Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Portugal rejsevejledning opdateret - rejser til Portugal igen muligt

Sidste indlæg 03-08-2020 10:51 af Johnny Jensen. Antal svar: 2.
Side 1 af 1 (3 poster)
Forrige Næste
  • 30-07-2020 17:45

    • Henrik Dahl
    • Top 10 Bidragsyder
    • Cascais, Portugal
    • Aktiv siden:
      15-07-2007
    • Indlæg 69

    Portugal rejsevejledning opdateret - rejser til Portugal igen muligt

    Pressemeddelelse fra Portugals Turistråd:

    Nu har danske turister igen grønt lys fra Udenrigsministeriet til at besøge Portugal, efter rejsevejledningen for det populære feriemål i eftermiddag er blevet ændret. Og det glæder landets turistråd, der har ventet med længsel på igen at kunne byde danskere velkommen.

    Rejsevejledningen for Portugal er i eftermiddag ændret fra orange til gul - hvilket betyder at danskere nu har grønt lys til at rejse dertil på ferie.

    - Vi er meget glade for de gode nyheder og glæder os til igen at byde danske turister velkommen i Portugal! Det har vi ventet længe på, siger Stig Kaspersen, der er nordisk direktør for landets turistråd, Turismo de Portugal (også kendt som Visit Portugal).

    Fortsat fokus på proaktiv teststrategi og forhindring af smittespredning
    Da de danske myndigheder udsendte nye rejsevejledninger for godt en måned siden, levede Portugal ikke op til de kriterier, som man lagde til grund for vejledningerne.

    - Som vi allerede på daværende tidspunkt forsøgte at overbevise Udenrigsministeriet om, var dette et direkte resultat af den meget proaktive indsats, som myndigheder i Portugal gør for at forhindre smittespredning: Man havde på det tidspunkt identificeret nogle områder i forstæderne til Lissabon, hvor smittespredningen var stor, og derfor blev snart sagt alle potentielt smittede testet, forklarer Stig Kaspersen, og fortsætter:

    - I de godt fem uger, der nu er gået, siden de nye rejsevejledninger trådte i kraft, har præcis denne indsats sikret, at Portugal kom under grænsen på 20 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere per uge. I den pågældende periode kunne 85-90 pct. af alle nye registrerede tilfælde henføres til de pågældende områder i Lissabons forstæder, som ligger langt fra de områder, hvor turisterne kommer. I størstedelen af Portugal - inkl. kendte områder som Algarve, Azorerne, Madeira, Porto Santo, Porto og centrum af Lissabon - er smittetrykket særdeles lavt og har været det længe. Men pandemien er endnu ikke overstået, og Portugal vil derfor selvfølgelig fortsat fortsætte den aktive teststrategi og de mange foranstaltninger for at hindre smittespredning.

    Få svar på de mest stillede spørgsmål relateret til corona-virus og ferierejser i Portugal her: www.visitportugal.com/en/node/421189

    Henrik Dahl
    Portugalnyt
    henrik@portugalnyt.dk

  • 03-08-2020 9:58

    Sv: Portugal rejsevejledning opdateret - rejser til Portugal igen muligt

    Hej Henrik Hvad så med dagligdagen,skal man have mundbind på når: Man handler i butikker? Spiser på restaurant? Kører i bus? Kører i Taxi? Går på gaden i det åbne? Ellers formoder jeg, at man holder afstand,spritter hænder af, etc. Mvh Johnny
    Johnny Jensen

  • 03-08-2020 10:51

    Sv: Portugal rejsevejledning opdateret - rejser til Portugal igen muligt

    Hej Henrik Beklager mit spørgsmål, oplysningerne jeg søger er i dit medsendte link. Mvh Johnny
    Johnny Jensen