Den tidligere portugisiske premierminister (2005-2011) blev sent om aftenen fredag den 21. november tilbageholdt ved ankomst til Lissabon Lufthavn fra Paris.
Sagen er omgivet af diskretion fra efterforskernes side, men der synes at have været belæg for at tilbageholde Portugals tidligere regeringsleder på mistanke om skatteunddragelse, korruption og hvidvask af penge. Flere personer er anholdt ifølge portugisiske medier.
Blandt de anholdte er den tidligere direktør for virksomheden Grupo Lena ved navn Carlos Santos Silva, som efter sigende er en særdeles god ven af Socrates. Grupo Lena er én af Portugals større entreprenørvirksomheder.
PSP politiet lod den prominente tidligere leder af socialisterne (PS-partiet) overnatte i arresten fra fredag til lørdag 21-22 november inden afhøring lørdag,
Det er ifølge avisen Publico første gang nogen sinde at en tidligere premierminister i Portugal er blevet arresteret.
Se omtale på BBC.
Update mandag 24. november:
José Sócrates har overnattet hele weekenden i arresten, skriver Reuters. Der forestår nye afhøringer mandag.