Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

Sidste indlæg 27-01-2014 16:41 af Noa Kjærsgaard Hansen. Antal svar: 6.
Side 1 af 1 (7 poster)
Forrige Næste
  • 23-01-2014 21:21

    Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    Hej, Min kæreste og jeg pønser på et ophold i Lissabon fra august-december. Udgangspunket er, at min kæreste skal på udveksling (hun går på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus) og jeg står i den situation, at jeg blot mangler at skrive min bachelor efter sommer i Litteraturvidenskab - det vil sige, at jeg kan tage med hende og skrive den der. Forhåbentlig! 1. For her bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kan få tilladelse til at opholde mig mere end 3 måneder, når jeg ikke er knyttet til et bestemt studie? Jeg håber på at kunne finde noget deltidsarbejde, men heller ikke det er jo nødvendigvis en gyldig grund hos fremmedpolitiet for at få lov til at blive. 2. Er der nogen, der har kendskab til en god skole eller et akademi i Lissabon, der beskæftiger sig med kunst, herunder mere specifikt film- og videokunst? 3. Hvad er mulighederne for at leje en nogenlunde tilforladelig 2 værelses-lejlighed, der kan betales af 2 x SU (svarende til ca. 10.000 kr, som også skal dække leveomkostninger) - og har nogle evt. kontakter eller kender til et site eller udlejningsfirma, der er til at stole på? Andre forslag og kommentarer er også meget velkomne. Vi har begge været i byen før og planlægger selvfølgelig at skulle forbi igen snarest for at kigge nærmere på ovenstående. På forhånd tak for jeres svar. Mvh Noa Kjærsgaard Hansen

  • 24-01-2014 17:25

    • Gaspar
    • Top 10 Bidragsyder
    • Lisbon - Portugal
    • Aktiv siden:
      13-10-2011
    • Indlæg 83

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    kære Noa som svar på nr.1 hvis du snyder og bliver opdagen ! skal du betale det hele tilbage ! hvad du har modtaget fra DK i su deltids arbejde ! du skal oprettes og betale skat. alle oplysninger gå tilbage til DK ! bank oplysninger og bopæl vil blive givet vidre ! . hvis du vil snyde, tro jeg at du vil blive fanget i det. Vil du arbejde sort ? hvordan er det lige vi ser på det i DK ! og hvordan tro du at de ser på det i Portugal ? jeg tro ikke at det er den rigtige vej at gå for dig/jer nr.2 Der bliver uddannet rigtige mange multimedia elever i Portugal og det er ikke nemt at komme ind/frem nogle steder , fra hvad jeg er oplyst op ! jeg kan tage fejl, men jeg kender mange som er under uddanelse ! nr.3 leje at værelser og rum i Aug. er den dyreste mdr. da det er her at hovdeferien afholden i Portugal, Sep. er også svær da der kommer mange fre ES til PT for at holde ferie. men hvis i ser efter noget lidt væk fra bymidten vil det være muligt at finde noget til omkring 300-500 € om mdr. i skal betale indskud på tre mdr. leje og alle bliver snydt at deres udlejer, i har måske en chance hos wimdu.com eller sapo.pt hvor i kan finde en udlejer som vil lave en aftale for hele peioden som i skal bruge. I kan også prøve nogel at de boliger som udlejes fra denne hjemmeside og spørge efter langtids udlejning. Det er ikke fordi jeg vil være en gl. sur mand, men prøv at se i spejlet og spør så igen og du vil finde svar på jeres spørsmål ! Gaspar

  • 25-01-2014 13:22

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

     Hej Gaspar, tak for dine svar.

    Jeg har slet ikke nævnt eller tænkt noget om sort arbejde, deltidsarbejdet skulle selvfølgelig være hvidt og det er udelukkende, hvis ikke vi kan få SU'en til at slå til.

    Ift. uddannelse, så handler det jo om et udvekslingssemester, hvor min kærestes skole vil kunne oprette en aftale, evt. med en skole i Lissabon, derfor kræver det ikke som sådan bestemte kvalifikationer - det kommer ganske enkelt an på, om den pågældende skole er interesseret i at lave et samarbejde med min kærestes skole.

    Tak for de forskellige sider, dem kigger jeg nærmere på.

    Jeg forstår ikke din kommentar med spejlet, jeg er jo blot nysgerrig og havde en fornemmelse af, at nogle i dette forum kunne gøre mig klogere :-)

    kh
    Noa


  • 25-01-2014 14:30

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    Ikke for at skræmme, men hav venligst REALITETERNE i tankerne, før du kaster terningen... ! Arbejdsløsheden er rekordhøj i Portugal Mens økonomien synker dybere ned i mørket, stiger arbejdsløsheden voldsomt. Det går den helt forkerte vej i Portugal, hvor arbejdsløsheden nu er rekordhøj, og økonomien fortsat er i dyb krise. Nye tal viser, at 15,8 procent af den portugisiske befolkning stod uden arbejde i tredje kvartal sidste år, hvilket er 3,4 procent højere end forige år. Tallet er også 0,3 procent højere, end både regeringen og landets kreditorer fra EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank havde spået. Disse tal er kun de registrerede, og eftersom de fleste Portugisere ikke har råd til fagforeningskontingenter, er arbejdsløshedstallene betydeligt højere end nogen statistik viser. Økonomien er i bakgear Samtidig viser foreløbige officielle tal, at økonomien har haft en negativ vækst på 3,4 procent det seneste år. Det endelig tal for 2012 ventes at lande lige omkring de tre procent. Dermed er Portugal det euroland, der har den svageste og mest sårbare økonomi. Regeringen bad i juni 2011 om hjælp fra IMF, Den Internationale Valutafond og andre eurolande for at løse landets gældskrise, der primært skyldes lav produktivitet og ringe konkurrenceevne. Mange lever under fattigdomsgrænsen Portugisernes bøn udløste et lån på knap 600 milliarder kroner, og efterfølgende har den konservative regering gennemført store nedskæringer på de offentlige budgetter. Overførselsindkomster som pensioner og understøttelse er skåret kraftigt ned, og mange lever under fattigdomsgrænsen. Jeg har holdt af dette land, siden 1953 og er fortvivlet over den udvikling her er, (eller mangel på udvikling)! Den manglende produktivitet er sammen med flere uduelige (folkevalgte regeringer ) skylden, i god forening med analfabetisme, og ofte en fanatisk Katholsk gudetro, har bremset udviklingen. Portugiserne er ikke dovne, hvilket mest ses på emigranterne, der i mange lande anses for bedste arbejdskraft. Scientific og Ingeniør-mæssigt har landet ofte ligget i front, men er de sidste år kørt ud på et sidespor af regeringen og fænomenet Troika, som er den økonomiske kraft i gældsplagede Europa. Portugal er ikke oversvømmet af flygtninge, som Grækenland og Italien, flygtningene søger hellere til de bedre Europæiske økonomier. Til gengæld er her mange fra Bulgarien, Ukraine og Rumænien, som oftest arbejder til underbetaling. Hvis du mener, at med dit valg af Portugal, at kunne fremme den udvikling og fremgang, som landet fortjener, vil jeg tro, at du er særdeles velkommen, men vær forberedt på, at det ikke er nogen guldmine du frekventerer, men kan blive det i fremtiden, hvis virkeligt demokrati og dømmekraft findes.
    Asger Larsen

  • 27-01-2014 15:36

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    Hej Noa,

    Velkommen til Portugalnyts forum. 

    Når I kender Lissabon i forvejen gør det på forhånd søgningen efter bolig lidt lettere.

    Måske I også allerede har hørt om at det kan være svært at få 'dansk standard' i forhold til størrelse og ikke mindst standard på værelser og studielejligheder i Lissabon. Hvis noget er i 'udu' skal man som hovedregel ikke forvente at det bliver sat i stand - uanset at det muligvis bliver lovet før indflytning. Så betal ikke før lejligheden eller værelset kan accepteres, som beset.

    De billige (små) lejligheder findes derude, og portugiserne vil ofte hellere leje ud til udlændinge, som man er nogenlunde sikre på betaler - og ikke mindst ikke bliver boende i en evighed uden at betale.

    Når det er sagt, så er langtidsleje (eller mellem-lang leje, som jeres) altid i skarp konkurrence med ferieudlejning, og alt af en vis stand kan koste €35-45 eller mere per dag i Lissabon i August måned - næsten uanset hvor lille en bolig - så længe der er tale om det centrale Lissabon.

    I ankommer netop i højsæsonen for turistudlejninger - det gør det lidt sværere at finde en central lille lejlighed til lav pris. Regn med minimum €500-600/måned og de gode lejligheder er væsentligt dyrere. Er man klar til at bo lidt længere væk og tage metro'en er priserne lavere.

    Her en søgning på Sapo (max. €700, min. 40 m2, stor-Lissabon) 

    På vores udvalg er ferielejligheder på Portugalnyt.dk kan der også forespørges på langtids-leje, men vi har ikke nogen i den helt lave prisklasse; primært fordi indtægten i august+september er høj fra turister.

    Prøv eventuelt at se en side som Erasmus Housing Lisbon - vi kender dem ikke, og oplysninger om priser er der få af, men det er måske værd at forespørge.

    Som andre i forum nævner, skal man være indstillet på at det kan være svært at få sit depositum tilbage i Lissabon - der findes dog også ærlige udlejere, men risiko'en for at løbe ind i en mindre ærlig, er reel.

    Angående beskæftigelse/studie: Måske du kunne have noget ud af at besøge LX-Factory - som er et nedlagt fabriksområde ved Alcantara , hvor der foregår en masse ting af kunstnerisk karaktér.

    Håber ovenstående er til hjælp.

    Du er altid velkommen til at skrive igen.

    Mvh

    Sean

    Portugalnyt 

     

    Sean
    Portugalnyt

  • 27-01-2014 16:36

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    Kære Asger, Tak for svar. Ja, det ser jo ikke for godt ud, det forventede jeg dog også godt - har fulgt med i dele af udviklingen. - så må vi nok hellere satse på at klare den på SU'en. Bottomline er, at jeg på mine tidligere visits i Portugal og Lissabon har været rigtig fascineret af folket, kulturen etc og modsat andre rejsemål, har jeg altid følt en lyst til at bosætte mig her - for en kortere eller længere periode. Er det kun muligt at bo der i de 3 måneder som EU giver en mulighed for, så må det jo være sådan. Vh Noa

  • 27-01-2014 16:41

    Sv: Længere studie-ophold i Lissabon - et par spørgsmål

    Kære Sean, Mange tak for det meget uddybende svar. Når jeg skriver august, mener jeg faktisk også slut august/start september - måske det hjælper en LILLE smule ift. turistsæson - men klart nok, vi er indstillet på, at skulle diske op med lidt mere end, hvad standarden måske giver sig ud for at være værd. Mht. depositum er det desværre også begyndt at være standarten i DK, at der snydes fra udlejers side - så det er man vænnet til. Tak for links! 700€ er også ca. det vi går efter. Og LX ser ud til at være noget, der skal tjekkes ud. Vh Noa

    Emner: