Portugalnyt har indgået samarbejde med den tyske hjemmeside Portugalmania.de om udveksling af artikler.
Portugalmania.de har eksisteret siden sommeren 2007 og har på kort tid formået at publicere et stort antal gennemarbejdede artikler om Portugal.
Det er Gilbert Schwartmann, som er den drivende kraft bag den tyske hjemmeside. Gilbert har tidligere studeret i Portugal og har via sit studie og fortsatte interesse for landet, herunder mange rejser til Portugal, stort kendskab til portugisisk kultur.
Hver artikel på Portugalnyt, som baserer sig på stof fra det tyske site vil have henvisning til den originale artikel på Portugalmania.de.
Hvis du sidder inde med stor viden om et område, som har med Portugal at gøre og har lyst til at dele din viden med andre på Portugalnyt, er du meget velkommen til at kontakte os på info@portugalnyt.dk