Vejret i Rio de JaneiroDet aktuelle vejr i Rio de Janeiro, Brasilien.
Læs også 6-døgns vejrudsigt for Rio de Janeiro fra DMI (vejrudsigten åbner i et nyt vindue)
Den mest populære ferieby i Brasilien Rio de Janeiro er med over 6 millioner indbyggere Brasiliens næststørste by efter São Paulo.
Byen ligger ud til Atlanterhavet i den sydlige del af det enorme land Brasilien i Sydamerika. Brasilien er en gammel portugisisk koloni, og Rio de Janeiro oplevede faktisk i en kort periode for 200 år siden at være Portugals hovedstad. Se også artikel om Rio, som Portugals hovedstad.
Rio de Janeiro er et af de sydligste storbyer i verden.Tager man rundt om kloden mod øst med udgangspunkt fra Rio, vil man efter flere tusinde kilometers rejse over det sydlige Atlanterhav komme til Namibia i den sydlige del af Afrika. Tager man istedet mod vest fra Rio gennem Brasilien til Sydamerikas vestkyst og videre over Stillehavet mod vil man støde på den nordlige del af Australien. Høje temperaturer i Rio de Janeiro om sommeren Klimaet i Rio er præget af varme somre med stor luftfugtighed og vintre med temperaturer som i de bedste uger i en god dansk sommer.
Som regel er der lidt køligere ved kysten, men Rio de Janeiro er så stor, og byen binder så meget varme at man i de varmeste måneder har brug for at drikke vand med jævne mellemrum for at holde væskebalancen.
Forsigtighed ved solbadning i Rio Det er ganske normalt som bleg nordbo at blive solbrændt under parasollen på stranden i Rio om sommeren. Solen kan det meste af dagen være så intens at genskinnet fra sandet på strandet er rigeligt til at give farve.
Vær derfor meget forsigtig med solbadning på strandene i Rio de Janeiro - specielt i sommerperioden, hvor man ankommer direkte fra vinterkulden i Skandinavien.
Solcreme med et meget højt faktortal er et must og husk også hat og sandaler. Fortovene ved Copacabana og Ipanema strandene kan let være for varme til at gå på med bare tæer midt på dagen.
Henaf eftermiddagen bliver varmen (men ikke luftfugtigheden) som regel mere behagelig i Rio om sommeren.
Vælger man at tage til Rio de Janeiro i den brasilianske vinter dvs. i månederne april, maj, juni, juli, august og september, er klimaet for de flestes vedkommende langt mere behageligt. Det berømte karneval i Rio, som trækker mange turister, finder dog naturligvis sted hvert år i starten af februar.
Klimatabel - Rio de Janeiro i Brasilien
|
Temperatur (lavest nat / højest dag) |
Solskins timer |
Nedbørs dage |
|
Nat |
Dag |
Dagligt |
(Per måned) |
Januar |
23 |
29 |
7 |
13 |
Februar |
23 |
29 |
7 |
11 |
Marts |
22 |
28 |
7 |
12 |
April |
21 |
27 |
6 |
10 |
Maj |
19 |
25 |
6 |
10 |
Juni |
18 |
24 |
6 |
7 |
Juli |
17 |
24 |
6 |
7 |
August |
18 |
24 |
7 |
7 |
September |
18 |
24 |
5 |
11 |
Oktober |
19 |
25 |
5 |
13 |
November |
20 |
26 |
6 |
13 |
December |
22 |
28 |
6 |
14 |
Rio de Janeiro - temperatur tabel
Temperaturerne, som er angivet i tabellen, er de gennemsnitlige laveste nat-temparaturer i en måned og de gennemsnitlige højeste dag-temperaturer i løbet en given måned.
Bemærk at temperaturerne i Rio ofte kan blive langt højere end i tabellen. Det er ikke unormalt at der er dage med 36-40 grader midt på dagen i Rio de Janeiro i januar og februar.
I den brasilianske vinter kan der ligeledes forekomme varme dage med op til 30 grader, men den normale temperatur midt på dagen i juni, juli og august ligger på mellem 20 og 22 grader.
Tallene er baseret på Rio de Janeiro ved kysten. I byens centrum er temperaturen ofte lidt varmere. En nedbørsdag i tabellen er defineret som en dag, hvor der falder 0,25 millimeter regn eller mere.
Tropisk klima i Rio Rio de Janeiro ligger i det tropiske klimabælte.
Sommeren varer fra oktober til marts, hvor det som regel regner en del. Om vinteren i Brasilien, som er Europas sommer, regner det til gengæld ikke så meget, og der kan let være et par uger i træk helt uden nedbør.
Vejret i Brasilien er undertiden kraftigt påvirket af vejrfænomenerne El Niño og El Niño's lillesøster La Niña. El Niño kan komme til udtryk i meget våde og varme forsomre i månederne oktober, november og december. Det er dog langt fra alle år at Brasilien oplever El Niño. La Niña er den modsatte effekt. Den er mindre kraftig og finder ikke så ofte sted.
Regnen i Rio de Janeiro falder primært i månederne december, januar, februar og marts. Med i omegenen af 120-140 milimeter nedbør per måned, er det dog stadig muligt nyde Rio de Janeiro som turist også i sommermånederne i Brasilien. I vinterhalvåret er der gennemsnitligt under det halve af sommerens nedbør.
Ferie i Rio de Janeiro De bedste måneder at besøge Brasiliens kendteste by i, er når der er sommer i Skandinavien, og altså vinter i Brasilien.
Er man glad for varme, kan man måske også finde sig i den brasilianske sommer i januar og februar, som får et ekstra pift af den meget høje luftfugtighed. På visse dage kan man opleve at ens tøj er vådt af sved 10 minutter efter man tager det på.
Varmen tager brasilianerne sig ikke så tungt, og man indretter sig i stedet med siesta midt på dagen og sen aftensmad.
Regnen falder mest om sommeren i Rio de Janeiro - primært fra september til marts. Den er som regel ikke generende for turister. Det kan trække hurtigt op og regne meget i en times tid eller måske to, hvorefter solen skinner igen.
Strandene i Rio de Janeiro Der er mange fine strande i Rio de Janeiro, hvoraf Cobacabana er den mest kendte. Ipanema i nærheden er lidt mere eksklusiv og kendt fra bossa nova melodien "The girl from Ipanema". Desuden er der strandene Flamengo, Botafogo, Arpoador, Leblon med flere.
Der er god plads til alle og strandlivet i Rio er en del af bylivet. Brasilianerne dyrker styrketræning, mødes med venner, spiser og sover på stranden. Det har de langfingrede også fundet ud af - specielt på Cobacabana.
Vandet er varmt med over 20 grader, men til gengæld desværre ikke altid så rent. Cobacabana stranden kan visse steder være ganske beskidt. Prøv eventuelt i stedet at tage til Ipanema eller én af de andre strande i Rio de Janeiro.
Rio de Janeiro tidszone Der er kun tre timers forskel i tidszone mellem Norden og Rio de Janeiro.
Hvis klokken er 13 om eftermiddagen i Danmark er den derfor 10.00 om formiddagen i Rio.
Find mere information om Brasilien på: Links om Brasilien på Portugalnyt.
Se også: Billeje Brasilien |