Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Køb dansk remoulade i Portugal

Sidste indlæg 11-05-2010 0:22 af Asger Ingolf Larsen. Antal svar: 7.
Side 1 af 1 (8 poster)
Forrige Næste
  • 19-08-2009 11:15

    Køb dansk remoulade i Portugal

    Vi har modtaget et tip om at man i denne uge (fra 19. august 2009) kan købe dansk remoulade og sennep hos Aldi i Portugal. 

    Remoulade er én af de danske madvarer, der kan være meget svært at opdrive uden for Nordeuropa, og derfor er remoulade et produkt som er eftertragtet, når udlandsdanskere får besøg fra Danmark.

    Dansk remoulade i Aldi

    Aldi sælger for øvrigt også glimrende tysk rugbrød.

    Aldi har hele 93 butikker i Portugal. Find nærmeste Aldi butik.

    Andre skandinaviske madvarer i Portugal

    I O Saco supermarkedet i Cascais kan man ofte købe snaps (Rød Aalborg) samt Amanda torskerogn (ovas de bacalhau), norsk laks eller Abba sild fra Sverige.

    I Minipreço kan man ofte købe flødeboller fra Samba (dog i mini-version)

    I Ikea kan man naturligvis købe mange svenske madvarer – herunder brødmix til hjemmelavet rugbrød, sild, laks, dildsovs og syltede tyttebær.

    Tip os her i forum, hvis du kender til andre skandinaviske madvarer, der sælges i Portugal!

    Henrik Dahl
    Portugalnyt
    henrik@portugalnyt.dk

  • 17-02-2010 19:36

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Så er der igen remoulade og sennep i Aldi, startende fra d.d. 17/2-2010.
     


  • 17-02-2010 20:14

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    I er ved at ødelægge den portugisiske madkultur Stort smil

     

    Lusodana

  • 17-02-2010 20:31

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Bare rolig, Fernando. Jeg nyder skam i høj grad også den portugisiske mad - og lur mig om du ikke også benytter chancen, hvis du falder over en bacalhau eller en god portugisisk rødvin i Danmark. Wink

    Dette var for øvrigt dit indlæg nr. 100 på Portugalnyt.
    Godt gået, og tak for de mange gode bidrag!

     

    Henrik Dahl
    Portugalnyt
    henrik@portugalnyt.dk

  • 17-02-2010 21:46

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Gud! Skriver jeg så meget? Det må være på grund af alder Smil . Ja tak, bare jeg kunne finde bacalhau i Danmark. Men nu skal jeg snart til Portugal og jeg skal nok forsyne mig rigeligt med dyret. Stort smil

     

    Lusodana

  • 07-04-2010 12:14

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Så ser det ud til at tysk remoulade er blevet fast inventar i Aldi, om det smager eller ej er endnu uvist.

     

     http://www.aldi.pt/SO_PT/index28.shtml


  • 10-05-2010 22:45

    • ninnato
    • Top 50 Bidragsyder
    • Aktiv siden:
      04-05-2010
    • Indlæg 7

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Hjælp - hvor er det typisk dansk...

    Gør dig selv den tjeneste at glemme alt om dansk remoulade, indtil du skal hjem og besøge familien i Danmark.

    Portugal har så mange andre lækre ting at tilbyde...
    Fy skamme!!

     


  • 11-05-2010 0:22

    Sv: Køb dansk remoulade i Portugal

    Der er noget der hedder international handel, og det er udmærket, hvorfor skulle det være en skam, at holde af de Danske specialiteter, forstår jeg ikke. Jeg kender flere Portugisere i DK, som hungrer efter Portugisiske specialiteter og slæber kuffert-fulde med til Danmark, når de har været på besøg i hjemlandet, skal de også skamme sig? Som det er i dag, findes der af og til ide-mennesker der tilfører udlandet de Danske produkter, og jeg har stødt på flere af slagsen her i Portugal, som f.eks. Spegesild, Spegepølse, Leverpostej, og Oste (Danablu). for kort tid siden havde LIDL i Spanien en Skandinavisk uge, med produkter fra "Søndergaarden". Det var også et salgs fremstød og til din underretning var produkterne væk fra hylderne efter to dage, hos Lidl på Isla Christina. (Tæt på vores bopæl). Det var ikke blot Skandinaviske campister, men Portugisere og Spanioler der købte dem. Hvis der ikke er et udbud, er det svært at få en efterspørgsel. Jeg er glad for at være en typisk Dansker. Og jer er glad for at der er noget der hedder import og eksport indenfor Unionen.
    Asger Larsen