Portugal er et vidunderligt land at rejse i og I kan i princippet alt, men det afhænger af hvad I vil:
Det uforberedte og spontane: Lej en bil og kør langs kysten - der kommer et hav af små byder, hvor man kan dreje til højre (hvis man kører sydpå) og opleve hvad man nu støder på. Sådan opdagede jeg selv Carvoeiro i Algarve og det kan bestemt anbefales - man kan stort set kun blive positivt overrasket.
Du nævner selv portvinsfabrikationen. Jeg har desværre ikke selv prøvet, men det skulle være en stor, speciel og lidt dyr oplevelse. Igen er det op til jer, men Porto ligner en meget spændende by!
Hvis I er virkeligt glade for varme - så tag ind i landet i juli - der er så varmt man næsten ikke kan forestille sig det. Til gengæld kan I finde gamle vingårde hvor tiden har stået stille fra før Zalazar og små byer hvor livet triller stille afsted. Her finder man den sande ro!
Nordpå har du jo også Coimbra, der bestemt er et besøg værd. Det er en meget flot by, i hvert fald hvor universiteterne befinder sig - og hvis I lejer bil, så findes der masser af hyggelige spændende småbyer i kanten af bjergene.
Jeg håber I finder det helt rigtige for jer - det hele er der og det er ganske vidunderligt!