Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk



Få asylansøgere i Portugal - lav mindsteløn og meget lave sociale ydelser

Sidste indlæg 03-12-2015 15:21 af Sean Dahl. Antal svar: 0.
Side 1 af 1 (1 poster)
Forrige Næste
  • 03-12-2015 15:21

    Få asylansøgere i Portugal - lav mindsteløn og meget lave sociale ydelser

    I år 2015 er der per primo december registreret i alt 820 asylansøgere i Portugal, skriver avisen Diário Notícias.

    Dermed har Portugal slet ikke oplevet den antalsmæssige stigning i asylansøgninger, som mange lande i Nordeuropa har. Det skal dog tilføjes at antallet af asylansøgere i Portugal i 2015 er ca. dobbelt så højt som i 2014.

    Udlændinge-styrelsen i Portugal, i daglig tale SEF, har registreret meget få asylansøgere fra Syrien. Til gengæld er over halvdelen af 2015 asylansøgerne i Portugal fra ét enkelt land; nemlig Ukraine.

    Officielt bor og arbejder der allerede omkring 40-50.000 ukrainere i Portugal, og mange har været bosat i Portugal i årevis. Da finanskrisen ramte, valgte en stor del dog at flytte igen, så antallet af registrerede ukrainere i Portugal faldt med omkring 10.000 personer. Hertil kommer ikke registrerede ukrainske tilflyttere, som uden tvivl også udgør et betydeligt antal.

    De øvrige største grupper af 2015 asylansøgere i Portugal fordeler sig på personer fra landene Pakistan, Kina, Mali, Congo, Guinea og Nigeria.

    En medvirkende årsag til den trods alt begrænsede søgning til Portugal er det meget lave løn-niveau. Mindstelønnen er i 2015 stadig kun €505/måned for 40 timers arbejdsuge (hvis man som udlænding er så heldig at have et fuldtidsjob). Langt fra alle arbejdsløse kvalificerer sig til arbejdsløshedsdagpenge, og de sociale ydelser i Portugal er i bedste fald en brøkdel af, hvad de er i Nordeuropa.  

    Den nye regering planlægger at øge mindstelønnen i Portugal til €600/måned - over 4 år. Så man vil i 2019/2020 nå et minimums-lønniveau svarende til ca. 4500 kroner (med meget lav skat og et i forhold til Danmark langt lavere prisniveau; forstås).

    Sean
    Portugalnyt