1780 af dronning D. Maria I. I 1834 blev ordenen opløst af den antikatolske portugisiske regering. Senere blev Kristus Ordenen dog taget til nåde igen, men den har ingen medlemmer længere. Der findes nu kun som en hædersbevisning, som kan tildeles portugisere eller udlændinge, der har gjort noget specielt for Portugal.  

Tomars industrialisering
I det 18. århundrede var Tomar én af de byer i Portugal, hvor industrien bredte sig hurtigst. Marquês de Pombal, kendt som Lissabons store byggemester efter jordskælvet i 1755, åbnede i 1789 den "Kongelige Fabrik" med en hydraulisk mekanisme (drevet af vandkraft), som på den tid var en utrolig nyskabelse. Tomar udviklede sig herefter sig med produktionsvirksomheder indenfor papir, glas, sæbe, silke og metal.

I slutningen af det 18. århundrede blev Tomar besat af Napoleon Bonapartes tropper, men blev kort tid efter, i lighed med Lissabon, befriet igen efter stor indsats af byens borgere og godt hjulpet af den portugisisk-engelske bataljon under ledelse af admiral Wellington.