Madeira er en grøn ø set med blomsterinteresseredes øjne. Men Madeira har på grund af sit klima mulighed for at blive grøn på en anden måde - som omdrejningspunkt for udvikling af bl.a. medicinfødevare- og kosmetikingredienser med afsæt i de indholdsstoffer, der findes i planter.
Dette indlæg er et led i en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for et eventuelt forsknings- og erhvervssamarbejde mellem universiteter, virksomheder og jordbrugssektoren på Madeira og i Danmark.
Det langsigtede mål er, at undersøgelsen skal lede til konkrete forskningsaktiviteter, nye virksomheder og ny beskæftigelse i virksomheder såvel som i jordbrugs- og gartnerisektoren.
Sprog og kulturforskel rummer mange faldgrupper, jeg søger derfor i første omgang hjælp fra danskere, der bor fast på Madeira som vil hjælpe med personlige kontakter til: Universitetet i Funchal, gerne forskere. Virksomhedsledere, eventuelt indenfor indenfor biotek og life science (gerne danskere). Jordbrugere og jordbesiddere, der ønsker at udvikle deres produktion (gerne danskere).
Med venlig hilsen
Bjarne Mahler Schou, projektleder
E-mail: bms@cebio.dk
Jeg er initiativtager til ovennævnte projekt og er til daglig leder af virksomheden CEBIO, der løser praktiske forskningsrelaterede opgaver for universiteter og virksomheder. Min personlige interesse i projektet er eventuelt at etablere en virksomhedsafdeling på Madeira.