Lissabon er en perfekt destination til en oplevelsesrig og kulturel storbyferie. Via Portugalnyt er det nu muligt at leje to dejlige ferielejligheder med ideel beliggenhed i den historiske del af Lissabon.
Ferielejlighederne ligger i bydelen Graça på én af Lissabons 7 høje. Er man to familier på storbyferie kan man vælge at leje begge lejligheder, idet de ligger i den samme bygning, og udlejes af den samme private portugisiske udlejer. Der er plads til op til 4 personer i den mindste lejlighed i stueetagen og op til 6 personer i den største lejlighed på 3. sal
Lejlighederne er attraktivt prissat - også hvis man blot er 2 personer. Ferielejlighederne er nyrestaurerede og praktisk og moderne indrettede. Lejligheden på 3. sal byder desuden på en vidunderlig udsigt over Lissabon.
Vi tilføjer løbende nye ferieboliger i Portugalnyts sektion med udlejningsboliger i Portugal.