Aktuelt vejr, 5-døgnsudsigt og klimatabel for den tidligere portugisiske koloni Goa i Indien er tilføjet i Portugalnyts sektion med vejr og klima, hvor man ligeledes kan finde vejrudsigter for Lissabon, Porto, Faro (Algarve), Funchal (Madeira), Horta (Azorerne) samt Kap Verde.
Goa blev allerede en portugisisk koloni i 1505, og fra 1951 - 1961 havde Goa status som en portugisisk provins, hvorefter Goa blev en indisk delstat. Det officielle sprog på Goa er konkani, men mange taler også portugisisk. Se også vores oversigt over portugisisk talende lande.
Hovedstaden i Goa hedder Panaji (Panjim) og den største by hedder Vasco da Gama.
Goa er særligt kendt for sine flotte strande, og er de senere år blevet et mere og mere populært turistmål for vestlige turister. Dog ikke mere populært end at Stig Elling, Star Tour nyligt pegede på Goa som foretrukken rejsedestination, hvis man specifikt ønsker at undgå andre danske turister på ferien.
Goa har tropisk klima. På vores nye vejrside finder du en aktuel vejrudsigt for Panjim i Goa, samt oversigter over temperatur dag og nat, solskinstimer per dag og nedbørsdage per måned. Det bedste tidspunkt at besøge Goa på er i vinterhalvåret.
Læs om vejret i Goa.