Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Algarve sat til salg

Sidste indlæg 16-11-2007 9:55 af Sean Dahl. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 16-11-2007 9:55

    Algarve sat til salg

    Det er løgn tænkte vi, da vi så den overskrift fra en avis på nettet. Danske medier udmærker sig ofte med at finde på kunstfærdige overskrifter for at 'sælge' deres nyheder, og denne her var tydeligvis én af dem.

    Men nej. Ved nærmere efterforskning viste det sig faktisk til vores store overraskelse denne gang at være rigtigt.

    Algarve er nemlig sat til salg - i Allinge på Bornholm for at være helt nøjagtig.

    Ifølge Netavisen Bornholm drejer det sig om den på klippeøen velkendte Restaurant Algarve på 138m2 og med plads til 60 gæster. For de 4,5 millioner kroner restauranten koster får man endda 65 beboelseskvadratmeter på første sal med i handelen.

    Nu plejer vi jo på Portugalnyt at skrive om, hvad der forefindes i Portugal, men faktisk kan man i Danmark finde flere eksempler (som dog så vidt vides ikke er sat til salg).

    I Frederikshavn ligger Hotel Lisboa, som er et trestjernet hotel ikke langt fra E45 motorvejen, og i Odense finder man Portugisisk Vinkælder, som har meget mere at gøre med Portugal end hotellet i Frederikshavn.

    Forlaget Algarve stammer fra Rønne på Bornholm, men har så vidt vides intet med restauranten i Allinge at gøre udover at Bornholm, som den rigtige Algarve har rigtig mange solskinstimer.

    Hvis nogen kender til flere sjove danske forbindelser til Portugal hører vi gerne om det her i Portugal Caféen eller via e-mail på info@portugalnyt.dk. Vi lover i øvrigt så vidt det er muligt ikke at komme med misvisende overskrifter igen.

    Sean
    Portugalnyt

    Emner: ,